Om ingenting fortæller Discover Magazine også, at middelalderens kunst ofte var flad og todimensionel, fordi man endnu ikke havde forstået vigtigheden af ingenting. Det skete først, da Firenze-arkitekten Filippo Brunelleschi fik udbredt kendskabet til det såkaldte forsvindingspunkt, hvor to parallelle linjer forsvinder ud i netop det rene ingenting. Dermed blev perspektivet en fast del af kunstmalernes og arkitekternes repertoire.

Den matematiske variant af ingenting, tallet nul, opstod godt 300 f.Kr., da de gamle babylonere manglede et tegn til at skabe mellemrum mellem de andre tal, så man lettere kunne skelne mellem eksempelvis 36, 306 og 360, fortæller Discover Magazine. Og i dag spiller nul en afgørende rolle for ingenting, da ethvert tal divideret med nul faktisk ikke giver nul, men ingenting, da division med nul er en matematisk umulighed.

Fra den mere spøjse side fortælles det, at den ottomanske sultan Abdul Hamid II i begyndelsen af 1900-tallet fik censorer til at fjerne vands kemiske formel, H2O, fra bøgerne, da han var overbevist om, at det blev læst som en forkortelse for, at "Hamid den Anden er ingenting".

Nu er der jo altid nogen, der går ekstra meget op i ingenting. Det gælder blandt andet fysikere, der faktisk mener, at ingenting ikke findes. Der findes derimod et tomt rum, fyldt med partikler og antipartikler, kaldet virtuelle partikler, som i en konstant cyklus skaber og udsletter hinanden på milliontedele af sekunder.

Uanset hvad, er der det fantastiske ved ingenting, at der bliver stadig mere af det, påpeger Discover Magazine. I 1998 konstaterede astronomer, at mørk energi skubber universets grænser stadig længere ud med stadig større hastighed. Og på den måde fik de pågældende æren af at stå bag det seneste årtis største astronomiske opdagelse, da de endte med at opdage absolut ingenting.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk