Fredhellig er et oldnordisk begreb for et sted - især kirkerummet - der er sikret mod overfald. En person, der søgte tilflugt i kirken, kunne ikke pågribes. Knud den Helliges knogler, der i dag ligger til skue i Odense Domkirke, er en kontant påmindelse om, at fredhelligheden ikke altid er blevet overholdt.

I dag er den ikke noget juridisk begreb, og derfor kan de irakiske flygtninge, der har søgt kirkeasyl i Brorsons Kirke i København, blive hentet ud af politiet når som helst. Sådan ender sagen forhåbentlig ikke, men i et retssamfund bør det ikke være en vej til at opnå opholdstilladelse at besætte kirker. Derfor skal de afviste asylsøgere, der nu prøver at modstå udvisning ved at søge ind i en kirke, selvfølgelig sendes hjem.

Sagen er indlysende vanskelig og fuld af humanitære dilemmaer, også for de irakere, der ikke besætter kirker. For hvorfor ikke tage de menneskelige hensyn det vil være at lade dem blive? Danmark bærer som krigsførende nation et særligt ansvar, også for de mange flygtninge. En række protesterende præster anførte for et år siden, at det er et etisk spørgsmål, om ansvaret for de irakiske flygtninges skæbne alene påhviler dem selv efter så mange år i danske flygtningelejre. En del af ansvaret er overgået til den danske stat, fordi myndighederne har ladet dem blive så længe, mente præsterne og har vel delvist ret i det standpunkt.

Forløbet af de irakiske flygtninges ophold er ingen pryd for Danmark. Efter alt for lang betænkningstid fik de irakiske tolke, der hjalp danske tropper i Irak, opholdstilladelse. Myndighederne var også urimeligt længe om at indse, at særligt kristne irakere er udsatte, hvorfor de ifølge integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i udstrakt grad nu har fået opholdstilladelse. De afviste irakiske asylsøgere har i årevis boet i lejre, der kun er beregnet til at bo i i få måneder. Deres børn måtte ikke gå i danske skoler, og de voksne måtte ikke tage et fornuftigt arbejde. Regeringen og forligspartiet Dansk Folkeparti har delvist forgæves forsøgt at få dem til at rejse frivilligt ved både at lokke med penge og gøre dem livet besværligt, men nu, hvor de skal udvises, er pengekassen med starthjælp til det nye liv i det krigshærgede hjemland smækket i.

Når det trods de etiske dilemmaer i flygtningesagen er rimeligt at udvise de 282 irakiske flygtninge, skyldes det ikke mindst de juridisk uoverskuelige konsekvenser ved at lade dem blive. Det er uholdbart for retssamfundet, hvis det belønnes at trodse dansk lovgivning. Andre flygtninge vil herefter gøre alt for at trække deres egne sager i langdrag. Men samlet set har forløbet af det officielle Danmarks møde med de irakiske flygtninge ikke været nogen glorværdig sag.