Af Flemming Baatz Kristensen |
26. maj 2009
TAK TIL GADEGAARD og Bollmann for deres svar blandt andet til mit læserbrev. Gadegaard vil ordinere teologer, som ikke går ind for ordningen med kvindelige præster! Det er klogt af ham at sige det nu, men kan han virkelig gøre det?
Han mener jo, at vores holdning er "en desavouering af enhver kvindelig præst", synspunktet er så "negativt, at det skal marginaliseres", "folkekirkens rummelighed er truet" af os, synspunktet må ikke være "alment accepteret". Jamen hvordan kan han så ordinere dem? I min optik hænger det ikke sammen og opleves ganske utroværdigt.
Hvornår mon vi bliver voksne, så vi kan skelne sag fra person? Det er indlysende, at et nej til ordningen med kvindelige præster ikke er et nej til kvinders ligeværd og kvindelige teologer, det er ikke en desavouering af dem som medkristne og begavede og dygtige mennesker, som vi har brug for i kirken, hvilket nogle af de kvindelige præster har erkendt og derfor er lette at drøfte ting og sager med, selv om vi ikke kan følges ad i alt.
Jesus var da heller ikke nedladende over for kvinder, når han ikke valgte kvinder som apostle, apostlene heller ikke, når de ikke valgte kvinder til at være menighedsledere, og kirken heller ikke i de to årtusinder, hvor den tog imod kvinders tjeneste på alle mulige andre måder. Det gør vi fortsat mange steder i folkekirken, hvor mange kvinder og kvindelige teologer lever med i menigheder, som har præster, der ikke går ind for kvindelige præster, og det er ganske livfuldt og udviklende, både når vi er enige i synspunktet og ikke er!
Det betyder, at kvindelige præster er nødt til at leve med, at der altid vil være medkristne, som tror og mener, at kvinder egentlig ikke skal være præster, ganske enkelt fordi Bibelen siger det, den gør, sådan har kirken troet og levet i to årtusinder og sådan tror og lever fortsat de fleste kristne.
Så hold op med at klynke. Det er prisen, når man laver ordninger, som har Bibelens naturlige mening imod sig! På samme måde skal modstandere af ordningen holde op med at klynke, fordi vi ikke bydes velkommen af alle i folkekirken. Det er åbenbart prisen i dag, når vi har valgt at ville lytte mere til bibelsk teologi end til humanismen.
GADEGAARD PÅSTÅR, at kirken lider et "imagetab", og "det vil være til stor skade for kirkens omdømme og for det reelle arbejdsmiljø i kirken", når man viser inkluderende frihed over for præster, som er imod ordningen med kvindelige præster.
Det er muligt, men der er sandelig mange ting ved folkekirken, folk ikke forstår og reagerer på. Den kirke, mennesker elsker, er den kirke, som både står for den kristne tro, også når den er upopulær, og samtidig er rummelig over for alle slags mennesker. Den er sådan en kirke, København har brug for. Og så skal vi aldrig glemme, at kirkens budskab er forargeligt! Og vi skal ikke kun være et spejl af samfundet, men også jordens salt og verdens lys med det, Kristus har gjort og sagt.
Kun ved at vi alle kan få lov til at være her, sikres rummeligheden for alle. Kvindepræstemodstandere truer ikke rummeligheden, de sikrer den!
Når der er noget, vi er uenige om, er det en strålende anledning til at øve os i at give hinanden frihed, vise respekt og handle hver især, som vi har tro til. Så først kan vi få et godt arbejdsmiljø, et godt omdømme, og kirkens image vil bedres.
Og så lad os forlade dette tema for denne gang for at gå op i det, der er vigtigere: hvad der skal forkyndes, at bygge levende menigheder, være i diakoni og mission, være kirke i storbyen. Her er det tydeligt, at Bollmann står for at ville det langt mere nuanceret, mangfoldigt og frihedselskende end de andre.
Flemming Baatz Kristensen,
sognepræst,
Strandvejen 114, Århus C
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad