Ritzau |
22. maj 2009
Mange steder i landet halter samarbejdet mellem kommunen og distriktspsykiatrien. Der mangler klare regler for samarbejdet, mener Casa-forsker.
Samarbejdet mellem landets 98 kommuner og distriktspsykiatrien halter mange steder efter kommunalreformen. Man bør opstille nogle klarere procedurer for samarbejdet mellem de to myndigheder, mener afdelingsleder, cand.polit. Finn Kenneth Hansen, Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa.
- Man kan ikke sige, at det er en generel konsekvens af kommunalreformen, at det ikke fungerer, men lige omkring psykiatrien er der mange steder, hvor det ikke fungerer godt nok. Der skal et meget mere klart samarbejde op at stå, siger Finn Kenneth Hansen.
Han er blandt andet medforfatter til en brugerundersøgelse, som Casa har lavet for Region Syddanmark af kommunalreformens konsekvenser på dele af det sociale område.
Med kommunalreformen ligger psykiatriområdet i regionerne, fordi det hører under hospitalerne. Det betyder, at der nødvendigvis skal foregå et samarbejde mellem regionen og kommunerne. Ifølge Finn Kenneth Hansen fungerer det nogle steder udmærket, mens det andre steder ikke fungerer.
Samarbejdsproblemer mellem Frederiksberg Kommune og distriktspsykiatrien kan være årsag til, at en 82-årig far og hans 61-årige søn tog livet af sig efter at have fået afslag på en fælles bolig på et plejehjem. Kommunen sagde ja, men distriktspsykiatrien mente, at sønnen skulle have et botilbud for sig selv. Ingen myndighed tog tilsyneladende ansvar for at finde en løsning, som faren og sønnen kunne acceptere.
- Det er genkendeligt, at samarbejdet mellem kommunerne og distriktspsykiatrien ikke fungerer særlig godt. Nogle kommuner har ikke fået opbygget faglig ekspertise, og det kan gøre det vanskeligt at træffe beslutning i komplicerede sager, siger Finn Kenneth Hansen.
Ud over et tab af ekspertise er det efter hans mening et øget fokus på økonomien i kommunerne, der i nogle situationer påvirker de faglige hensyn og går ud over de dårligst stillede.