Unge kristne får stadigt sværere ved at samles i bøn eller oplyse deres medstuderende om deres arbejde på landets gymnasier. -
- Stock.xchng
Tomas Revsbech |
26. maj 2009
To københavnske gymnasier har forbudt de kristne at mødes på skolens område
Unge kristne får stadigt sværere ved at samles i bøn eller oplyse deres medstuderende om deres arbejde på landets gymnasier.
Ifølge Kristeligt Forbund for Studerende, KFS, er der mindst seks gymnasier i Danmark, hvor den lokale gruppe ikke længere må reklamere for sig selv eller få tildelt lokaler, hvor man kan samles i bøn. Og yderligere 16 gymnasier har takket nej til, at KFS må besøge skolen i religionstimer og på fællesmøder for at udbrede kendskabet til organisationen og dens arbejde.
- Vi oplever, at flere og flere gymnasier sætter restriktioner op, tilsyneladende på grund af nogle enkelte uheldige episoder med politiske og muslimske grupper, siger generalsekretær i KFS, Robert Bladt.
Han mener, at gymnasiernes restriktioner unødigt "skærer alle religiøse over en kam" og er et udtryk for et "demokratisk svigt" i forhold til en alment dannende religionsfrihed.
- Hvis de unge ikke kan opdrages i demokratiske grundregler som religionsfrihed på gymnasierne, hvor så? siger han.
På de københavnske gymnasier Metropolitanskolen og det tidligere Vestre Borgerdyd Gymnasium, nu Københavns åbne Gymnasium, har ledelsen begge steder offentligt tilkendegivet et forbud mod al religiøs aktivitet på skolens område.
I begge tilfælde har skolerne oplevet problemer med muslimske elever, der brugte forkyndelsesfriheden til at udbrede ekstreme holdninger på skolen. Mest kendt er bortvisningen af den kendte imam Ahmed Abu Labans søn fra Københavns åbne Gymnasium i 2005, efter at han havde udtrykt rabiate holdninger og støtte til Hizb-ut-Tahrir under en fredagsbøn på skolen.
Anne-Birgitte Rasmussen, der er rektor på Københavns åbne Gymnasium, afviser dog, at det er den konkrete sag, der også har fået ledelsen til at udelukke kristne elever fra at mødes på skolen.
- Vi har ikke noget imod religion. Men for mig at se er religion en privatsag, der ikke skal forkyndes på en offentlig institution. Skolen skal være et frirum, hvor eleverne ikke bliver udsat for hverken politiske eller religiøse hvervekampagner, siger hun.
Ifølge cand.theol. og leder af Grundtvig-Akademiet Birgitte Stoklund Larsen virker gymnasiernes restriktioner paradoksale i en tid, hvor flere af landets universiteter har oprettet bederum inden for de senere år.
- Jeg kan godt forstå, at nogle gymnasieledere frygter politisk og ekstrem religiøs agitation på skolen. Men det er betænkeligt, at man udgrænser al religion, for dermed gør de som sådan religion til noget suspekt. Og det religiøse hører jo til det at være menneske, siger Birgitte Stoklund Larsen.
Også hos flere politikere på Christiansborg er der bekymring over udviklingen. Blandt andet hos de konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose, der kæder religionsforbuddet sammen med de tidligere diskussioner om fadervor i folkeskolen.
- Det er udtryk for en generel religionsforskrækkelse, der er frygtelig skadelig. I den politiske korrektheds navn er man tilsyneladende blevet så bange for at krænke nogen, at man ender med at krænke alle med forbud. Og det er på kant med hele ånden i religionsfrihedstanken, siger Charlotte Dyremose.
revsbech@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad