Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Hypnose breder sig i sundhedsvæsenet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hypnose breder sig i sundhedsvæsenet

Alternativ behandling flytter i stigende grad ind i det etablerede sundhedsvæsen. På billedet ses en patient, der er til eftersyn hos den holistiske tandlægeklinik Pachamama i København, hvor lilla ametyster og krystaller ligger under tandlægestolen og i vindueskarmene for at sprede beroligende energi. --

- Mette Frandsen.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

På sygehusenes fødselsafdelinger og hos tandlæger og læger bliver det mere og mere almindeligt at bruge hypnose som en del af behandlingen. Psykologforening advarer mod udviklingen

Hypnose bruges i stigende grad hos læger, tandlæger og på sygehuse. Tidligere var hypnose en teknik forbeholdt psykologerne, men når børn i dag skal en tur forbi skoletandlægen i Aalborg Kommune, bruger tandlægen hypnose til at behandle børnenes tandlægeskræk, og her til juni skal større forsøg med selvhypnose hjælpe hundredvis af gravide på både Skejby og Herlev Sygehus af med fødselssmerter. Samtidig benytter flere praktiserende læger og tandlæger hypnose.

Ifølge Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, der har 300 medlemmer blandt læger, jordemødre, tandlæger og sygeplejersker, bruges hypnose af flere og flere sundhedsfagfolk.

- Hypnose kan eksempelvis bruges til unge, der lider af socialfobi og derfor isolerer sig i et hjørne i klasseværelset og aldrig markerer sig i skolen. Her kommer den unge i trance, og man finder tilbage til, hvor den dårlige følelse stammer fra, siger Peder Olesgaard, læge og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose.

Annonce
Hypnose er ikke anerkendt som en behandling med offentligt tilskud. Men det er netop blevet bevist, at hypnosen rent faktisk kan lindre smerte. En ny ph.d.-afhandling af tandlæge og hypnoterapeut Randi Abrahamsen fra Afdelingen for Klinisk Oral Fysiologi ved Aarhus Universitet viser nemlig, at smerten nedsættes ved hypnose af mennesker med kroniske ansigtssmerter efter operationer. Randi Abrahamsen har fulgt en række patienter i flere år, og hun har også - via scanninger af hjernen - påvist forandringer i hjernen ved hypnose.

- Det betyder, at man vil kunne bruge hypnose som behandlingsform til at lindre kroniske smerter, siger Randi Abrahamsen, der påpeger, at der i dag er 30 hypnose-tandlæger i Danmark.

Ifølge hende er børn særligt modtagelige for hypnose, fordi de har nemmere ved at komme i trance. Og det er skoletandlæge i Aalborg Kommune Ulf Brock enig i. Han har gennem halvandet år hypnotiseret omkring 20 børn med skræk for tandlægens bor og sprøjte.

- Med hypnosen kan man komme helt ind og fjerne angsten. Hos nogle børn har jeg ændret deres opfattelse af smerte, så de slet ikke har brug for bedøvelse, siger Ulf Brock.

- Man skal kende til begrænsningerne ved hypnose. Hvis jeg fornemmer, at det handler om noget mere psykisk, eksempelvis incest, så skal jeg ikke arbejde på incesten. For det er ikke mit område, siger han.

Men ifølge Kaare Claudewitz formand for Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose under Dansk Psykolog Forening er det et stort problem, at hypnosen har bredt sig i sundhedsvæsnet. Han mener, at Dansk selskab for Klinisk Hypnose er gået for langt ved også at uddanne jordemødre og tandlæger.

- De er ikke universitetsuddannet til at arbejde dybdepsykologisk og sende en person i dyb trance. Det er psykologer. Problemet er, at der sagtens kan dukke ting op, som tandlægen eller jordemoderen ikke er uddannet til at arbejde med, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hypnose breder sig i sundhedsvæsenet

vic, publiceret d.23/05 10:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hypnose breder sig i sundhedsvæsenet
Jeg er ikke sikker på at Sundhedsvæsenet bevæger sig ind på et område de har det fulde kendskab til! Hypnose er en alvorlig ting som kan skade dem som udsættes for denne belastning! Man kan ved hjælp af hypnose få folk ud af kroppen, så de ikke kan komme tilbage igen, eller sådan at de ikke ønsker at komme tilbage til kroppen igen. Jeg vil fraråde folk at bruge det! Ingen, uanset hvilke uddannelse de har, kan vide med sikkerhed hvad der sker i et andet menneske! Når man arbejder med hypnose arbejder man også med overgivelse af kontrol.
Hypnose er et stærkt værktøj, som mennesker ingen kontrol har over.
Det er slemt nok at sundhedsvæsenet kan pålægge syge folk at de skal indtage forskellige medicin præparater, for ikke at miste deres forsørgelsesgrundlag. Det selvom man ved at medicin kan slå ihjel eller forværre folks situationer.
Så længe man ikke med 100 % sikkerhed kan påvise at sundhedsvæsenets behandling hjælper i alle tilfælde og at det på ingen måde vil elelr kan skade, bør det altid være et frit valg hvad man ønsker at bruge af tilbud! Jeg tror ikke på den over medicinering, som bruges idag i danmark eller hypnose og jeg har klaret mig ganske godt uden! Der findes utallige andre måder at afhjæle folks problemer på! Og ikke al smerte skal af hjælpes så den forsvinder! GUD sagde til kvinden "I smerte skal du føde børn." Det er en god grund til at adlyde!
Del Link

Re: Hypnose breder sig i sundhedsvæsenet

kirkegængeren, publiceret d.26/05 10:29 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hypnose breder sig i sundhedsvæsenet
Det er en forkert udvikling, som er i gang på det offentlige sundhedsområde, hvor New-Age behandlingsmetoder lidt efter lidt sniger sig ind. Det offentlige sundheds- og sygehussystem skal være åndeligt neutralt og kun bygge på dokumenteret og testet medicinsk behandling.

Så når man kommer på et offenligt sygehus, så må vi kræve at det er reel medicinsk behandling vi får og ikke udokumentet åndeligt kvaksalveri.

Lad dog de mennesker, som vil være afhængige af deres alternative behandlere og som vil bruge en formue på at gøre de alternative behandlere, som det så fint hedder i Danmark (heksedoktorer hedder det i afrika) rige, lad dog dem gøre det hos de alternative behandlere, selvom jeg personligt vil advare enhver imod de alternative behandlere, for selvom det (måske) hjælper fysisk, så er det sikkert at ens sjæl og mentale og åndelige liv tager skade, og man kan blive besat af de onde åndelige kræfter, som de alternative behandlere bruger. Den åndelige verden er IKKE neutral, men istedet er den åndelige verden en stadig kamp mellem GUD og Satan.

Jan Jensen
BA i Historie og Suppleant til Kristendemokraternes Hovedbestyrelse
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis