Øboer kæmper mod ugudelig søndagsfærge

Anført af kirken er beboerne på de Ydre Hebrider gået til kamp mod færgeselskabet, som er øernes vigtigste livslinje til det skotske fastland.

Færgeselskabet Caledonian MacBrayne har planer om at indføre søndagssejlads til og fra øerne. Ikke siden den første dampfærge blev indført, har en passagerfærge formastet sig til at lægge til kajs i hovedbyen Stornoway på den hellige hviledag.

Øboerne har tilmed en forening, som kæmper for, at den presbyterianske sabbat om søndagen bliver respekteret: The Lords Day Observance Society.

- For mig er sabbatten en åndelig ting. Men det interessante er de mange mennesker fra det sekulære samfund, som også er villige til at stå frem og forsvare hviledagen, siger Angus Mackay fra the Lords Day Observance Society til avisen The Guardian.

At øboerne stadig kommer hviledagen i hu på de Ydre Hebrider understreges af, at beboerne ikke udfører havearbejde. Det hører også til sjældenhederne, at vasketøj bliver hængt synligt til tørre på en søndag.

Gudfrygtigheden er stor på stormomsuste øer i Atlanterhavet. De 20.000 øboer har 48 kirker at vælge mellem - og de 43 tilhører den presbyterianske Church of Scotland.

Politisk er der også opbakning fra det lokale amt til at fastholde søndagen som hviledag.

- Vi har diskuteret spørgsmålet om søndagsfærger både sidste år og i 2006, og vi er imod introduktionen af en sådan service, siger Angus Campbell, leder af Comhairle nan Eilean Siar, som er det gæliske navn for det lokale amt. Trods modstanden er Caledonian MacBrayne besluttet på, at øerne skal have søndagsfærger. Af de mange ruter, som selskabet driver til de skotske øer, er det kun de to ruter til henholdsvis Stornoway og Tarbert på de Ydre Hebrider, som ikke besejles om søndagen.