59.000 danske børn lever i det, forskerne kalder relativ fattigdom. De bor ikke på gaden og går ikke sultne i seng, men de har hverken det samme tøj eller legetøj som deres klassekammerater, deltager ikke i sports- eller fritidsaktiviteter og kommer sjældent eller aldrig på ferie.
Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som fastlår, at antallet af fattige børn er steget med 10.000 i løbet af fire år.
- Det er en markant stigning, for selvom om vi ikke taler om akut fattigdom, så lider de her børn afsavn, som kan få store konsekvenser for dem også i deres voksenliv. De risikerer social isolation, fordi de ikke har råd til de samme ting og aktiviteter som deres jævnaldrende, siger seniorforsker ved SFI, Mette Deding, der står bag rapporten.
- De kan for eksempel ikke deltage i fødselsdagsfester, for de har ikke penge til gaverne. Deres forældre sparer typisk computer og internet væk, og det kan give dem problemer i et uddannelsessystem, der allerede i folkeskolen lægger stor vægt på brugen af it og computer, siger hun.
Undersøgelsen er lavet for Red Barnet, og børneorganisationen, frygter, at det kun er toppen af isbjerget, der kommer til udtryk i tallene. Dataene er indsamlet i årene 2002-2006, hvor den danske økonomi fortsat stortrivedes. Den udvikling er nu vendt, og det vil betyde flere fattige børnefamilier og sværere vilkår for de familier, der allerede har problemer med at få pengene til at slå til.
- Nu står vi midt i en krise og en tid med voksende arbejdsløshed, og det er klart, at de familier, der har den tyndeste økonomiske polstring, også vil være dem, der bliver ramt hårdest. Derfor er det på høje tid, at politikerne præsenterer en handlingsplan eller børnepakke, som tager det her problem seriøst, siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet.
Organisationen peger først og fremmest på de laveste satser af starthjælp og kontanthjælp som alvorligere barrierer for de mest udsatte familier, der ofte har indvandrerbaggrund eller består af kun en forsørger - typisk en enlig mor.
- Samtidig opfordrer vi kommunerne til at lave ekstra fritidsaktiviteter og gratis medlemskaber af sportsklubber til de børn, der ikke kan få de ting hjemmefra. Det handler om at udligne skellet mellem dem, der har, og dem, der ikke har, så vi giver alle børn en chance for at udvikle sig og trives uanset deres økonomiske udgangspunkt, siger Mimi Jakobsen.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Mest læste Danmark
