Det er en ganske usædvanlig historie, Johanna Adorján kan fortælle i sin debutbog. En historie om to ungarske jøder, som overlever Anden Verdenskrig, oplever kommunismen i årene derefter og siden flygter til Danmark for at leve sammen indtil en bestemt dag, hvor de begår selvmord sammen.
Bogen er oversat fra tysk og bærer den danske titel "En ganske særlig kærlighed". Den tegner et nænsomt portræt af disse menneskers omskiftelige liv på kant med døden og søger en forklaring på, hvorfor de valgte at forlade livet sammen. At det tilmed er Johanna Adorjáns bedsteforældre, hun skriver om, giver bogens fremstilling en personlig dimension, som gør det hele endnu mere vedkommende og nærværende.
Man læser bogen uden at få andre tanker i hovedet og bliver berørt over historien om dette ejendommelige ægtepar og deres afhængighed af hinanden.
Genremæssigt balancerer bogen på grænsen mellem historisk fremstilling og roman. Johanna Adorján tager udgangspunkt i virkelige hændelser, hun opsøger venner og slægtninge i hele Europa, som kan bidrage til billedet af bedsteforældrene, men hun er ingen historiker. Den kulturhistoriske baggrund for begivenhederne interesserer hende ikke. Hendes tilgang til emnet er journalistens og forfatterens. Hun veksler mellem den nøgterne redegørelse og den indlevede beskrivelse af bedsteforældrenes tanker og følelser.
Bogen begynder på følgende måde: "Den 13. oktober 1991 tog mine bedsteforældre deres eget liv. Det var en søndag. Egentlig ikke ugens mest velegnede dag til selvmord. Om søndagen er der tit nogle fra familien, der ringer, venner og bekendte kommer forbi, så man kan gå tur med hunden, en mandag, for eksempel, forekommer mig at være meget bedre."
Det alvorlige emne indfanges i bogens første sætning, og den lette tone slås tidligt an, "egentlig ikke ugens mest velegnede dag til selvmord". Letheden skal ikke forveksles med overfladiskhed eller kynisme. Johanna Adorján er både sandhedssøgende og respektfuld over for emnet, men bogen er skrevet i dur snarere end mol.
Bedsteforældrenes store passion var musikken, den klassiske musik. De mødte hinanden i 1940 ved en koncert i et privat hjem i Budapest og var hele livet tæt forbundet med musikken. De var begge fra det bedre borgerskab, gik smagfuldt klædt og besøgte ofte operaen eller balletten, indtil krigen ødelagde deres hverdag. Bedstefaderen, Pista, blev sendt til en koncentrationslejr i Østrig, mens bedstemoderen, Vera, skjulte sig med falske papirer i Budapest. I 1944 fødte hun sin første søn, Johannas far, og måtte gemme ham i en skuffe de første måneder.
Hvad Pista oplevede i koncentrationslejren ved ingen i familien. Han ønskede aldrig nogensinde at tale om rædslerne, måske kunne han simpelthen ikke. I den tid, hvor bedsteforældrene levede adskilte, erklærede Vera, at hun ville begå selvmord, hvis Pista ikke kom hjem. Det gjorde han imidlertid, han gik til fods hjem efter krigens ophør.
Med krigens afslutning begyndte den kommunistiske periode i Ungarn. I den første tid var det tåleligt for bedsteforældrene, men da russerne besatte landet i 1956, flygtede familien til Østrig og siden videre til Danmark. At det netop blev Danmark, var et tilfælde. Under opstanden i 1956 havde bedstefaderen hjulpet en dansk nødhjælpstransportør fra Røde Kors, og denne hjalp nu familien til Danmark. Fra den ene dag til den anden lod de jødisk-ungarske kommunister sig fuldt og helt integrere i det danske velfærdssamfund. De boede i Charlottenlund og var et lysende eksempel på vellykket integration.
Da bedsteforældrene begik selvmord, var det afslutningen på et langt liv, de havde levet sammen. Johanna Adorján erfarer ved at tale med bedstemoderens nærmeste veninde, hvor afhængige de to mennesker var af hinanden. Den angst, bedstemoderen havde haft for at blive alene uden sin elskede, genkender Johanna hos sig selv, og det bliver forklaringen på deres velforberedte dobbeltselvmord.
De var ikke troende, troede ikke på et liv efter døden, og deres sidste ord til børn og børnebørn var: "Vi har levet sammen, vi dør sammen. Vi har elsket jer meget. Mami".
Johanna Adorján: En ganske særlig kærlighed. Oversat af Hanne Lund. 216 sider. 229 kroner. Gyldendal.
kultur@kristeligt-dagblad.dk