Bispekandidater uenige om et nationalt kirkeråd

- Jeg vil dog gerne have undersøgt, hvor meget eller hvor lidt staten skylder kirken og omvendt. Og også om den nuværende ordning er uretfærdig i forhold til andre trossamfund.

Peter Skov-Jakobsen, præst i Holmens Kirke:

- Det er et politisk spørgsmål, om staten vil af med det nuværende forhold mellem stat og kirke. Det holder mig ikke vågen om natten. Men jeg tror, vi bevæger os frem mod et mere nuanceret forhold, fordi et mere pluralistisk sammensat folketing næppe vil lovgive så nært om folkekirken som tilfældet er nu. Og så kommer vi til at mangle folkekirkelige beslutningsorganer. Den regeringsbebudede ændring af folkekirkens tilskud til bloktilskud kunne være en anledning til at diskutere en form for kirkeråd. Jeg kunne for eksempel forestille mig en følgegruppe bestående af de læge formænd for stiftsrådene og formændene for Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og så videre. Men jeg mener også, at vi bør have en ordentlig og saglig dialog med staten om, hvilke grundværdier staten bygger på. Om de sekulære værdier er de eneste neutrale værdier, der findes - eller om de overhovedet er neutrale. For jeg vil da hellere bo i et land, hvor grundlaget er tro, håb, kærlighed og solidaritet. Og så religionsfrihed, selvfølgelig.

Kaj Bollmann, generalsekretær i Kirkefondet:

- Kirke og stat skal ikke adskilles, men jeg mener, at vi skal have papir på forholdet. Det vil sige en skriftlig aftale, der slår fast, hvad stat og kirke kan forvente af hinanden. Det gælder for eksempel, hvilke statsopgaver staten forventer, at kirken tager sig af. Det kunne være begravelse, vielse og feltpræsteordningen. Eller hvilken støtte kirken kan forvente i sager som skole-kirkesamarbejde om konfirmationsforberedelse og helligdagsbeskyttelse. Det kan også være statslige krav om at vie homoseksuelle. Aftalen kunne være tidsbegrænset og burde også udarbejdes i forhold til andre trossamfund, hvis de måtte ønske det.

- Ordningen vil enten kræve en rammelov fra politisk hold, eller at kirken organiseres som en juridisk enhed, der kan forhandle ligeværdigt. Altså en form for kirkeråd.

- Jeg tror ikke, at kirken i dag ønsker adskillelse, men jeg tror, det kommer fra politisk hold før eller senere. Og så skal folkekirken være klar til at være folkekirke på nye vilkår.

Andreas Christensen, præst i Frihavnskirken:

- Udgangspunktet i hele min kampagne er: Duer det, eller duer det ikke? Det gælder også forholdet mellem kirke og stat. Set i det lys er der ting, der duer vældig godt. For eksempel at når kirke og stat hører sammen, så er kirken en del af det demokratiske Danmark og i mindre grad i fare for at udvikle sig til en sekt. Forholdet er også med til at sikre rummeligheden. Det, der måske ikke duer, er nøjagtig som i andre statsinstitutioner, at tjenestemandsansættelsen er en slags kuvøseordning, som gør, at man kan være ansat livet igennem og være ligeglad med, om tingene duer eller ej.

- Men jeg vil foreslå, at vi nedsætter en kommission, der skal arbejde frem til 2036, hvor vi fejrer 500-året for Reformationen i Danmark, så vi kan få afgjort, hvad der fungerer.

Anders Gadegaard, domprovst i Københavns Stift:

- Den nuværende ordning forpligter kirken til at give staten input om det kristne menneskesyn og at argumentere for det i det offentlige rum. Det er et væsentligt bidrag. Og fordi vi er en folkekirke - og majoritetskirke - er vi også forpligtede til at tale mindretallenes sag, også i religiøs sammenhæng. Og jeg mener, at vi også som kirke skal kæmpe for, at trossamfund behandles lige. For eksempel at andre trossamfund kan få hjælp til at indsamle skat fra medlemmer på samme måde, som folkekirken får det.

- Der bør også ske andre demokratiske tilpasninger, også i folkekirken selv, så den internt får større råderum. Jeg ser gerne, at stiftsrådene udvikler sig, og at der dannes et nationalt kirkeråd, som tager vare på kirkens interne demokrati i forhold til Kirkeministeriet. Bispekollegiet fungerer kun i den sammenhæng, hvis det er enigt - og det er biskopperne langt- fra altid.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om bispevalget på

kristeligt-dagblad.dk