Ekspert: Husly til irakere styrker folkekirkens image

De afviste irakiske asylansøgere, der har søgt tilflugt i Brorsons Kirke, har af menighedsrådet fået lov til at blive i kirken indtil august.

Og det kan meget vel være en beslutning, der kan komme folkekirken til gode, fordi det viser, at kirken er baseret på næstekærlighed. Det mener religionsforsker Christine Lind Ditlevsen fra Instituttet for Fremtidsforskning.

- At give ophold til afviste asylansøgere passer udmærket ind i den kristne tankegang om barmhjertighed. Det styrker folkekirken, at den har plads til disse mennesker, fordi det signalerer, at den er åben for alle, siger hun til Berlingske Tidende.

Et pusterum
Ifølge formanden for menighedsrådet, Astrid Monrad Boel, vil irakernes fremtid i kirken blive diskuteret på et møde i august. Indtil da ønsker rådet at give irakerne et pusterum. Men ikke på ubestemt tid.

- Der skal være en bagkant for deres ophold. Datoen ligger ikke fast, men vi er jo ikke valgt til at varetage politiske sager, som den her, siger Astrid Monrad Boel til avisen. Hun håber personligt, at Flygtningenævnet vil genoptage asylansøgernes sager.

Den menneskelige side
Biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, hæfter sig ved, at menighedsrådet ønsker en fredelig løsning for alle parter.

- Rådet og kirkens præst har varetaget deres opgave fornuftigt. Man har ikke inviteret irakerne, men vil på det menneskelige plan gerne give dem husly, siger han til Berlingske Tidende.