Parlamentets intergruppe om adskillelse mellem stat og kirke blev stiftet i kølvandet på Buttiglione-affæren med Sophie in't Veld som formand. Gruppen består af både parlamentarikere og udefrakommende sekulære organisationer, og den har blandet sig i EU-debatten på en lang række områder, hvor de har følt, at religionen møvede sig ind på den offentlige arena. Blandt andet i spørgsmålet om, hvorvidt stamcelleforskning må få EU-forskningsmidler, om abort og kondomer må være en del af EU?s udviklingsbistand, om rettigheder for homo-, bi- og transseksuelle og om, hvilken status dialog med religiøse ledere skal have inden for EU-systemet.

Sophie in't Veld mener, at der i dagens EU stadig er grund til at holde øje med religiøse organisationers indflydelse på unionen.

- Religionen er helt sikkert tilbage på dagsordenen. Og det er ikke nødvendigvis dårligt. Jeg er ikke religiøs selv, men religionsfriheden er en grundlæggende rettighed. For mig er det åndsfrihed - friheden til at tro på, hvad du vil og leve dit liv derefter. For en liberal er det hele essensen af demokrati og frihed. Men samtidig skal religionsfrihed ikke misbruges af religiøse grupper til at begrænse andre menneskers frihed. Og det er altid problemet, siger hun og påpeger, at hun ikke vil lege tankepoliti for andre mennesker.

- Hvis folk mener, at homoseksualitet er noget skidt, så fint nok. Så kan de beholde deres heteroseksuelle ægteskaber og deres børn. Men hold da op med at begrænse andre i deres valg af partner, og hvordan de vil sammensætte deres familier, siger hun.

Sophie in't Veld påpeger, at konflikterne næsten altid har at gøre med det, som foregår under dynerne.

- Vi har aldrig problemer med kirken i forhold til økonomisk filosofi eller socialpolitik. Det er altid på det spørgsmål, og det er det, som generer mig, siger hun.

- De er besat af at påtvinge alle andre dette ene sæt moralske værdier, og jeg finder det lidt trættende, for at være helt ærlig. Hvis andre vælger at arrangere deres privatliv på en anden måde, hvad er så problemet? Lad dem dog være, for himlens skyld - bogstaveligt talt, siger hun og griner.

Hun mærker, at der er en søgen blandt europæerne efter noget større, men hun frygter, at den spirituelle opvågning kan få konsekvenser.

- Folk leder efter mere åndelighed. De søger efter trøst og tilflugt, fordi verden er et skræmmende sted for tiden, og så vender folk sig mod religionen. Fair nok - det har de ret til. Men når de leder efter åndelighed, så bringer de med det samme de religiøse institutioner med tilbage. Og de går efter magten, siger hun og understreger, at det kan ses i hendes hjemland Holland, hvor regeringen udgøres af kristendemokraterne med Jan Peter Balkenende i spidsen, støttet af det meget konservative ChristenUnie, som in't Veld kalder for et "fundamentalistisk kristent parti".

Sammen med det lille parti SGP tegner ChristenUnie sig for en politik baseret på en tekstnær læsning af Bibelen, sådan som det praktiseres i den ortodokse reformerte protestantiske kirke. Det betyder en meget restriktiv holdning til abort, homoseksualitet, aktiv dødshjælp - altså mere eller mindre alle de områder, som har skaffet Holland en plads i den liberale superliga.

- Det, som generer mig, er, at de er meget radikale i deres holdninger, men folk tror, at de er en slags fundamentalister light, at de er helt harmløse. Og deres måde at sælge deres holdninger på er meget moderat. Hvis man tager nogle af de meget konservative muslimer, så bliver folk chokeret over det, de siger, på grund af den måde, de præsenterer det på, og fordi de ser meget radikale ud med deres skæg og deres måde at klæde sig på. Men hvis du ser på deres ord, så er det de samme. Helt identisk, siger Sophie in't Veld.

Hun peger på, at Parlamentet på et tidspunkt stemte om en resolution om Iran, hvor hun ville have indført en fordømmelse af, at to drenge på 15 og 16 år dagen før var blevet henrettet for homoseksualitet. Sådan et mundtligt ændringsforslag kan blive afholdt fra at komme til afstemning, hvis mindst 37 parlamentarikere stiller sig op i salen. Fem rejste sig. To af dem var de hollandske medlemmer fra henholdsvis ChristenUnie og SGP.

- Den dag glemmer jeg aldrig. Jeg var så chokeret. Hvordan kan man det, selvom man har sine principper om homoseksualitet. To teenagedrenge blev hængt, og det vil de ikke have, at Parlamentet fordømmer. Jeg føler mig syg, det er jo barbarisk, siger hun.

Nogle frygtede og andre håbede, at Parlamentet ville blive trukket i en mere moralsk konservativ retning med indlemmelsen af 12 nye medlemslande i løbet af de seneste fem år. Men Sophie in't Veld mener, at man er meget langt fra at kunne lave en nord-syd- eller øst-vest-opdeling af det europæiske landkort, når det kommer til, hvem der er liberale, og hvem der er konservative i dagens EU.

- Lande er ikke monolitiske blokke. Mit land har ry for at være meget progressivt og liberalt, fordi vi har homoseksuelle ægteskaber og fri abort, men vi er også landet med et fundamentalistisk kristent parti i regeringen, som tilfældigvis er søsterparti til De Polske Familiers Liga, så de ting er ikke statiske, siger hun med henvisning til det polske parti med stærke katolske rødder, der profilerer sig på en ekstremt konservativ familiepolitik, og som har gjort sig uheldigt bemærket ved flere lejligheder i Parlamentet.

Hun fremhæver, at der er masser af progressive kræfter i Polen, og at sådan nogle ting ændrer sig hurtigt.

Hun føler, at religionerne har en særstatus i EU-regi, som de ikke burde have. Blandt andet når EU-Kommissionen og Parlamentet mødes med religiøse overhoveder uden for offentlighedens søgelys, og når trossamfundene bliver fritaget fra at skulle indskrive sig i unionens lobbyregister, selvom de er repræsenteret i Bruxelles netop for at få indflydelse på udformningen af nye EU-regler.

- Alle har ret til at have en mening. Og jeg synes, at det er godt, hvis religionerne blander sig i den offentlige debat. Men jeg synes, at enhver lobby - inklusive den religiøse lobby - skal underlægges de samme regler for gennemsigtighed og åbenhed og have den samme platform, siger hun og påpeger, at hun ikke ser, hvorfor de katolske biskoppers lobbykontor skulle have det anderledes end miljøaktivister.

- Jeg har ikke noget imod den katolske kirke, men jeg ender altid med at tale om Vatikanet, fordi de er de eneste, som er så velorganiserede med sådan et klart hierarki og organisation - og så mange penge. Det er der ikke andre religioner, der kan matche, siger hun.

Og hun kæmper en arg kamp for at få dem og andre til at holde op med at definere EU som et produkt af en kristen fortid.

- Europa er ikke en kristen størrelse. Flertallet er ikke religiøse. Og der er en stor gruppe mennesker, der tilhører den ene eller den anden kristne gruppering, men som ikke er praktiserende, siger hun.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk