Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet

Irakiske flygtninge i Brorsons Kirken på Nørrebro. -

- Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Den irakiske minister for flygtninge og indvandrere er så utilfreds med den danske aftale om hjemsendelse, at han kræver den ophævet

Den aftale, som Iraks udenrigsminister har lavet med Danmark om hjemsendelse af afviste flygtninge, skal ophæves.

Sådan lyder kravet fra den irakiske minister for flygtninge og indvandrere, Abdul Samad Sultan, som også kræver den svenske hjemsendelsesaftale ophævet.

Striden i den irakiske regering er opstået efter dårlige erfaringer med flygtninge, der er blevet sendt hjem fra Sverige med tvang, skriver avisen Al Zaman ifølge dr.dk.

Lagt i håndjern
Baggrunden er blandt andet et kritisk svensk radioprogram tidligere på måneden, hvor 32 hjemsendte irakere fortæller, hvad de har været udsat for.

Annonce
Denne gruppe irakere blev sat på et privat chartret fly i Gøteborg den 12. februar og fløjet til Bagdad, hvor de blev sat af.

De fortæller samstemmende om en yderst hårdhændet behandling i tiden op til hjemsendelsen. Blandt andet blev ni af dem lagt i håndjern, og grædende børn blev trukket afsted til de busser, der skulle tage dem til lufthavnen.

Lever i konstant frygt
Efter hjemkomsten har de fleste levet under kummerlige forhold og i konstant frygt for myndighederne. Et ægtepar med fire børn er allerede flygtet fra Irak igen og befinder sig nu i Tyrkiet.

Desuden har myndighederne i den Internationale lufthavn i Bagdad ifølge avisen Al Zaman gjort det klart, at de ikke vil give landingstilladelse til noget fly med irakiske flygtninge, der er udsendt under tvang. Samme besked kommer fra flere andre lufthavne i landet.

Fra højeste plan i den irakiske regering er der ingen kommentarer, og der er i øjeblikket ikke noget, der tyder på, at Irak vil løbe fra hjemsendelsesaftalerne med Sverige og Danmark.

Det danske udenrigsministerium og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har foreløbig heller ingen kommentar til striden i den irakiske regering.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet

Nederby Jessen, publiceret d.29/05 23:19 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet
Først siger UNCHR, FN´s flygtningehøjkommissariat, at det er farligt for irakiske flygtninge at blive sendt tilbage til Irak.

Så advarer udenrigsministeret på sin hjemmeside danskere mod at tage til Irak, fordi det er for farligt. Altså for danskere og åbenbart ikke for irakere i en dansk optik.

På trods af det presser regeringen, der er presset af DF, en hjemsendelsesaftale med den irakiske regering igennem med trusler om økonomiske repressalier, hvis man ikke indgår en aftale.

Derefter kommer det frem, at det ofte går meget dårligt, for dem, der bliver sendt tilbage. Vi ved det fra danske organisationer og nu også fra svensk radio.


Og nu siger den irakiske minister for flygtninge og indvandrere, Abdul Samad Sultan, at den aftale, som Iraks udenrigsminister har lavet med Danmark om hjemsendelse af afviste flygtninge, skal ophæves.

Desuden har myndighederne i den Internationale lufthavn i Bagdad ifølge avisen Al Zaman gjort det klart, at de ikke vil give landingstilladelse til noget fly med irakiske flygtninge, der er udsendt under tvang. Samme besked kommer fra flere andre lufthavne i landet.

På trods af disse fakta fastholder regeringen og DF: De skal bare ud!

Man græmmes over den holdning til andre mennesker. Jeg har besøgt irakerne i Brorson Kirke. Jeg har talt med flere af dem. Forældre, der er dyt frusterede og som taler om, at der fremtid er forbi, men de vil kæmpe for deres børn, der taler og tænker dansk. Jeg har set børne tulle rundt. Jeg har hørt børn og unge tale flot dansk. Flere af dem har aldrig været i Irak. Nu skal de bare ud.

Man bør naturligvis give hele gruppen af afviste irakiske asylansøgere - minus de få, der på trods af en udvisningsdom, ikke er blevet udvist. midlertidig opholdstilladelse indtil UNCHR siger, at det ikke længere er farligt at flytte tilbage. Til den tid - og der kan let gå år - bør alle sager gennemgås igen og familier med børn + dem, der har været i Danmark i 8 år eller mere bør have humanitær opholdstilladelse.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik
Del Link

Re: Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet

Paulus, publiceret d.30/05 09:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet
@BNJ

Du fordrejer kendsgerningerne. Udenrigsministeriet har naturligvis ret i, at det er farligt for danskere at opholde sig i Irak. Det er det iøvrigt for alle kristne. Inklusive irakiske kristne. Derfor får de også asyl i Danmark. Men for muslimerne stiller sagen sig helt anderledes. Det er jo derfor, at mange muslimske irakere fra Danmark og Sverige i denne tid tager hjem til Irak på ferie. Af samme grund er der oprettet en flyrute mellem Malmø og Bagdad.
Del Link

Re: Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet

Nederby Jessen, publiceret d.30/05 09:54 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet
Jeg fordrejer ikke kendsgerningerne, Paulus, men du tager fejl, når du siger, at de kristne irakere får asyl.

Det er rigtigt, at mange kristen irakere har fået asyl, for det er livsfarligt for dem at komme tilbage til Irak, men ikke alle kristen irakere har fået opholdstilladelse. Der er 5 kristne irakere i Brorson Kirke, som skal udvises. Det er forkasteligt.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Krisendemokraterne
Del Link

Re: Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet

Paulus, publiceret d.30/05 10:51 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister kræver dansk flygtningeaftale ophævet
@BNJ

Vi er enige om, at de kristne irakere skal have asyl, fordi de bliver forfulgt og dræbt af deres muslimske landsmænd, hvis de vender hjem. Derimod er der ingen grund til at give de muslimske irakere asyl, fordi de ikke bliver personligt forfulgt. Det er derfor, at Flygtningenævnet i Danmark - i lighed med bl.a. Sverige og Norge - ikke vil give dem asyl.

PS. Så vidt jeg har hørt, så har de kristne asylansøgere forladt Brorsons Kirken. Så mon ikke de allerede har fået opholdstilladelse?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock