Er der noget håb om bedring for min kone?

Rigtig mange mennesker med skizofreni er ligesom din hustru tillige hallucinerede, sådan at de i perioder eller til stadighed hører flere stemmer inde i deres hoved, der kommenterer eller snakker sammen om dem ofte på stærkt nedvurderende måde, og stemmerne kan nogle gange opfordre til handlinger, som ellers ligger langt fra personens egne værdier. Og det kan være meget pinefuldt, som du skriver. En god kollega, vi kender, kalder det, som hørehallucinationerne står for og kommer med, for det fascistiske system, og det er meget rammende, for stemmerne er oftest meget magtfulde og onde. Man kan også være hallucineret på alle de andre sanser, så man ser syner eller lugter eller føler noget, som der ikke er ydre grundlag for, og som andre ikke kan genkende.

Den moderne behandling er tredelt. For det første må den syge have en mangeårig støttende relation til en professionel behandler, oftest en psykiater, som kan følge op med samtaler og vejledning, også til de pårørende. For det andet er det vigtigt, at man finder frem til den bedste antipsykotiske medicin, som kan dæmpe eller få hallucinationer og vrangforestillinger til at forsvinde. For det tredje må man have hjælp til sociale forhold som for eksempel en realistisk beskæftigelse, dagcenter med videre.

Som anført ovenfor er der rigtig stor variation af denne sygdom både i fremtoning, alvorlighedsgrad og forløb. Groft sagt kan man sige, at en tredjedel af alle med skizofreni kan komme sig betydeligt, og nogle bliver endda helt raske igen. En tredjedel lever med en kronisk lidelse gennem mange år og behøver en del støtte, livslang medicin og sociale støtteforanstaltninger. Men ofte kan mange af disse også få en rimelig livskvalitet. Den sidste tredjedel er ofte meget vanskelig at behandle, både fordi sygdommen måske er meget aggressiv og de sindssygelige symptomer meget omfattende og måske ikke mindst, fordi der trods mange forsøg ikke kan findes noget medicin, som virker. Medicin er ofte til meget stor hjælp for de fleste med skizofreni, men der findes desværre også nogle, som slet ikke eller kun i begrænset omfang kan hjælpes ad den vej. I sådanne tilfælde kan man i tilspidsede og meget syge faser være nødt til at bryde tilstanden med ECT, men, som du skriver, det hjælper kun i en kortere periode.

Mennesker med skizofreni har ofte en meget forskellig tilgang til deres egen sygdom. Nogle kan mærke, at de er syge og trænger til hjælp og behandling, mens andre, oftest de mest syge, ingen erkendelse har af deres egen sygdom og slet ikke har nogen forståelse for, at de skal opsøge behandling, tage medicin og så videre. Det siger sig selv, at de sidstnævnte er meget vanskelige at behandle og vanskelige at være pårørende til.

Det lyder desværre til, at din hustru hører til dem, som er betydeligt ramt, og som er svære at behandle. Samtidig tænker vi, at hun må have haft gode faser, siden du giftede dig med hende for 12 år siden, så det er ikke umuligt, at hun kan komme ind i bedre faser igen. Forhåbentlig har hun hyppig kontakt til distriktspsykiatrien, og det er ofte en god idé, at de mindst en gang om året reviderer og gennemgår den samlede medicinske, sociale og samtalemæssige behandling for at se, om der er mulighed for forbedring. Nogle gange kan det også være på sin plads at opsøge eller få etableret en "second opinion", hvilket vil sige, at en anden specialist fordomsfrit kigger på behandlingen og eventuelt finder frem til nye og uprøvede muligheder. Så måske kan hendes situation bedres lidt eller noget, selvom hun efter al erfaring vil vedblive at være kronisk syg.

For din egen del håber vi, at du opsøger hjælp og støtte for eksempel hos Landsforeningen SIND's pårørendearbejde, og at du har gode venner, som du kan være sammen med og dele sorger og glæder med. For det tænker vi, at du har rigtig meget brug for i din nuværende livssituation.

Mange hilsener

Annette og Jørgen