Brorsons Kirke på Nørrebro huser fortsat omkring 60 afviste irakiske asylsøgere, men faktisk var flere medlemmer af menighedsrådet imod at lade irakerne blive i kirken. -
- Leif Tuxen.
Christina Agger |
26. maj 2009
Flere medlemmer af menighedsrådet var imod at lade de 60 afviste irakiske asylsøgere slå sig ned i Brorsons Kirke
De 13 medlemmer af menighedsrådet var langt mindre enige om at lade omkring 60 afviste irakiske asylsøgere bosætte sig i Brorsons Kirke på Nørrebro, end det hidtil er fremgået. Tre medlemmer af Blågårdens Sogns menighedsråd, der dækker Brorsons Kirke, var direkte imod at give irakerne kirkely, erfarer Kristeligt Dagblad.
En af dem er Erik Bock, som er sognepræst i Hellig Kors Kirke - nabokirke til Brorsons Kirke. Af et referat fra mødet den 18. maj, hvor menighedsrådet besluttede at lade irakerne blive i kirken, er han refereret for: "Erik ønskede en tidsramme på, men følte i øvrigt, at folkekirken blev taget som gidsel."
I dag bekræfter Erik Bock sit synspunkt over for Kristeligt Dagblad.
- Det er ulykkelige mennesker, og der er ingen grund til at være for hårdhjertet. Så jeg kan sagtens tilslutte mig, at Per Ramsdal (præst i Brorsons Kirke, red.) giver dem husly indtil august. Men jeg havde ikke gjort det samme selv, siger Erik Bock og tilføjer:
- Min betænkelighed er den samme, som den var, da palæstinenserne fik lov til at opholde sig i Blågårds Kirke i 1992: Jeg synes, at det er forkert at bruge kirken til at bøje loven. Jeg er imod, at der kommer en særlov, og jeg tror ikke, at folkekirken i længden kan blive ved med at holde til, at man bruger den som operationsbasis til at bøje loven.
Mindst to andre medlemmer af menighedsrådet var ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger imod at lade irakerne blive i kirken. Kristeligt Dagblad har talt med den ene af dem, som af frygt for repressalier ikke ønsker sit navn i avisen.
- Jeg tilkendegav, at jeg ikke var begejstret. Min holdning ligger meget fint op ad det, Erik Bock har sagt, siger vedkommende.
Astrid Monrad Boel, som er formand for Blågårdens Sogns menighedsråd, finder uenighederne helt naturlige.
- Vi er jo et menighedsråd, og vi er lige så forskellige som alle andre. Når vi pludselig skal tage stilling til noget, som ligger helt ud over menighedsrådets normale område, så er det klart, at ikke alle 13 er fuldstændig enige, siger hun.
Ifølge Astrid Monrad Boel var der dog bred enighed om at lade irakerne blive.
- Der har været en fri diskussion og meningsudveksling. Jeg kan ikke svare på, om Erik Bock var den eneste, der udtrykte betænkelighed. Men det kom aldrig til en afstemning for eller imod i sagen, for det var ikke nødvendigt, fortæller hun.
Ifølge referatet fra menighedsrådsmødet holdt den 18. maj deltog også Karsten Fledelius, medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke, hvor irakerne tidligere har søgt kirkely:
"Karsten Fledelius fortalte om Vor Frues erfaringer fra 2002 og 2008. Her havde menighedsrådet holdt vagt. Han kaldte det mission og diakoni. Politiet var ikke interesseret i at skulle "rydde op" i sådanne kontroverser. Han havde haft møde med Dansk Flygtningehjælp, der tilrådede at individualisere sagerne. Medierne skal presses, så der vindes tid. Undgå en sultestrejke! Og det har fungeret godt i Vor Frue."
Astrid Monrad Boel siger om de ord:
- Karsten Fledelius gav ikke rådgivning til, hvordan man kunne hjælpe irakernes sag bedst muligt. Det handlede om, at vi nu stod i den her situation. Og da irakerne kom fra Frue Kirke, handlede det om, hvilke råd de kunne give os med på vejen.
christina@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad