Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen

Skal 24-års-reglen afskaffes?

- Colourbox

Fakta

Ny serie: Ung værdipolitik

11. maj

Læs mere

Sådan har vi gjort

Kristeligt Dagblad har spurgt de otte politiske ungdomspartier om en række værdipolitiske...
Læs mere
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Den stærkt omdiskuterede 24-års-regel vil blive afskaffet, hvis ungdomspolitikerne får magten

Unge i Danmark skal have mulighed for at gifte sig med en udlænding og bo her i landet, selvom enten kvinden eller manden er yngre end 24 år.

Det mener et flertal af de ungdomspolitiske partier. De er klar til at afskaffe den omstridte 24-års-regel, der blev indført som en stramning af udlændingeloven i 2002, og som sidenhen er blevet accepteret af en bred vifte af partierne i Folketinget.

Hele seks ungdomspartier vil afskaffe reglen. Kun Dansk Folkepartis Ungdom samt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom vil bevare 24-års-reglen, viser en rundspørge foretaget af kristeligt-dagblad.dk. De seks partier har flertal ud fra moderpartiernes manddattal i Folketinget i dag.

Rammer forelskede danskere
Partier lige fra SF's Ungdom, Venstres Ungdom og Konservativ Ungdom er enige om, at 24-års-reglen er uhensigtsmæssig. Den blev indført for at forhindre tvangsægteskaber, men flere kritikere har peget på, at den rammer unge danskere, der frivilligt ønsker at gifte sig.

Annonce
Venstres Ungdoms formand, Thomas Banke, siger, at 24-års-reglen skal afskaffes - hellere i dag end i morgen.

- Den er diskriminerende over for de mange danskere, hvis eneste 'forbrydelse' er forelskelsens milde rus, siger Thomas Banke.

For de konservative handler det om at sikre den personlige frihed.

- Frihed indebærer, at man kan slå sig ned og søge sin lykke, hvor man vil. Det er ikke muligt for udlændinge i dag. Hvis vi laver for skrappe regler mod indvandring til Danmark, indskrænker vi velfærdsstaten, siger KU-formand Rune Kristensen.

Nyttigt redskab
Sammen med Dansk Folkepartis Ungdom er Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, tilhængere af 24-års-reglen.

Moderpartiet i Folketinget støtter også reglen, og DSU indtager heller ikke rollen som oppositionsparti til regeringens strammere udlændingepolitik.

Ifølge forbundsformand i DSU, Peter Hummelgaard Thomsen, erkender partiet, at indvandringen til Danmark er et problem, så længe integrationen ikke fungerer.

- Vi mener derfor, at det er vigtigt med redskaber til at begrænse denne indvandring. I DSU er vi ikke ubetinget henrykte over 24-års-reglen, men den har vist sig som et meget nyttigt redskab til at begrænse antallet af tvangsægteskaber, siger han.

Tæt partidisciplin
Peter Hummelgaard Thomsen afviser, at DSU'erne er styret af en stram partidisciplin, der lægger sig op af Socialdemokraternes holdning i sagen.

Men samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, mener, at DSU følger en tæt partidiscplin - ligesom Dansk Folkepartis Ungdom.

- DSU'erne må være rigtig godt skolede i de normalpolitiske områder - mere end de andre partier, siger Johannes Andersen.

Christine Lind Ditlevsen har dog svært ved at forstå DSU's accept af 24-års-reglen. Hun er cand.phil og forsker i religion, etik og værdier ved Instituttet for Fremtidsforskning.

- De har måske de rigtige grunde til at sige nej, men det ligner en klassisk brøler, siger hun.

Grafik: Skal 24-års-reglen afskaffes?


Stem her

Skal 24-års-reglen afskaffes? Er du under 30 år - stem her
 
Skal 24-års-reglen afskaffes? Er du over 30 år - stem her
 

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen

Nederby Jessen, publiceret d.20/05 11:31 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen
Det er meget opmuntrende, at ungdomspolitikerne vil have afskaffet 24-års-reglen. Det samme vil Kristendemokraterne.

Det kan man læse i partiets integrationsprogram.

Når myndighedsalderen er 18 år og når man frit kan gifte sig som 18-årig, så skal man ikke skille en lille gruppe ud og lave særregler for dem.

Mange danske unge har måttet lide under regelen. Under studier eller arbejde i udlandet har de ifølge lovgivningen fformastet sig til at forelske sig med en ifølge flertallet i folketinget forkert person og må derfor ikke gifte sig med vedkommende og slå sig ned i Danmark, deres fædreland.

Ikke så få unge danskere har været nødt til at bosætte sig iSverige eller Tyskland for at kunne leve sammen med sin ægtefælle. Der er mange grelle historier om det og 24-års-reglen kan ikke blive afskaffet hurtigt nok.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik
Del Link

Re: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen

erik, publiceret d.21/05 05:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen
"Når myndighedsalderen er 18 år og når man frit kan gifte sig som 18-årig, så skal man ikke skille en lille gruppe ud og lave særregler for dem."
- Der er jo altså lige een grund til denne 24-års regel: De modbydelige tvangsægteskaber - arrangeret p.g.a. løfter til familiemedlemmer i hjemlandet, der ønsker en søn/datter til landet mod nord, der har ry for, at fortorvene er belagt med kontanthjælpskroner. Der er mange grelle historier om det - nogen endda med døden til følge, når den modvillige datter nægter at gifte sig med fætteren. - Tænk blot på episoden ved Slagelse station......

"Mange danske unge har måttet lide under regelen."
- Dette kunne forhindres, hvis man fra politisk side indførte en vurdering for det enkelte par. Hvis der fx så var tale om en fætter/kusine fra hjemlandet, kunne man give afslag, medens den person der fx under studieophold i USA o.lign. kunne få tilladelse. Tidligere skulle man jo også søge om tilladelse "kongebrev", hvis kvinden var under 18 og/eller manden var under 21 (det var ret populært før den fri abort!!)

"24-års-reglen kan ikke blive afskaffet hurtigt nok."
- Hvad vil du så sætte i stedet for? - Vi kan jo fortsætte med via arrangede ægteskaber at importere folk, der for en alt for stor del ikke vil integreres i det danske samfund.
Måske forbud mod fætter/kusineægteskab var en idé? - Det ville i det mindste medvirke til at færre børn fødes som handicappede/retarderede.
Del Link

Re: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen

Nederby Jessen, publiceret d.21/05 09:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen
Jeg er helt klar over, at formålet med 24-års-reglen var at komme tvangsægteskaberne til livs, men det lykkedes ikke.

Tvangsægteskaber finder stadig sted. I nogle tilfælde udskydes de på grund af 24-års-reglen, i andre flytter parret til Sverige eller Tyskland og så har vi bare eksporteret problemet, ikke forhindret det.

Jeg er Kristendemokraternes politiske ordfører for udlændinge- og integrationspolitik og som sådan har jeg været med til at udarbejde partiets arbejdsprogram for integration. Her har vi arbejdet meget med 24-års-regelen og tvangsægteskaber og herunder har jeg kopieret teksten fra den del af programmet ind:

"Kristendemokraterne anser frie og lige individers ret til at indgå ægteskab og have et familieliv for essentielt. I 1241 skrev lovgiverne i Jyske lov med basis i bibelen og romerretten, at kvinden skulle sige ja til ægteskab, og så længe kristendommen har været kulturbærende har tvangsægteskaber haft trange kår. Med den store indvandring fra tredjeverdenslande i 1990'erne og frem har vi fået et multikulturelt samfund, hvor den kristne kulturs normer ikke er selvfølgelige. Kristendemokraterne ser meget alvorligt på tvangsægteskaber, hvor individets ret til at indgå ægteskab tilsidesættes til fordel for familiens slægtsmæssige og økonomiske interesser. Vi ønsker, at unge i det danske samfund skal opdrages til frihed og egne valg, og det vil i denne sammenhæng sige til selv at finde sig en ægtefælle.

Kristendemokraterne er indforståede med intentionerne i 24-års regelen, men ønsker den fjernet. Myndighedsalderen er 18 år og samfundet skal ikke lovmæssigt flytte alderen for indgåelse af ægteskaber for særlige samfundsgrupper. Familien har rettigheder, som staten ikke skal tilsidesætte.

Med 24 års regelen forskelsbehandler man og fratager visse borgeres mulighed for at indgå ægteskab, når de ønsker det. Den nuværende regel rammer såvel nydanskere som etniske danskere,der under studieophold i udlandet uden for EU og Norden, f. eks. i USA, Afrika eller Asien, urimeligt hårdt.

Vi vil også arbejde hen imod en mere smidig og fleksibel måde at håndtere tilknytningskravet på. Vi mener, at "Lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik", L 93 af 19. april 2007, vil overflødiggøre reglerne om tilknytningskrav.

L 93 indførte efter nederlandsk forbillede en prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund som betingelse for opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Denne betingelse kan fraviges, hvis særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis afslag på ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Et af problemerne ved at beskytte unge af anden etnisk baggrund mod tvangsægteskaber er, at der er en glidende overgang fra tvangsægteskaber over gråzoneægteskaber til familiearrangerede ægteskaber, hvor den unge selv anmoder forældrene om at arrangere deres ægteskab. En vejledningstjeneste i http://www.hotline-raadgivning-for-indvandrere.dk stiller tre typer op: Tvangsægteskaber defineres som ægteskaber - hvor i det mindste den ene part ikke udtrykkeligt ønsker ægteskab, men tvinges gennem vold, psykisk vold eller trusler om vold til at gennemføre ægteskabet. Stærkt familie- eller gruppepres sidestiller vi her med psykisk vold.¨

Arrangerede ægteskaber i den grå zone - hvori eget valg af partner er stærkt begrænset. ”Arrangerede ægteskaber i den grå zone” har også stærke elementer af vold, psykisk vold eller trusler om vold til at gennemføre ægteskabet. Stærkt familie- eller gruppepres sidestilles også med psykisk vold.

Arrangerede ægteskaber definerer vi som - ægteskaber, hvor den unge beder sine forældre medvirke i valget af ægtefælle eller af sine forældre er blevet præsenteret for flere ægteskabskandidater og er blevet enig med forældrene om at prøve at få et ægteskab i stand."

Der må indføres et egentligt forbud mod tvangsægteskaber og folk, der overtræder loven må retsforfølges.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik
Del Link

Re: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen

erik, publiceret d.04/06 23:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen
"ægteskaber, hvor den unge beder sine forældre medvirke i valget af ægtefælle"


Kære Bjarne

Jeg vil anbefale dig at læse Mohammad Rafiqs bog "Kærlighed kan ikke arrangeres!"

- skrevet af en mand, der selv har haft problemet inde på livet. Heri fremgår det, at der er ingen, der beder sine forældre vælge ægtefælle - det er derimod et løfte givet af den unges forældre (far), der skal holdes.
Del Link

Re: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen

johanneså, publiceret d.19/06 19:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Unge politikere vil afskaffe 24-års-reglen
citat:
Tvangsægteskaber finder stadig sted. I nogle tilfælde udskydes de på grund af 24-års-reglen, i andre flytter parret til Sverige eller Tyskland og så har vi bare eksporteret problemet, ikke forhindret det.



De andre lande kan bare indføre den samme regel. Desuden er der ingen der forhindrer de unge i at gifte sig, men de skal bare ikke regne med, at deres udenlandske ægtefælle kan få bistandshjælp eller andre sociale ydelser, ellers risikerer vi at velfærdssamfundet kollapser.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock