Bogmarkedet

I DE FORLØBNE uger har Kristeligt Dagblad sat fokus på det danske bogmarked. Artikelserien, der slutter i dag, har vist flere ting.

Meget er ved det gamle. Der udkommer fortsat forbløffende mange bøger i Danmark, omkring 12.000 titler om året, hvis man tæller det hele med. Oplagene er fortsat små; det er kun de kendteste forfattere, der sælger godt, og som kan leve af indtægten fra bogsalg. Også den traditionelle kønsopdeling lever i bedste velgående. Det er fortsat kvinder, der læser mest skønlitteratur, mens mænd foretrækker faglitteratur - groft sagt.

MEN NYE TENDENSER gør sig gældende, og særligt to er markante. Den ene tendens, der præger det danske bogmarked, er bestsellerlisternes betydning. Især hvad skønlitteratur angår får bestsellerlisterne større og større indflydelse på, hvilke bøger vi køber eller låner på biblioteket. På et bogmarked med mange titler fungerer listerne både som en overbliksskaber og en anbefaling.

Intet tyder på, at bestsellerlisternes betydning bliver mindre i fremtiden. På et marked, der i stigende grad styres af de frie markedskræfter, vil udskilningsløbet blive hårdere. Det, der i forvejen sælger godt, vil sælge endnu bedre, og det, der sælger dårligt, vil sælge endnu dårligere. Et presset marked ansporer ikke til risikovillighed. Man kan frygte, at den store midtergrupper af romaner, der hverken er bestsellere eller såkaldt "smal" litteratur, presses ud i fremtiden.

Bestsellerlisterne er kommet for at blive, og det er på mange måder positivt. Listerne skaber fællesskab og medvirker til at holde samtalen mellem læsere gående. Men midtergruppen af bøger må ikke forsvinde, og markedet må ikke sande til i mangel på risikovillighed. En mulighed kunne derfor være at forlænge bestsellerlisterne. Hvorfor kun nævne 10 titler på en liste, og ikke 25? Kagen bør gøres større, med andre ord. Og hvorfor ikke lave flere lister end de gængse to-tre stykker? Man kan dele bøger op på andre måder, end boghandlerne gør.