Det er ikke mere særbehandling, der er brug for. Der er derimod brug for, at vi i særlig grad stiller krav om en radikal holdningsændring hos vore flygtninge og indvandrere. Nogle af dem nærer en grundlæggende foragt for vores kultur og demokrati, som de mener er dekadent, inferiørt og ugudeligt.

Hvis man kun fysisk er flygtet eller indvandret til Danmark og ikke vil give slip på hjemlandets kultur, normer og tankegang, ja, hvis man ikke ønsker at lade sig påvirke af vores syn på ligestilling, på religionens rolle i samfundet, på vigtigheden af at lære dansk og blive selvforsørgende osv., så er mere særbehandling nyttesløst.

Lad mig citere Fashad Kholghi, der selv måtte flygte til Danmark som 13-årig:

»Integration burde kun tage én dag. Gode førstegenerationsindvandrere, der er bevæbnet med sund fornuft, accepterer realiteterne og ved, at de skal knokle dag og nat, lære sproget og stå tidligt op for at gå ud med aviser for at tjene egne penge. De ved, at der ikke findes en smutvej eller ‘særlov’ til øjeblikkelig lykke.«

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/03/18/07/3809-83/index.xml

Der er ikke brug for mere særbehandling, men mere selvbehandling.

I éb branche eksisterer der allerede en udstrakt positiv særbehandling af indvandrere, nemlig i hyrevognsbranchen her i Odense, hvor jeg bor.

På grund af en betydelig nedslidning af mit bevægeapperat er jeg ofte henvist til at bruge taxa til persontransport.
Da en god ven af mig for en del år siden skulle ansættes som taxachauffør, fortalte han, at han skulle bestå en prøve, kreeret internt af firmaet "Taxa Fyn". Han skulle fra et tilfældigt sted i byen køre den korteste vej til en opgivet adresse. Han måtte gerne benytte hjælpemidler som bykort, GPS eller opkald til centralen. Men han skulle altså køre den korteste tur.

En dag spurgte jeg en dansk vognmand, hvordan det efter en sådan prøve kunne være, at mange etniske chauffører kørte rundt i Taxa Fyns biler efter princippet: Jeg køre, du vise vej.
Han forklarede, at der ikke blev stillet de samme krav i henseende til lokalkendskab til de etniske chauffører som til de danske.

Dét har jeg lært at indrette mig efter. Hvis jeg på forhånd ved, at jeg er træt og mere pirrelig end rimeligt er, bestiller jeg kørslen hos et selskab, der har et meget lille antal etniske chauffører ansat.

Det er for så vidt i orden med denne beskedne form for positiv særbehandling. Chauffør Abdul Hassan kan jo ikke som sin danske kollega taste adressen "Oehlenschlägersvej" ind på GPSen.

Men sådan som jeg forstår artiklen: "Indfør særbehandling.." er der jo tale om en langt mere vidtstrakt særbehandling med udgangspunkt i offentlige ansættelser. Og på dette felt må jeg sige totalt fra!
Jeg vil f.ex. ikke betjenes af en somalisk indvandrer på et offentligt kontor, hvis hans service og sagskendskab er ringere end en danskers ville være, og hvis han udelukkende er ansat, FORDI han er somalier.

Må vi lige - selv - have lov til at være her?

Carsten Snedsted
pens. socialrådgiver, Odense.

Man skal altid ansætte den bedst kvalificerede og den som vil passe bedst ind i virksomheden.

Men hvis man står med to, der har de samme kvalifikationer, kan da godt have positiv særbehandling i forhold til nydanskeren. Men kvalifikationerne skal være i orden.

Desværre ser man, at mange nydanskerne med gode kvalifikationer kan have svært ved at få job.

Derfor har vi mange steder nogle meget højt uddannede grønthandlere og taxachauffører. Der findes faktisk en del nydanskere, der siger: Hellere have et arbejde som taxachauffør eller grønthandler end at gå rundt som højt uddannet arbejdsløs.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik.

Egentlig synes jeg, det er betænkeligt at registrere og vurdere folk udfra sekundære kriterier. Det er nok venligt ment, men smager stadig af racisme, og holder den dermed faktisk i live som en utilsigtet effekt af de fromme ønsker om at gøre det nemmere for sprogligt hæmmede personer.

Da Obama var på vej til at blive præsident, kaldte man ham ofte fra både venne- og fjendeside for "sort". Ser man det fra en negers side, så ville han jo med samme form for bevidst fordrejening betegne ham som "hvid". Denne forløjethed med sproget kan man godt være foruden, i og med at sproget er menneskets primære redskab, og derfor ikke bør accepteres forfalsket udfra "højere hensyn". Menneskets åndelighed, der er intimt forbundet med sproganvendelse på mange planer, har bedst af at udvikle sig naturligt.

Hvis en indvandrer har problemer med sproget, bør man tilbyde ham undervisning. Man skal ikke begynde at forandre hele resten af befolkningen, idet man samtidig fodrer racisme og etnisk had. Jeg har ofte haft mange forskellige mennesker som kolleger, og heldigvis næsten aldrig set nogen bedømt negativt alene udfra sit udseende eller etniske baggrund - kun fra personer, der ikke anede en dyt om den pågældende persons optræden og kollegialitet.

Forestil Jer en indvandrer, der får et job udfra en positiv særbehandling. Hvordan ser han sig selv? Som en ligemand blandt ligemænd, eller som en undermåler, der takket være privilegier klarer sig godt? Hvordan bliver hans politiske fundament? Tja et af dem bliver, at privilegier er en vigtig del af "det moderne samfund".

Hvordan ser så taberen, den f.eks. svagt begavede, eller uheldsramte "hvide dansker" på situationen? Er det ikke højst fristende at give den priviligerede skylden for sine genvordigheder?

Så både den ene og den anden part bliver "racister" i en bredere betydning af ordet. "Racist" er iøvrigt en anden forfalskning, som de selvgode anvender som våben udfra de negative ting, der historisk klæber ved racisme.

Eksperter? Det er bare 2 personer, der i stedet for at bidrage med deres eventuelle viden, kommer og fortæller hvad vi skal gøre.
Hvad ved de 2 personer om ÅRSAGEN til at indvandrere fra nogle bestemte muslimske lande er så overordentlig vanskelige at få i arbejde? Mens indvandrere fra andre lande overhovedet ikke er et problem?

Ja, selvfølgelig burde integration kun tage een dag - hvis man vel at mærke er FLYGTET fra en forældet kultur. Desværre viser realiteterene noget andet. Der er unge indvandrerpiger, som på vore plejehjem nægter at vaske mænd "forneden" (egen erfaring!) . De skifter bleen men undlader at vaske, hvor det er primært nødvendigt (under forhuden) med henvisning til, at "min far holder på, at når imamen siger, at vi skal nægte det, så skal vi ikke gøre det". Kort og godt - vi har absolut ikke integreret indvandrene ved ikke at stille krav.