Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Lama-besøg kan koste Danmark dyrt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lama-besøg kan koste Danmark dyrt

Lama-besøg kan koste Danmark dyrt

- Mads Nissen /Scanpix

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Danmark burde have taget bestik af de økonomiske realiteter, før statsministeren modtog Dalai Lama, mener ekspert, der forudser konsekvenser for virksomheder

Det var meget uklogt, at både statsministeren og udenrigsministeren i går modtog Dalai Lama, selv om begge ministre sagde, at de mødte lamaen i hans egenskab af åndelig leder for de tibetanske buddhister. Det mener Clemens Stubbe Østergaard, lektor i international politik ved Aarhus Universitet.

Han finder det helt forventeligt, at Kina nu truer med konsekvenser for forholdet mellem Danmark og Kina.

- I Holland havde de jo sørget for, at han ikke skulle møde statsministeren. Kina er verdens næststørste økonomi og en fantastisk vigtig kunde for dansk erhvervsliv. Alle kurver går eksponentielt opad, og Kina er det eneste land, der har vækst midt i krisen - på 6-8 procent. Det er nødvendigt at samarbejde med dem for at komme over krisen, og det kan USA og andre lande se. Alle er de indstillede på at samarbejde, mens vi vil provokere Kina ved at træde på deres ømme tæer, siger Clemens Stubbe Østergaard.

Han forudser, at Danmark - ligesom Frankrig har gjort det - kommer til at gå bodsgang og undskylde og forklare Kina, at det ikke kommer til at ske igen. Episoden kan komme til at koste eksportkroner for store virksomheder som Danfoss, Grundfos og Carlsberg, tilføjer han.

Annonce
- Det er underligt, at vi tror, vi kan have en særligt aktivistisk udenrigspolitik, der giver pokker i realiteterne. De andre lande har jo taget bestik af realiteterne og indrettet sig efter dem, siger han.

Stubbe Østergaard mener, at situationen har ændret sig, siden Anders Fogh Rasmussen i 2003 modtog Dalai Lama på præcis samme måde, som Lars Løkke gjorde i går i embedsboligen Marienborg.

- Kina er blevet langt stærkere, og Kina har samtidig mistet tilliden til Dalai Lama, fordi man havde en fornemmelse af, at han nok havde noget med sidste års uroligheder i Lhasa at gøre, siger Clemens Stubbe Østergaard.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Lama-besøg kan koste Danmark dyrt

Nederby Jessen, publiceret d.30/05 19:12 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Lama-besøg kan koste Danmark dyrt
Lars Løkke Rasmussen og Per Stig Møller valgte at mødes med Dalai Lama. Det var et klogt valg.

Uanset hvad de havde gjort, var de blevet skældt ud. Hvis de havde afvist at mødes med ham, så var de også blevet kritiseret. Nu, hvor de har gjort det, bliver de kritiseret.

De bliver også kritiseret for at have gjort mødet til et privat møde. Hvis de havde gjort det officielt, var de blevet kritiseret for det. Jeg hører til, der mener, at de burde have gjort det officielt.

Men hele denne historie er et skoleeksempel, hvor hvor svært det kan være at være politikere, der skal tage store beslutninger.

For mange år siden, rigtigt mange år, lavede jeg et ordsprog, der omhandler netop det problem og det har jeg valgt at bringe her.

Hvis man handler, bliver man skældt ud.
Hvis man ikke handler, bliver man også skældt ud.

Hvis man alligevel skal skældes ud, så kan man lige så godt handle.

Lars Løkke Rasmussen og Per Stig Møller har handlet og bliver skældt ud. Men jeg siger tak, fordi de handlede. Vi skal ikke altid lade økonomi dirigere alt. Der skal også være plads til mennesker.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne.
Del Link

Re: Lama-besøg kan koste Danmark dyrt

perharry, publiceret d.30/05 22:35 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Lama-besøg kan koste Danmark dyrt
Skal det koste os nogle ordrer, bliver det til skam for Kina og ære for Danmark.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​