Selvudvikling

DET UPERFEKTE MENNESKE. Sådan lød titlen på en stærkt omdiskuteret bog af Jørgen Leth. Bogen udkom sidste år, og den blev en bestseller. Måle sig med en anden bestseller fra de seneste år, B.S. Christiansens "Et liv på kanten", kan den dog langt fra. Den tidligere jægersoldat og nuværende coach for cykelholdet CSC har solgt mere end 200.000 eksemplarer af sin bog med budskabet om, hvordan han selv har udviklet sit potentiale.

Det handler ikke om at vedkende sig skrøbeligheden, det uperfekte menneske, men om at blive sig selv i en bedre udgave. Det handler om personlig udvikling, om selvudvikling.

Kristeligt Dagblad indleder i dag en stor serie om fænomenet, der er så udbredt og selvfølgeligt, at træerne skjuler skoven. Hvem vil overhovedet anfægte, at man skal udvikle sig?

STILSTAND ER TILBAGEGANG, som en erhvervsmand sagde i 1800-tallet – nu gælder den sætning hver enkelt. Og personlig udvikling er vel at mærke ikke noget, kun folk med en særlig følsom karakter går og sysler med i dølgsmål og i privaten. Det er et offentligt anliggende og krav. Også i skolen og på arbejdsmarkedet er der fokus på personlig udvikling, hver elev sin plan, hver medarbejder sin udviklingssamtale.

Set i et historisk perspektiv er der gode forklaringer på, hvorfor selvudvikling har fået så fremtrædende en placering: Traditionerne binder og forpligter ikke længere som i bondesamfundet. De indgroede værdier og normer, som var pejlemærker for industrikulturens menneske er ikke længere fast forankrede i den enkelte. Og selv "de andre", "gruppen", der er så identitetsdannende for overflodssamfundets menneske er ifølge psykologerne på retur som socialkarakter. Tilbage står det enkelte menneske, der skal håndtere sit liv, en autonom uden pejlemærker uden for sig selv.