Når mennesker går fra en grøft til en anden

Men når det er sagt, så er vi helt enige med jer i, at det ikke er hensigtsmæssigt, heller ikke for den hjælpsøgende selv, at gå fra den ene grøft til den anden. Det er som regel ikke godt for den som træner og heller ikke for omgivelserne. Naturligvis kan der være enkelte tilfælde af så store hidtidige grænseoverskridelser, at der må siges eftertrykkeligt fra og virkelig sættes stolen for døren. Men det retter sig oftest kun imod få personer og bør almindeligvis ikke ramme alle andre. Det vigtige er, at mennesker får hjælp til at have et naturligt værn og naturlige grænser, men det er lige så vigtigt, at livets andre toner spiller med.

Vi har mødt nogle terapeuter og terapeutiske retninger undervejs i vores uddannelse, ikke mindst for 20-25 år siden, som understøttede ikke bare den enkeltes selvrespekt, men også opmuntrede retten til at sige og gøre sårende ting over for andre. Og det virker ikke sundt eller gavnligt. For eksempel kunne sætninger som: at hvis din mor har sagt det eller det, så kan du bryde kontakten, eller du skal bare sige din kontante mening, eller det skal du ikke finde dig i.

Og der kan da være rigtige elementer i sådanne opfordringer, men så sort og hvidt er livet jo sjældent. Og ofte kommer der store sår på den vej, når man bliver meget radikal og meget grænsesættende og kategorisk. Det kan nærmest virke sørgeligt og umodent at være vidne til. At få psykologisk hjælp er jo ikke bare at lære at sige fra, men at blive mere realistisk og gerne få et lidt større repertoire at handle ud fra og meget gerne nogle flere nuancer både på sig selv og andre. At lære at respektere sig selv må gå hånd i hånd med respekten for andre.

Sådanne refleksioner fører uvægerligt til temaet om, at det ikke er ligegyldigt, hvem man søger hjælp hos. Terapeuter og psykologer er som andre mennesker i andre professioner vidt forskellige. Og undersøgelser peger på, at det ikke bare er den terapeutiske retning, som er det allermest afgørende, men derimod personen, som man søger hjælp hos, og den relation, som opstår under behandlingen. Så behandlerens faglighed, menneskelighed, etiske bevidsthed og menneskesyn er altafgørende for folk, der søger hjælp. Vi kan desværre indimellem høre hovedrystende fortællinger fra terapiens mangfoldige verden. Læser man sidste uges brevkasse, finder man et eksempel på det.

Jeres sætning om, at ærlighed uden kærlighed er brutalitet, kan vi kun være enige i. Den sætning er der visdom i. Og bevidstheden om den i de konkrete situationer kan være en ledetråd for, hvordan man må sige fra. For det kan gøres på rigtig mange måder. Derfor kan det nogle gange være klogt at øve sig på replikkerne sammen med en god ven, inden man skal sige sin hjertens ærlige mening til nogen, som med vilje eller uforvarende - enkelte gange eller gennem lang tid - har trådt over ens grænser. Samtidig skal det også siges, at man til tider bliver nødt til at sige og gøre ting, som andre mennesker ikke nødvendigvis synes er særlig kærligt. Mennesker med manglende empati og hang til magtbrynde vil for eksempel altid anklage enhver opposition eller grænsesætning rettet mod dem som særdeles ukærlig og ond. Så nogle gange må ærligheden og kærligheden også tale med fasthed og myndighed for at beskytte noget, som er svagere. Og mange af os vil komme ud for i vores liv, at vi er nødt til at tage beslutninger eller handle i situationer, hvor der er folk, som synes, at det ikke var "kærligt" nok. Måske ud fra den oplevelse, at de ikke fik deres vilje, eller at de så helt anderledes på en sag eller manglede den indsigt, der kunne hjælpe dem til at forstå det, som måtte ske.

At man kan komme ind på et fejl spor ved at gå i terapi er velkendt. Forestillingen om den bivirkningsfrie psykologiske behandling er forkert. Alle behandlinger kan have uheldige bivirkninger. Det gælder både medicinsk og psykologisk behandling. Samtidig er der rigtig mange mennesker, der kan få god hjælp af medicin og/eller psykologisk behandling, når den henholdsvis ordineres og udføres af modne og veluddannede fagfolk med hjertet på rette sted.

Mange hilsener

Annette og Jørgen