Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. -
- Claus Fisker/Scanpix
Henrik Hoffmann-Hansen |
18. maj 2009
Anders Fogh Rasmussen (V) satte et værdipolitisk udråbstegn over sin tid som statsminister, men værdipolitik betyder mindre for vælgerne end de nære, daglige problemer. Kan Løkke løse nogle af dem, står han stærkt ved næste valg
45 minutter skulle Anders Fogh Rasmussen bruge på at gennemgå alle sine sejre som statsminister gennem syv et halvt år, da Venstre i går holdt ekstraordinært landsmøde i Odense. Ikke alene blev det et hyldestkvad til partiets strategi, skattestop, skattelettelser og velfærdspolitik. Det blev også en skarp værdipolitisk manifestation om ytringsfrihed, frisind, fællesskab og frihed til forskellighed - og en kraftig afstandtagen fra kulturrelativismen og ligegyldigheden. Fogh understregede desuden, at "dansk folkelig liberalisme" ikke er materialistisk.
Den skarpe tone var overraskende, da Fogh som aftrædende partiformand og statsleder kunne have tilladt sig et mere tilbagelænet farvel til sine partifæller og til Danmark. Og den kom uvilkårlig til at stå i kontrast til statsminister Lars Løkke Rasmussens tiltrædelsestale på landsmødet. Der blev indledt i den ydmyge stil med fremhævelse af hans egen og menneskets fejlbarlighed. Med fokus på de ubekvemme tider, klimaproblemerne, den økonomiske krise, arbejdsløsheden og integrationen som de store politiske udfordringer.
Det er et spændende stilskift for dansk politik, for fortællingen har hidtil været, at den borgerlige regering udelukkende har vundet på sine værdipolitiske markeringer. På opgøret med 1990'ernes "slappe udlændingepolitik", på en strammere retspolitik, på opgøret med "rundkredspædagogikken" i skolen, på opgøret med smagsdommere, på opgøret med den islamiske fundamentalisme og på kampen for ytringsfrihed.
Et stykke hen ad vejen holder den udlægning stadig, men det hænger givetvis også sammen med, at det har været økonomisk gunstige tider i mange år. Med påtrængende økonomiske problemer og arbejdsløshed forude, kan den politiske dagsorden meget hurtigt vende. Interessant er det, at for eksempel Venstres bagland overhovedet ikke nævner værdikampen som en af Foghs store sejre. Et rundspørge fra Ritzau viser, at skattestoppet derimod regnes som den største sejr blandt lokale partiledere i Venstre. Som største fiasko regnes opgøret med den grønne miljøprofil i regeringens første leveår.
Mange undersøgelser har gennem tiden vist, at vælgerne stemmer efter de nære forhold. Derfor har partier for eksempel aldrig kunnet vinde valg på udenrigspolitiske spørgsmål. Nu er det imidlertid ikke altid helt entydigt at afgøre, om et politisk emne er "nært". Udlændingepolitikken handler for eksempel nok om store og overordnede temaer som forholdet mellem danskhed og andre nationaliteter. Men det handler også om tryghed eller mangel på samme i Mjølnerparken.
Tilsvarende kan sundhedspolitikken gøres til et teoretisk spørgsmål om belægningsprocenter, men det kan også være spørgsmålet om, hvordan vi hver især oplever mødet med det lokale hospital.
Anders Fogh Rasmussen lagde i sin tid stor vægt på kontraktpolitikken - at hvad vi lover før valget, gør vi også efter valget - men i realiteten halter det stadig med løfterne på flere områder. Især bandekriminaliteten og de fortsat lange ventelister til sygehusene er udfordrende for den nye statsminister. Lykkes det ham at gøre noget afgørende ved de problemer og ved det stigende arbejdsløshedsproblem, står han stærkt til næste valg. Det er nemlig stadig de temaer, der optager vælgerne mest. Og derfor selvfølgelig også de temaer, der kan bringe oppositionen til magten, hvis Lars Løkke Rasmussen fejler.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad