Hvad kommer der til at ske med kirke-irakerne?

Omkring 60 ældre og unge, børn og enlige med den fællesnævner, at de er afviste irakiske asylsøgere, flyttede for 11 dage siden ind i først Vor Frue Kirke i København og siden i Brorsons Kirke på Nørrebro. I håb om, at de med aktionen skaber så megen opmærksomhed om deres situation, at de undgår at blive sendt tilbage til Irak.

Det er nemlig udsigten, nu da Danmark efter års tovtrækkeri med de irakiske myndigheder har fået en såkaldt hjemsendelsesaftale – en aftale, der betyder, at de afviste irakere kan sendes hjem med tvang, hvis ikke de frivilligt forlader Danmark.

Men ender sagen, som irakerne håber? Kristeligt Dagblad forsøger her at tegne et billede af de mulige udgange på sagen, som i alt drejer sig om 282 afviste irakiske asylsøgere.

De omkring 60 kirke-irakere har sagt det direkte: De håber på en særlov, så de trods afslag på asyl får lov til at blive i Danmark. Forbilledet er den såkaldte palæstinenserlov fra 1992, hvor et flertal uden om den borgerlige Schlüter-regering gav en gruppe statsløse palæstinensere lov til at blive i Danmark, selvom de havde fået afslag på ophold.

Loven kom i stand, efter at 321 statsløse palæstinensere i mere end fem måneder besatte Blågårds Kirke i København.

I dag ser det politiske landskab dog helt anderledes ud, og både fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraternes side er en særlov for irakerne blevet pure afvist. Irakernes håb om kollektivt ophold hænger derfor i en særdeles tynd tråd.