Alene de kolde, klare tal er nok til at imponere: 714 millioner stemmeberettigede, hvoraf 60 procent besluttede at møde op ved et af de over 800.000 afstemningssteder under en valghandling, der strakte sig over en måned.
Og selvom det bliver fremhævet hver eneste gang, Indien går til valg, så er det altså værd at bemærke, at der er tale om verdenshistoriens mest omfattende valg, idet Indiens indbyggere er borgere i "verdens største demokrati", som det ofte betegnes. Således også denne gang, hvor den høje stemmeprocent gjorde frygten for, at eksempelvis store dele af middelklassen skulle holde sig væk, til skamme. Ofte har mange indere fra denne gruppe udtrykt sig med apatiske holdninger til det politiske liv, og det har ført til, at middelklassen ønskede at pleje deres egne interesser ad andre kanaler. At de mødte op, har haft en vis indflydelse på valgresultatet, der gav Kongrespartiet og premierminister Manmohan Singh et overraskende klart genvalg, mens hindunationalisterne, anført af partiet BJP, fik et skuffende valg.
Der er flere positive aspekter at uddrage af den måde, inderne stemte på. Et af dem er, at de kræfter, der ønskede at opildne til såvel internt som eksternt had mellem forskellige religioner eller etniske grupper, ikke har haft succes med det. Eksempelvis har terrorangrebet i Mumbai ikke haft særlig stor indflydelse på den nationale valgkamp, idet vælgerne for længst har gennemskuet proportionerne mellem de forskellige emner.
Ikke uventet har den igangværende, globale finansielle og økonomiske tilbagegang haft stor vægt – også selvom Indien ikke er blevet ramt så hårdt som visse steder i den øvrige verden. Men økonomien er for de fleste indere altafgørende for en tålelig tilværelse – ikke mindst de millioner af fattige, der heldigvis sørger for at gøre flittigst brug af deres stemmeret. Økonomien ses også som en forudsætning for, at i hvert fald en del af det store, sociale ulighedshul i landet kan lukkes.
Til at løse opgaven med at afbøde de værste virkninger af den krise, der næsten uvægerligt også vil komme til Indien, har inderne tilsyneladende haft mest tiltro til Manmohan Singh, der er økonom og tidligere har raget kastanjerne ud af ilden for indisk økonomi. Han har ry for at være afdæmpet og seriøs på Indiens vegne snarere end sine egne. Da han fik en bypass-operation i januar, var mange i tvivl om, hvorvidt kan kunne føre sit parti gennem valgkampen på ordentlig vis. Men opbakningen fra partiets leder, Sonia Gandhi, betød, at han bevarede sin kraft og troværdighed. Med genvalget af Singh – og dermed tolerance og stabilitet – viser Indien vejen som et forbillede i en ellers kaotisk region.