Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Grundskudt grundlov til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundskudt grundlov

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Tronfølgeafstemning har torpederet en grundlovsrevision

Formentlig har de færreste vælgere endnu opdaget, at de tirsdag den 7. juni skal stemme om en ændring af den såkaldte tronfølgelov. Udover, at de selvfølgelig skal vælge nye medlemmer af Europa-Parlamantet. Desværre har ingen af de to afstemninger foreløbig vakt større folkelig entusiasme, endsige interesse. Især for ændringen af tronfølgeloven kan det blive problematisk.

Forhistorien er følgende: Indtil 1853 kunne kvinder komme på tronen, hvis der ingen mandlige arvinger var. Imidlertid blev arvefølgeloven ændret, da prins Christian af Glücksborg blev tronarving efter den barnløse kong Frederik VII, og derefter kunne alene mænd regere Danmark. Da kong Frederik IX små 100 år senere kun fik døtre, stod kongens bror, Knud, til at blive konge, men det mødte stor folkelig uvilje. Derfor lykkedes det i 1953 at få ændret Grundloven, så Margrethe kunne blive dronning. Total ligestilling blev der imidlertid ikke, og en lillebror går stadig forud for en storesøster i arvefølgen.

Annonce
Det er som bekendt ikke nogen aktuel problemstilling. Kronprins Frederik står til at blive konge efter dronning Margrethe, og efter Frederik kan prins Christian blive den næste konge. Om han eventuelt engang først får en datter og derefter en søn, ved vi først om mange år. Alligevel kan det være udmærket at få bragt orden i sagerne allerede nu, men man må undre sig over den metode, det store flertal i Folketinget har valgt. Nemlig at ændre tronfølgeloven og ikke selve Grundloven. Det er lige besværligt at ændre en af de to love, hvilket blandt andet betyder, at mindst 40 procent af alle vælgere skal stemme for ændringen. Med den lave valgdeltagelse, der traditionelt er til Europa-Parlamentsvalg, risikerer man nu meget let, at der ikke bliver tilstrækkelig mange ja-krydser til moderniseringen af tronfølgeloven.

Men hvorfor har regeringen da valgt at ændre tronfølgeloven og ikke Grundloven, som jo på flere områder kunne trænge til at blive støvet af? For eksempel ved at klargøre, at "kongen" ikke har nogen formel magt, og ved at nævne flere konkrete menneskerettigheder.

Her er svaret, at regeringen og ikke mindst den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) helt bevidst søgte at undgå en grundlovsændring. I det nye årtusinds ideologiske klima fik menneskerettigheder en dårligere klang end tidligere, og særligt Dansk Folkeparti har følt menneskerettighederne som en irriterende hæmsko for en stadig skrappere udlændingelovgivning. Hverken regeringen eller dens støtteparti skulle derfor nyde noget af at få flere menneskerettigheder ind i Grundloven. Hvorefter den ellers længe drøftede grundlovsrevision blev lagt i graven med forslaget om at ændre tronfølgeloven. Ændringen kan man dårligt stemme nej til, men grundskuddet til en grundlovsrevision er ærgerligt nok endda.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Grundskudt grundlov

Nederby Jessen, publiceret d.25/05 23:01 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grundskudt grundlov
Jeg er meget enig med Henrik Hoffmann Hansen, Jens Ravn Olesen, Helveg Petersen og andre i, at vi har brug for en ændring af grundloven, en modernisering af grundloven. Det er utilstedeligt, at folketinget ikke for længe siden har taget de første skridt på den lange vej mod en ny grundlov.

Når vi ikke allerede er i gang med en grundlovsændring, skyldes det, at Anders Fogh Rasmussen optrådte som en kylling i det spørgsmål, fordi han var bange for konfrontationen med DF omkring menneskerettigheder.

Men så hører enigheden med Henrik Hoffmann Hanses leder også op.

Jeg er ikke enig i, at det er de færreste vælgere, der har opdaget, at tronfølgeloven skal til afstemningen den 7. juni. Det tror jeg godt man ved.

Men jeg er enig i, at debatten og entusiasmen omkring folkeafstemningen om tronfølgeloven og valget til EU-parlamentet kan ligge på et meget lille sted. Måske fordi EU-parlamentarikerne har været alt, alt for tavse omkring arbejdet i parlamentet de sidste 5 år, trods løfter ved sidste parlamentsvalg om mere debat de næste 5 år. Debatten udeblev. EU er for langt væk fra borgerne og parlamentsmedlemmerne har ikke formået at sætte debatten i gang.

Derfor kan vi risikere en meget lav valgdeltagelse og dermed at tronfølgeloven ikke kan vedtages. Her har Henrik Hoffmann Hansen en pointe, men andre har også allerede peget på den problematik.


Vi bør naturligvis har en vedtagelse af tronfølgeloven og derfor håber, at tilstrækkeligt mange kommer hjemmefra til at bære den igennem - også selv om indholdet ikke er nogen aktuel problemstilling. Uanset aktualitet eller ej, så bør vi have bragt tingene på plads nu.

Og så bør folketinget hurtigst muligt tage fat på at få nedsat en kommission til ændring af Grundloven.

Nu må se om Lars Løkke har mere hår på brøstet end Anders Fogh, så han tør tage fat på det nødvendige arbejde med en ny grundlov.
¨
Kristendemokraterne har to gange stillet forslag i folketinget om, at man skal i gang med grundlovsændringen.

Bjarne Nederby Jessen
MG-kandidat for Kristendemokraterne.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​