Gribskov i Nordsjælland er blandt kandidaterne til 7 at se. Inde i Danmarks fjerdestørste skov ligger også en stor sø. -
- Anders Tvevad/Scanpix.
Jon Bøge Gehlert |
30. maj 2009
Ufremkommelige skove, svimlende skrænter, bevægelige klitter og en god portion vand. Deri ligger størstedelen af de ingredienser, der - muligvis - skaber Danmarks mest enestående stykke natur
Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten østerstrand, nær salten østerstrand (...) Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler, sin top i bølgen blå, sin top i bølgen blå.
Sådan lyder de første og sidste linjer af Adam Oehlenschlägers velkendte nationalsang om det yndige danske land. Derigennem indtager naturen en central placering i den danske identitet og bevidsthed. Teksten handler imidlertid ikke om et stykke natur, der blot var engang.
- Scenariet omkring Møns Klint syd for Sjælland er spektakulært og storslået. Der er en spændende flora i det hele taget, men især den mytologi, der hersker, er unik. Der findes jo den lysegrønne bøgeskov, der spejler sin top i bølgen blå, fortæller Michael Leth Jess, vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening.
Michael Leth Jess indgår i det fire personer store ekspertpanel, som Kristeligt Dagblad har konsulteret for at finde frem til Danmarks mest enestående stykke natur. De øvrige eksperter i panelet er Anette Reenberg, professor ved Institut for Geografi og Geologi på Aarhus Universitet, Michael Stoltze, biolog og indehaver af firmaet Natur og Idé og Hans Henrik Christensen, direktør i Skov- og Naturstyrelsen.
De fire eksperter har nomineret 20 naturperler fordelt i det danske land, og Kristeligt Dagblad indbyder hermed læserne til at stemme om Danmarks mest enestående stykke natur.
Kristeligt Dagblad indbød for et år siden læserne til at kåre Danmarks mest seværdige by, og da dominerede byer nær landets kyster både nomineringer og vinderlisten - med Ribe som vinder. Igen i år har det danske kystlandskab sat sit tydelige aftryk blandt eksperternes nomineringer. Ud over allerede nævnte Møns Klint optræder blandt andet Rubjerg Knude, Grenen ved Skagen, Stevns Klint, Vadehavet, Fur og Det Sydfynske Øhav som nominerede. Om Vadehavet i Sydvestjylland siger Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening:
- Det er jo nærmest endeløst. Det er så storslået og har den her helt karakteristiske egenskab med at skifte udtryk en gang i døgnet. Det er elementært spændende at gå ude på den store vade og se det myldrende dyreliv. Man oplever, at det kribler omkring en, og så er der selvfølgelig hele tanken om, at der om lidt er hav netop på det sted, man går, siger han.
Biolog Michael Stoltze sammenfatter det således:
- Hvis jeg skulle prale med noget natur fra Danmark over for udlændinge, ville jeg uden tvivl vælge hele den danske kystlinje. Det står soleklart for mig. Kystlinjen har så stor variation og så mange elementer at byde på, at den fremstår ganske unik, siger han.
De danske kyster og havet er dog ikke ene om at tilbyde våde vidundere. Søer, åer og vådområder har også fundet plads blandt eksperternes personlige favoritter.
Hovedstaden har også i sig selv - måske lidt overraskende - en kandidat blandt de 20 danske naturperler. Hans Henrik Christensen, direktør for Skov- og Naturstyrelsen, fremhæver Vestamager som et fantastisk stykke fuglenatur. En del af Vestamager er fredet naturområde, og i det lavvandede område ruger rovfugle som musvåger, rørhøge og tårnfalke, mens både havørne og fiskeørne er hyppige gæster.
I den anden ende af landet flyder mere vand ind blandt de danske naturperler. Anette Reenberg, professor og ekspert i det danske kulturlandskab, nominerer Skjern Å.
- Skjern Å er et klassisk eksempel på, hvordan ådalslandskabet i Vestjylland er udviklet fra istiden. Skjern Å er et af Danmarks dyreste naturgenopretningsprojekter, som har bragt åen tilbage til de naturlige enge. Foruden en meget smuk natur indeholder Skjern Å en spændende fortælleværdi om udviklingen fra naturligt åløb til brug ved græsning og god håndtering af jordens næringsstoffer, siger Anette Reenberg.
Istiden har ikke kun været med til at bringe Skjern Å ind blandt de nominerede. Mols Bjerge på Djursland har også fundet vej. Ved slutningen af den sidste istid gled to gletsjertunger frem fra syd, udgravede vige og skubbede materiale op i bueformede randmoræner. Samtidig skabte smeltevand store hedesletter, mens massive klumper af smeltet dødis har efterladt dybe lavninger i området.
- Mols er jo udvalgt som kommende nationalpark, og det vidner om områdets store skønhed. Fra Mols Bjerge kan man kigge ud over havet til begge sider, og hele den kraftige, synlige topografi, som isen har dannet der, er ganske fantastisk, siger Hans Henrik Christensen fra Skov- og Naturstyrelsen.
Foruden Mols Bjerge er Søhøjlandet mellem Ry og Silkeborg nomineret. Her har en mosaik af søer, skov og hede, grønne bakker og et meget lysåbent landskab skabt et yndet udflugtsmål, og derfor har Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening nomineret området.
I jagten på Danmarks mest enestående stykke natur er de fem eksperter enige om, at dansk skov er uundgåelig. Omtrent 12-13 procent af Danmark er dækket af skov, og de nominerede skovområder indeholder Ekkodalen i skoven Almindingen på Bornholm, Lille Vildmose i Himmerland, Suserup Skov på Vestsjælland og Gribskov i Nordsjælland.
Inden for de seneste år er der foretaget en række undersøgelser af, hvordan grønne områder og skov påvirker danskernes mentale tilstand. I flere tilfælde er det bevist, at jo tættere man bor på et grønt område, desto mindre stresset føler man sig. Men der er mere end mental afslapning at hente i de danske skove, mener Hans Henrik Christensen fra Skov- og Naturstyrelsen.
- I Ekkodalen i Almindingen på Bornholm kan vi som det eneste sted i Danmark se klippegrund. Det giver helt specielle formationer i skovbunden, meget dybe kløfter og et flot, kuperet terræn. I Gribskov kan vi også finde et flot terræn, men især storheden i Gribskov er imponerende. Man kan fare vild i Gribskov. Skoven har en fantastisk historie med forællinger om gamle konger, der havde jagt der, og det kan ses på skovens vejsystemer endnu. Tidligere var der også agerland, og man kan stadig se spor af landsbyer. Gribskov er et rigtigt stykke danmarkshistorie med rådyr og krondyr, siger han.
Suserup Skov er ligeledes fyldt med historie.
- Skoven er en urskov, der har ligget urørt i mere end 100 år. Når man går mellem væltede træer under de tætte trækroner, kan man virkelig mærke tidens vingesus. Skoven minder lidt om Dyrehaven, men er meget mere speciel, fordi den ikke er så lysåben, siger Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening.
Endelig indeholder de 20 nomineringer to danske "ørkenlandskaber", Råbjerg Mile og Klitheden i Thy. Tre ud af de fem eksperter har nomineret vandreklitten ved Skagen, og det er der flere gode grunde til.
- Råbjerg Mile er en af de store indlandsklitter, der vandrer og viser dynamik. Den illustrerer, hvordan mennesket må tilpasse sig naturens udvikling, siger professor Anette Reenberg.
- Det er den største og mest dramatiske vandreklit i Nordeuropa, og den er spændende, fordi vi som mennesker har besluttet, at den skal have lov at vandre og æde skov og huse undervejs. Klitten flytter sig 15-30 meter om året, og de folk, der har huse der, har jo købt dem med den præmis, at klitten æder husene med tiden. Det ser man ikke mange steder. Desuden er det et dejligt familiested, hvor børnene kan springe i klitterne, siger biolog Michael Stoltze.
Klitheden i Thy blev som det første sted i Danmark indviet som nationalpark i juni 2007. Derfor bør Klitheden være selvskrevet blandt de nominerede, mener Hans Henrik Christensen fra Skov- og Naturstyrelsen.
- Der er storhed og højt til himlen. Der er tørre klitter, våd lyng og et unikt fugleliv. Der er endeløse vidder og nærhed til Vesterhavet. Man kan gå en hel dag i klitheden uden at løbe ind i andre, hvilket vel ikke er muligt andre steder i Danmark, siger han.
Flere af de rådførte eksperter opfordrer læserne til selv at besøge de nominerede naturområder. For det er ikke muligt at gengive helhedsoplevelser fra naturen. Det har det aldrig været. I 1833 sammenfattede forfatteren Steen Steensen Blicher det således i "Himmelbjerget":
- Hvad er en Naturbeskrivelse andet end en Oversættelse? Endogsaa den mest vellykkede staaer ligesaalangt under Originalen, som Himmelbjerget i Jylland under Himmelbjerget i Thibet.
gehlert@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad