Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Er der noget håb om bedring for min kone? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er der noget håb om bedring for min kone?

Emneord for denne artikel

håb | stemmer | hund | ægtepar | syn | kone | skizofreni | syner
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Svær skizofreni hos hende præger livet hos et modent ægtepar. Hun ser syner og hører stemmer, som blandt andet siger, at hun skal dræbe manden og hunden. Er der håb om bedring? spørger han

Kære Brevkasse

Min nuværende hustru er snart 60 år. Jeg lærte hende at kende for 12 år siden. Hun har været psykisk syg gennem hele sit voksenliv og har været indlagt på psykiatriske hospitaler en masse gange. Hendes diagnose er paranoid skizofreni. Hun ser syner og hører stemmer, som er meget ubehagelige for hende. Stemmerne siger blandt andet til hende, at hun er dum og grim og ikke duer til noget som helst. Stemmerne siger også, at hun skal dræbe mig og vores hund. Det er selvfølgelig aldrig sket, men det må være yderst pinefuldt for hende. Nu kommer mit spørgsmål: Er der overhovedet nogen behandling, der kan hjælpe min hustru? Hun har prøvet stort set alt inden for medicinsk behandling og har flere gange fået ECT-behandlinger, men intet har hjulpet, bortset fra kortvarige forbedringer. Hvad siger jeres erfaring?

Venlig hilsen

Christian

Kære Christian

Tak for dit brev. Dit spørgsmål er ikke så let at svare konkret på, for vi ved ikke nok om forløbet og behandlingen af din hustrus sygdom. Men vi kan forstå, at hun har prøvet forskellige medicinske behandlinger og ECT. Sidstnævnte er en forkortelse for elektrisk krampebehandling, som tidligere blev kaldt for elektrochok. Du nævner også, at hendes diagnose er paranoid skizofreni.

Annonce
Skizofreni hører til blandt de alvorligste psykiatriske sygdomme og rammer både kvinder og mænd. Sygdommen har en betydelig arvelighed, og det er sandsynligvis forskellige miljøforhold og stressende livsbegivenheder, der sammen med genetiske forhold bidrager til, at sygdommen - oftest snigende - bryder ud i ungdom eller tidlig voksenalder. Skizofreni har et meget forskelligt forløb fra person til person. Symptomerne drejer sig oftest om betydelige ændringer i tankevirksomhed og sanseopfattelse, og der er ofte en forvrænget opfattelse og fortolkning af omverdenen. Omgivelserne og de pårørende prøver - oftest forgæves - at korrigere de urealistiske, paranoide ideer. At være psykotisk betyder netop, at opfattelsen og bedømmelsen af de almindelige realiteter og naturlige omstændigheder, sådan som folk flest opfatter det, er forrykket, og en korrektion af disse er nærmest umulig og kan nogle gange opfattes som en trussel af den syge og være bekræftelse på, at andre er ude på at snyde ham eller hende.

Rigtig mange mennesker med skizofreni er ligesom din hustru tillige hallucinerede, sådan at de i perioder eller til stadighed hører flere stemmer inde i deres hoved, der kommenterer eller snakker sammen om dem ofte på stærkt nedvurderende måde, og stemmerne kan nogle gange opfordre til handlinger, som ellers ligger langt fra personens egne værdier. Og det kan være meget pinefuldt, som du skriver. En god kollega, vi kender, kalder det, som hørehallucinationerne står for og kommer med, for det fascistiske system, og det er meget rammende, for stemmerne er oftest meget magtfulde og onde. Man kan også være hallucineret på alle de andre sanser, så man ser syner eller lugter eller føler noget, som der ikke er ydre grundlag for, og som andre ikke kan genkende.

Den moderne behandling er tredelt. For det første må den syge have en mangeårig støttende relation til en professionel behandler, oftest en psykiater, som kan følge op med samtaler og vejledning, også til de pårørende. For det andet er det vigtigt, at man finder frem til den bedste antipsykotiske medicin, som kan dæmpe eller få hallucinationer og vrangforestillinger til at forsvinde. For det tredje må man have hjælp til sociale forhold som for eksempel en realistisk beskæftigelse, dagcenter med videre.

Som anført ovenfor er der rigtig stor variation af denne sygdom både i fremtoning, alvorlighedsgrad og forløb. Groft sagt kan man sige, at en tredjedel af alle med skizofreni kan komme sig betydeligt, og nogle bliver endda helt raske igen. En tredjedel lever med en kronisk lidelse gennem mange år og behøver en del støtte, livslang medicin og sociale støtteforanstaltninger. Men ofte kan mange af disse også få en rimelig livskvalitet. Den sidste tredjedel er ofte meget vanskelig at behandle, både fordi sygdommen måske er meget aggressiv og de sindssygelige symptomer meget omfattende og måske ikke mindst, fordi der trods mange forsøg ikke kan findes noget medicin, som virker. Medicin er ofte til meget stor hjælp for de fleste med skizofreni, men der findes desværre også nogle, som slet ikke eller kun i begrænset omfang kan hjælpes ad den vej. I sådanne tilfælde kan man i tilspidsede og meget syge faser være nødt til at bryde tilstanden med ECT, men, som du skriver, det hjælper kun i en kortere periode.

Mennesker med skizofreni har ofte en meget forskellig tilgang til deres egen sygdom. Nogle kan mærke, at de er syge og trænger til hjælp og behandling, mens andre, oftest de mest syge, ingen erkendelse har af deres egen sygdom og slet ikke har nogen forståelse for, at de skal opsøge behandling, tage medicin og så videre. Det siger sig selv, at de sidstnævnte er meget vanskelige at behandle og vanskelige at være pårørende til.

Det lyder desværre til, at din hustru hører til dem, som er betydeligt ramt, og som er svære at behandle. Samtidig tænker vi, at hun må have haft gode faser, siden du giftede dig med hende for 12 år siden, så det er ikke umuligt, at hun kan komme ind i bedre faser igen. Forhåbentlig har hun hyppig kontakt til distriktspsykiatrien, og det er ofte en god idé, at de mindst en gang om året reviderer og gennemgår den samlede medicinske, sociale og samtalemæssige behandling for at se, om der er mulighed for forbedring. Nogle gange kan det også være på sin plads at opsøge eller få etableret en "second opinion", hvilket vil sige, at en anden specialist fordomsfrit kigger på behandlingen og eventuelt finder frem til nye og uprøvede muligheder. Så måske kan hendes situation bedres lidt eller noget, selvom hun efter al erfaring vil vedblive at være kronisk syg.

For din egen del håber vi, at du opsøger hjælp og støtte for eksempel hos Landsforeningen SIND's pårørendearbejde, og at du har gode venner, som du kan være sammen med og dele sorger og glæder med. For det tænker vi, at du har rigtig meget brug for i din nuværende livssituation.

Mange hilsener

Annette og Jørgen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​