Hvert år kontakter flere tusinde børn og unge Ungdommens Røde Kors, URK, eller Børns Vilkår i håb om at få hjælp, ofte fordi de udsættes for omsorgssvigt. -
- colourbox.
Carina Fogsgaard Jacobsen |
22. maj 2009
Når børn og unge fortæller om omsorgssvigt til Ungdommens Røde Kors eller Børns Vilkår, kan rådgiverne ikke anmelde svigtet
"Hej, jeg er en pige og er 15 år. Jeg har prøvet at begå selvmord en gang ved at tage 14 piller. Jeg går næsten hele tiden og tænker, om jeg skal gøre det igen." Sådan skriver en pige til BørneBrevkassen, hvor børn og unge kan få rådgivning fra frivillige hos Børns Vilkår. Og selvom pigen sandsynligvis har meget alvorlige problemer, kan rådgiverne ikke henvende sig til de sociale myndigheder. Pigen er nemlig anonym.
Hos Børns Vilkår har børnene og de unge altid været anonyme, når de ringede eller skrev, men i midten af december sidste år fik Børnetelefonen nummeret 116111. Det nummer er gratis og hemmeligt. Derfor kan hverken forældre eller andre, der kigger på telefonregningen, se, at der er blevet ringet til Børnetelefonen.
Leder af rådgivningen, Bente Boserup, mener, at det er en nødvendighed, at børnene og de unge kan være anonyme.
- Hvis de ikke kan være anonyme, får vi jo ikke fat i dem, og vi kan jo ikke snyde børnene ved for eksempel at have nummervisning, siger hun.
Psykolog Torben Bechmann Jensen, der er lektor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, mener også, at det er vigtigt med anonymitet.
- Mennesker, der har det svært, bør selv kunne afgøre, om der skal gøres noget ved problemet - også selvom det er et barn. Man skal respektere, at barnet måske ønsker at være loyal over for sine forældre og derfor ikke vil fortælle sin identitet, siger han.
Hvert år kontakter flere tusinde børn og unge Ungdommens Røde Kors, URK, eller Børns Vilkår i håb om at få hjælp, ofte fordi de udsættes for omsorgssvigt. Men begge tilbud er rådgivningstilbud, og både rådgiverne og de unge er anonyme. Såvel URK som Børns Vilkår har underretningspligt, men kun hvis barnet vælger at opgive sin anonymitet. Og det sker meget sjældent, fortæller begge.
- Hvis barnet opgiver sin anonymitet, har det besluttet sig allerede inden, det ringer til os, siger Bente Boserup.
Hos URK har projektleder for Ung På Linie Sara Hagström samme erfaring og fortæller, at de må henvise den unge til andre steder, hvor de ikke er anonyme.
- Vi snakker med dem om, hvordan det vil være at tale med andre om problemet. Vi henviser blandt andet til, at de kan kontakte et familiemedlem eller en skolelærer, som de er tryg ved, siger hun.
Torben Bechmann Jensen mener, at rådgiverne skal passe på med at henvise for meget til andre steder, og kun hvis barnet eller den unge selv ønsker at vide mere, netop fordi barnet selv skal tage stilling til, om der skal gøres noget ved problemet.
- Man skal hele tiden huske, at det handler om brugerens behov - ikke rådgiverens, siger han.
I 2008 kontaktede 3808 unge URK, og 12.673 børn og unge kontaktede Børns Vilkår. I år har Børns Vilkår indtil videre underrettet 40 børn og unge.
Både organisationerne og Torben Bechmann Jensen gør dog opmærksom på, at det ikke bør være rådgiverne, der underretter, men derimod de personer, der til daglig har at gøre med de unge.
- Der bør være andre dele af systemet, der står for at underrette om omsorgssvigt. For eksempel skoler eller fritidsordninger, siger Torben Bechmann Jensen.
fogsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad