Af Kirsten Boas |
8. juli 2006
BOGMARKEDET : Bogklubbens rolle er lidt som venindens, der anbefaler en god læseoplevelse til den anden, siger direktør for Gyldendals Bogklubber, Tine Weppler. I år fejrer virksomheden 40-års-jubilæum
Der er løbet meget vand i stranden siden Gert Ringhof og Otto B. Lindhardt i september 1966 lancerede Gyldendals Bogklub med Erik Aalbæk Jensens "Perleporten" og Truman Capotes "Med koldt blod" som de første slagtilbud. Ideen var at nå bredere ud med bøger til den danske befolkning. I dag er bøgerne nået ud. Nu gælder det om at hjælpe folk med at sortere og vælge.
– Folk elsker at læse bøger, men markedet kan være svært at overskue med de mange bøger, der udkommer. De har måske heller ikke tid i en travl hverdag. Her kommer bogklubben ind i billedet og siger: Hør her, den her bog synes vi, du skulle læse af de og de grunde. Er det en roman, vil det typisk være én, som både er godt fortalt og gør læseren klogere på sig selv og livet. Mange bøger lever af, at folk taler sammen. Vi "taler" også med andre gennem vores bogklubber. Størstedelen af vore voksne, skønlitterære kunder er kvinder, og vores rolle er lidt som venindens, der anbefaler en god læseoplevelse til den anden, siger Tine Weppler, der har været direktør for Gyldendals Bogklubber siden 2000. Virksomheden holder til på Strøget i København, få minutters gang fra moderkoncernen i Klareboderne. I lokaler præget af chefens forkærlighed for farven rød.
Da hun kom til, havde Danmarks ældste og største forlag fire bogklubber, i dag er antallet vokset til 11 – med den jubilerende, bredt anlagte Gyldendals Bogklub i spidsen. De andre appellerer til forskellige aldre, faggrupper og litterære interesser. Målet er, at enhver skal kunne føle sig hjemme i en bogklub, hvad enten man er til Peter Plys, Jane Aamund eller Zygmunt Bauman.
– Vi er inde i en spændende kulturel udvikling. På den ene side vil det moderne menneske selv bestemme alt. På den anden side ser vi en stærk ny trend med, at det er sjovere at vælge individuelt, når andre vælger det samme! Måske fordi vi har brug for fælles oplevelser i en globaliseret verden, så vi ikke føler os alt for diffuse og alene.
– Jeg tror, vi vælger at tænde for "Krøniken", VM-fodbold og andre store serier og udsendelser, ikke bare fordi de interesserer os som individer, men fordi vi ved, det meste af Danmark eller verden ser med, ligesom i gamle dage, da der kun var én tv-kanal. Det betyder mulighed for at dele vores oplevelser med andre. På samme måde med bøgerne. Vi vil selv bestemme, men kan godt lide den hygge og tryghed, der ligger i at vide, at mange andre læser med også. Det sker jo, når bøger anbefales gennem biblioteket, boganmeldelser, læsekredse, højskolekurser, venner og veninder – eller bogklubber. Så kan vi diskutere med kollegaen eller kæresten om, hvorvidt fortælleren i Ida Jessens roman "Det første jeg tænker på" er en underlig kold figur eller engageret medmenneske, eller maile med sine venner i Østen, om de også synes, plottet i Dan Browns "Da Vinci Mysteriet" er stærkt overvurderet, siger Tine Weppler.
Det generelle træk ved boglæsere i dag, tilføjer hun, er, at de vil lære noget og føle sig godt underholdt samtidig. Det gælder, hvad enten de griber ud efter en roman, kogebog, havebog, rejseskildring, biografi, filosofihistorie eller andet. Sådan har hun og hendes stab af redaktører og øvrige 40 ansatte det for øvrigt også. De er konstant på udkig efter nye gode bøger hos 70 forlag i udlandet og herhjemme.
Tine Weppler, der er 47 år, har mange års erfaring med bøger, først gennem otte år som folkeskolelærer og siden som direktør for Bonniers "Bogklubben 12 bøger" i fire år inden hun kom til Gyldendal. Hun smiler roligt til én, mens hun siger, at hun kender sine kunder meget godt. Noget tyder på, det ikke bare er blær. Gyldendals Bogklubber går støt og roligt frem, men nøjagtigt hvor meget, holdes tæt ind til kroppen.
– Bogklubberne ligger i benhård konkurrence, og der er ikke så megen afslappet hyggesnak og betroelser, som når forlagsfolkene mødes på bogmesser rundt om i verden, siger direktøren.
Det kundekendskab, hun taler om, bygger først og fremmest på, hvad medlemmerne erfaringsmæssigt vil købe. Beder man hende nævne bøger, som hun ikke har kunnet anbefale læserne, nævner hun i flæng erindringsbøger af Annette Engell og Stig Tøfting. Hun er også i tvivl om, hvorvidt Peter Høegs nyeste roman, "Den stille pige", vil interessere lige så mange, som "De måske egnede" gjorde i sin tid. Nogle gange spiller forfatterne højt spil ved at vente for længe med at give bogen fri til bogklubberne. Hvis det så i mellemtiden ikke går som forventet med salget via almindelige boghandlere, er løbet måske kørt, og bogen kommer aldrig i bogklub. I bedste fald kan en ny roman være ude i bogklubben et par måneder efter, den er trykt. Tit er bogklubben med til at give romanen det endelige løft ud til befolkningen, det så man for eksempel med Morten Ramslands "Hundehoved", Jakob Ejersbos "Nordkraft" og Jette Kaarsbøls "Den lukkede bog".
Tine Weppler er ikke bleg for at indrømme, at hun kan tage fejl. Hun ærgrer sig over, at Jostein Gaarders roman "Maya" blev en total fiasko som Månedens Bog, og at hun ikke ikke troede på kogebogs-forfatteren Jamie Oliver, da han kom frem. Til gengæld kan hun og redaktørerne lune sig ved, at de snuppede "Da Vinci Mysteriet", som har solgt næsten 90.000 eksemplarer over Gyldendals Bogklubber. Og sådan er der så meget.
Rent personligt er hun altædende, hvad angår bøger. Med kraftig hang til eksotiske romaner, rejsebøger og fantasy-genren. Hvad angår den sidste, har hun læst "Ringenes Herre" flere gange med stor fornøjelse. Hun elsker at rejse, har selv skrevet rejsebøger og ville ønske, flere danskere havde mod på romaner som "En hårfin balance" af indiske Rohinton Mistry. Den udkom i bogklubben, men solgte dårligt på trods af sin gode kvalitet, måske fordi bogklubmedlemmerne syntes, den lå for langt fra deres virkelighed.
boas@kristeligt-dagblad.dkBogmarkedet
**Danskerne læser bøger som aldrig før, og læserarrangementer trækker fulde huse i hele landet. Men hvorfor læser vi? Og hvad sælger bedst i dagens Danmark? Dette er femte og sidste artikel i serien om bogmarkedet, hvor vi taler med forlæggere, forfattere og læsere om danskernes store interesse for bøger. Læs hele serien på
www.kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad