Om tyve år er det ikke sikkert, at folkekirken eksisterer, som vi kender den i dag.
Et flertal af de politiske ungdomspartier er klar til at fjerne statsstøtten til folkekirken og adskille stat og kirke.
Hele seks partier blandt næste generation af magthavere er klar til en adskillelse, mens kun Dansk Folkepartis Ungdom samt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom siger nej. Det viser en rundspørge foretaget af kristeligt-dagblad.dk.
Fundamentalister
Det Konservative Folkeparti er ellers kendt for at kæmpe for 'Gud, konge og fædreland', men ungdomspartiet er klar til at fjerne 'Gud' fra sloganet.
- Vi skal adskille politik og religion. Vi kan ikke på nogen måde gå ind fra politisk side og støtte forskellige religioners virke, siger landsformand for Konservativ Ungdom, Rune Kristensen.
- Hvis man kom til et muslimsk land med samme opbygning med et moskeministerium, en lokal imam, som skulle indskrive nyfødte børn i en moskebog, og politikere, som mødtes i moskeen inden parlamentets åbning, ville man tænke, at de var nogle fundamentalister. Men fordi det er kristendom, mener man åbenbart i Danmark, at det er okay at statsstyre troen, siger han.
Omfavnelse
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, gik indtil sidste år ind for at adskille kirke og stat. Men i 2008 blev principprogrammet ændret.
Forbundsformand Peter Hummelgaard Thomsen forklarer, at målet for DSU stadig er det samme: At religion og politik ikke skal blandes.
- Når man ser rundt i hele verden, er den danske folkekirkemodel den mest succesfulde. Gennem statslig omfavnelse af kirken er det lykkedes at afpolitisere religion. Hvis staten omfavner - nogle vil måske sige kvæler - kirken, tror vi på, at man får politik ud af folkekirken, siger han.
DSU vil hellere have styr på folkekirken - end at slippe de kirkelige kræfter fri.
- Vi er bange for, at hvis man opløser folkekirken, vil alle mulige forskellige retninger begynde at konkurrere mod hinanden om opmærksomhed, og så begynder de at blive politiske som i USA, siger Peter Hummelgaard Thomsen.
Mere pluralistiske
Hvis ungdomspartierne havde samme mandattal som moderpartierne i Folketinget, ville der være et flertal på 60 procent for at adskille kirke og stat.
Og det overrasker samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen.
- Man går virkelig på tværs af de ideologiske skel. Der tegner sig en fremtid, hvor der et markant tegn på, at der vil ske en adskillelse af kirke og stat, siger Johannes Andersen.
Cand.phil og forsker i religion, etik og værdier ved Instituttet for Fremtidsforskning, Christine Lind Ditlevsen, peger på, at de unge er vokset op i en tid, hvor kirken ikke havde den samme betydning som for generationen over 50 år.
- De unge er mere sekulariserede og mere pluralistisk indstillet. Det er mere naturligt at være kritisk og stille spørgsmål. Den ældre generation vil nok kalde det at være kry og ikke ydmyg nok, men for de unge har kirken ikke rigtig nogen funktion længere. De kristne skal have lov til at have en kirke, men hvorfor skal det være en statskirke, påpeger Christine Lind Ditlevsen.
