Historisk pavestrid koster dyrt

Pavens forsvarere hævder modsat, at der var tungtvejende pastorale og politiske grunde til, at han ikke officielt fordømte holocaust, og at Pius XII i stedet instruerede sine medarbejdere og Pavestolens diplomati i det besatte Europa om at hjælpe i det skjulte.

Samtidig vokser kravene om, at Vatikanet åbner sine arkiver fra Pius XII regeringstid . Nogle arkiver, der dækker pavens lange karriere som statssekretær for sin forgænger Pius XI, er allerede åbnet, men Vatikanet har forklaret, at der endnu vil gå nogle år, før Pius XII's akter bliver tilgængelige, fordi den nødvendige katalogisering endnu ikke er fuldført.

Ikke desto mindre er flere vidnesbyrd dukket frem i form af breve, dagbøger og andre dokumenter fra samtiden, der taler til fordel for Pius XII, og en række personligheder - også jødiske - er gået i brechen for paven. Denne udvikling har Yad Vashem bidt mærke i, for et par måneder før Benedikt XVI's besøg var museet vært ved en konference om Pius XII med deltagelse af historikere fra begge sider i debatten. Yad Vashems egne historikere deltog ikke selv i drøftelserne, men var meget interesserede i at "erfare nyt og lære nye dokumenter at kende", forklarede den tyske historiker og Pius-forsvarer, Thomas Brechenmacher fra Potsdam Universitet, til avisen Rheinischer Merkur.

Både for Vatikanet og Israel er der en høj pris at betale for konflikten om Pius XII i form af gensidig mistro og frygten for ideologiske fordomme. Derfor var konferencen i Yad Vashem et betydningsfuldt skridt. Hvis der breder sig en almindelig accept af, at det sidste ikke er sagt om Pius XII og holocaust, kan man måske undgå, at det blotte minde om ham kaster en skygge ind over vigtige samtaler om fred i Mellemøsten. Det har både Israel og Vatikanet en klar interesse i.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad