En lyseblå opslagstavle, en terrakottafarvet væg og bedre opbevaring af legetøj har gjort underværker for energien i vuggestuen i Højby Børnecenter ved Odense. Inden længe skal børnehaven, som ligeledes er en del af institutionen, også indrettes på ny. Projektet begyndte i 2007, hvor institutionsleder Lotte Vesterholm i samråd med ledelsesteamet og institutionsbestyrelsen besluttede at indrette de i alt fire børnehuse i området efter den østlige indretningsfilosofi, neo feng shui. Forældrene fik mulighed for at få indsigt i projektet ved et forældremøde.
- Måden, vi indretter os på, har betydning for energien i rummet. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilke farver man vælger. Vi skal bruge mange timer i børnehusene, og så er det vigtigt, at her er rart at være. Vi vil gerne lave nogle gode læringsmiljøer og rum, hvor børnene kan finde ro, og her kunne vi bruge noget fra filosofien i neo feng shui, fortæller Lotte Vesterholm.
Den østlige inspiration viser sig dog kun i den konkrete indretning, men er ellers ikke nogen livsstil. En række forældre har nysgerrigt spurgt ind til indretningsmetoden, men ingen har været bekymret for den.
- Vores fokus er på den gode nærværende indretning, men i princippet kunne vi også have valgt noget andet end neo feng shui. Man kan sige, at den kinesiske tænkning er fordansket til at passe ind her hos os, siger Lotte Vesterholm.
Der er altså hverken røgelse, Buddha-figurer eller andre spirituelle elementer fra Østen at spore i den fynske institution. Men vuggestuens tidligere så skrappe farver er blevet erstattet af noget mere blidt og roligt. De rum, som bliver brugt til leg og læsning, er malet i en særlig lyseblå farve, som giver bedre forudsætning for indlæring.
Bortset fra det handler det kun om ganske almindelig børnepasning. Og dog. Både børn og personale har tilsyneladende fået det bedre efter nyindretningen. Det mener i hvert fald Helle Clausen, pædagog på vuggestuen, der har oplevet både før og efter.
- Det har skabt megen ro, at vi har fået malet vuggestuen om. Før var alle væggene laksefarvede, dørene røde og reolerne var proppet med ting. Det var et sandt bombardement. Nu er farverne dæmpede, og det virker ikke længere så kaotisk, når der ligger lidt legetøj på gulvet. Siden har det været en befrielse at komme på arbejde, fortæller Helle Clausen.
Eksemplet fra Højby er ikke enestående. Mange af landets daginstitutioner, skoler og fritidstilbud for børn lader sig inspirere af Østens spiritualitet og filosofi. Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan spirituelle øvelser som Dzotchen-meditation breder sig i folkeskolen. Mange institutioner arbejder med stillerum, og både børnehaver og skoler benytter sig af at invitere massage- eller yogainstruktører på besøg. Det behøver dog ikke give anledning til bekymring, mener René Dybdal Pedersen, cand.mag. og ph.d. ved Aarhus Universitet, der forsker i nye religiøse og spirituelle grupper.
- Børn og unge i dag vokser op i en meget mere pluralistisk verden, og de er langt bedre end forældrene til at agere i det multikulturelle samfund. De bliver fra alle sider bombarderet med forskellige måder at se verden på. Det kan medføre, at de tager imod de nye synspunkter, men det kan lige så godt styrke deres eget personlige ståsted. Den spirituelle strømning fra Østen er bare en enkelt blomst i en stor buket, siger René Dybdal Pedersen og fortsætter:
- Selvom børn er modtagelige som små svampe, sammensætter de selv deres eget verdensbillede. Jeg vil aldrig gå så vidt som til at sige, at det har negativ indflydelse, at børn dyrker yoga eller går i en børnehave, der er indrettet efter feng shui.
Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Per Fibæk Laursen ser heller intet galt i, at børn i skolen såvel som i fritiden for eksempel lærer at bruge yoga eller massage med henblik på at finde større ro.
- Hverken børn eller voksne bliver hinduer eller buddhister af at dyrke yoga eller af at meditere. Derfor kan det godt have en påvirkning, at det indgår i en kulturel sammenhæng, men det er ikke noget, jeg er betænkelig ved. Vi har i mange år haft massiv påvirkning fra USA og England. Den smule påvirkning fra Østen, som vi oplever lige nu, er mikroskopisk set i forhold til de andre, siger Per Fibæk Laursen.
Ofte er det også sådan, at den østlige filosofi, der havner i Vesten, tager en anden form, end den har i oprindelseslandene. I Danmark ender yoga som en form for fitness, feng shui handler om æstetisk indretning og massage giver lindring til ømme muskler. Med andre ord er den østlige åndelighed, som Danmarks børn og unge støder på, som regel blevet fortyndet gevaldigt på rejsen. Det fortæller Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet og ekspert i indiske religioner.
- Selvfølgelig må man være bevidst om, hvorvidt yogaen eller feng shuien bliver præsenteret ud fra et bestemt religiøst domæne, og at den repræsenterer et bestemt verdenssyn. Dog er det sådan, at de fleste former for yoga - og de fleste strømninger fra Østen generelt - bliver aftraditionaliseret, når de kommer til Danmark. Det er altid interessant at se, hvad udgangspunktet er, og hvordan det så refortolkes i en dansk kontekst, siger Marianne Qvortrup Fibiger.
Det kommercielle Østen i Vesten kommer særligt til udtryk inden for teknologi og medier målrettet børn. På hverdagseftermiddage og om formiddagen i weekenden, dominerer de japanske tegnefilm tv-fladen. Gider børnene ikke se tv, kan de dyrke yoga fitness på spillekonsollen Nintendo Wii, bytte kort med helteskikkelsen Yugi-Oh eller lege med deres Hello Kitty-legetøj. Eller måske afprøve deres evne som ninja i karate- eller judoklubben. Særligt japanerne har formået at skabe mega brands, der blandt andet tæller computerspil, tegnefilm, kortspil, legetøj og T-shirts. Og de går rent ind hos børn.
- Østen er bare med på beatet. Børn og unge synes, at Østen er for fed, og rent teknologisk er de oceaner foran. Lande som Japan og Kina har en ekspressiv ungdomskultur, der appellerer stærkt til børn og unge, siger René Dybdal Pedersen, cand.mag. og ph.d. ved Aarhus Universitet.
Netop på grund af de japanske koncepters store popularitet blandt danske børn lavede foreningen KLF, Kirke & Medier i 2005 en mindre undersøgelse af den japanske medieindflydelse. Undersøgelsen blev iværksat, fordi flere medlemmer af foreningen udtrykte bekymring for de mange japanske medieprodukter for børn. Forældrene var blandt andet usikre på, om deres børn nu kunne skelne mellem den kristne tro og de japanske troselementer, som tit dominerer både de tegneserier og tegnefilm, der kommer fra solens rige.
- Det er svært for forældre at vurdere, om de produkterne fra Østen kun er et legetøj, eller om børnene også får værdier med, som vi ikke er bevidste om. Japanske tegnefilm for eksempel blander mange forskellige religioner og repræsenterer nogle helt andre værdier end dem, vi er vant til i Danmark, forklarer Lisbeth Krabbe Haugstrup, familiekonsulent i KLF, Kirke & Medier.
- Mens der i den kristne kultur ligger en dyb forståelse af, at der er noget højere end os selv, er det lige modsat i de japanske tegnefilm. Vi ved dybest set ikke, hvordan børnene tager det ind, at mennesket kan alt, og at ingen er over mennesket, tilføjer hun.
Alligevel ønsker KLF, Kirke & Medier ikke at komme med en egentlig vejledning i forhold til, hvordan forældre skal tackle børnenes forbrug af medier og legetøj fra Østen.
- Samfundet og medierne ændrer sig så hurtigt, at det er umuligt at opstille regler eller filtre. Når forældrene ser de japanske tegnefilm sammen med deres børn, så ønsker vi, at de benytter sig af muligheden for at fortælle børn om deres egen danske kultur - også den kristne del. På den måde mener vi, at børnene får en tryg base at udforske verden fra. Alt efter børnenes alder er det oplagt at diskutere tro og værdier med dem, mener Lisbeth Krabbe Haugstrup.