Jeg skal ikke afvise Sørlanders elegante argumenter, men for mit vedkommende føler jeg en medskyld for irakernes ulykke. Der er millioner af irakere, der nu er flygtninge, hovedparten internt i landet. Det er sket ved etnisk/religiøs udrensning (terror) i boligkvarterer eller byer, hvor privat terror nu er gældende orden efter den af DK medhjulpne krigsførelse og omvæltning af Saddam Husseins styre på oplagt falske og forløjede præmisser.

Men var det ikke godt, at vi fik fjernet den tyran? Tja, for at besvare spørgsmålet kan det ikke nytte, at man udelukkende kommer med en bedømmelse af afdøde Husseins karakter, eller demokratiske score på en skala. DK anerkendte mig bekendt faktisk Hussein som leder efter valgene! Man må også medtage befolkningens vilkår. Her fremgår det af flere undersøgelser, og aldrig iværksat af de ansvarlige samfundsomstyrtere, at over 1 million mennesker er EKSTRA døde som følge af denne fantastisk noble gerning, som Sørlander fuldstændigt ignorerer.

Foruden de døde kan man finde et mere eller mindre ødelagt sundhedsvæsen, erhvervsliv, uddannelsessystem og destruktion af kulturværdier. Det virker på mig særdeles konstrueret og seltilfreds, at skulle vurdere irakerne heri landet udfra en meget teoretisk skade på danskernes velfærd, hvis vi skulle huske på et medansvar, som muligvis nok kan afvises med formalia, men bestemt ikke med rent trav hos daværende statsminister m.fl.

Måske var det en ide at sende disse lurendrejere ned til Irak i stedet for flygtningene. (Til en velfortjent "ferie" ovenpå deres indsats.) Jeg er sikker på, at de alle vil melde sig frivilligt istedet for de udviste som bevis på deres æresfølelse og ansvarlighed, og sende glade og taknemmelige hilsener hjem til os alle fra feireparadiset.

citat:
men for mit vedkommende føler jeg en medskyld for irakernes ulykke



Så rejs du ned til Irak og hjælp med at genopbygge landet.

citat:
citat:
men for mit vedkommende føler jeg en medskyld for irakernes ulykke



Så rejs du ned til Irak og hjælp med at genopbygge landet.



Ja, det var en mulighed omend næppe til særlig nytte i min alder. Faktisk er denne, din løsning, ligeså uigennemtænkt, som gennemførelsen af krigen og besættelsen. For hvordan kan jeg, der ikke taler irakisk, begynde at omvende befolkningen, hvorimod jeg taler dansk og kan forsøge på at tale imod evt.nye sådanne eventyr, og specielt de omstændigheder der muliggør sådanne absurditeter.

citat:
citat:
men for mit vedkommende føler jeg en medskyld for irakernes ulykke



Så rejs du ned til Irak og hjælp med at genopbygge landet.



Tja, så kunne du og din slags fortsat ubekymrede fortsætte med at lave krigseventyr og løbe fra ansvaret. Men du forstod vist ikke, at jeg udover en indirekte medskyld så sandelig også føler mig forpligtet til at modarbejde hele den nonchalance, som kortsigtede personer er i stand til at opelske. Og da jeg taler dansk, men ikke irakisk, så tror jeg selv at gøre større nytte her på det felt her i landet.


Desværre vil denne gensidige overfladiskhed og hurtighed i aftrækket, mellem politikere og folk som dig, bestandigt forværre hele samfundets tilstand, ikke forbedre det. Men jeg kan godt forstå, man ikke kan se en forværring, hvis man selv følger med nedad trappen, eller måske bare opfatter det som naturligt og IKKE har til hensigt at gennemtænke HVAD SÅ - HVAD FØLGER HERAF når det kan undgås.

Det er så let at sige som Yeshua: "Så rejs du ned til Irak og hjælp med at genopbygge landet." Det svarer til, når andre føler sig trængt i en debat om at hjælpe flygtninge: "Så lad dem dog flytte ind hjemme hos dig".

Der er faktisk mange måder at hjælpe på. Politisk, støtte i debatter, konkret hjælp til flygtninge her, rejse ud for at hjælpe. Men alle kan ikke gøre alt.

Jeg har valgt at gå ind i aktiv politik for at være med til at hjælpe de svage. Det er også derfor, jeg går ind i debatter. Men jeg nøjes ikke med det. I 13 år var jeg leder af et kristent socialt arbejde blandt børn og unge i Ilulissat i Grønland. Mens jeg var der, gik jeg også ind i skriftlige debatter i Danmark om hjemløse, om sindslidende og om flygtninge.

Inden jeg tog til Grønland var min kone og jeg dybt involveret som frivillige blandt flygtningene i Røde Kors Centeret i Torup ved Melby lidt uden for Frederiksværk og vi var kontaktfamilie for flere libanesiske flygtninge, der kom i vores hjem. Der er mange måder at række hånden ud på for at hjælpe dem, der har brug for hjælp.

For nylig var jeg med på en nødhjælpstur til Rumænien med tøj til fattige og vi havde penge med, så vi også kunne dele mad ud.

For mig må kristendommen give sig udtryk i handling over for næsten. Og det kan som sagt gøres på mange måder. Lige nu gør jeg det også ved at støtte de afiste irakiske asylansøgere.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

citat:
For hvordan kan jeg, der ikke taler irakisk, begynde at omvende befolkningen




Du kan sende penge derned og så tror jeg godt du kan klare dig med engelsk de fleste steder.

citat:
Tja, så kunne du og din slags fortsat ubekymrede fortsætte med at lave krigseventyr og løbe fra ansvaret



Jeg har ikke været med i noget krigseventyr og jeg har heller ikke bedt om at vi skulle sende tropper til Irak, derfor føler jeg intet ansvar overfor irakerne.
Du har selvfølgelig lov til at føle dig medskyldig i irakernes skæbne, men jeg synes ikke at du kan kræve det af andre.
Husk på at det er vores børn og børnebørn som kommer til at betale regningen.

citat:
citat:
Tja, så kunne du og din slags fortsat ubekymrede fortsætte med at lave krigseventyr og løbe fra ansvaret



Jeg har ikke været med i noget krigseventyr og jeg har heller ikke bedt om at vi skulle sende tropper til Irak, derfor føler jeg intet ansvar overfor irakerne.
Du har selvfølgelig lov til at føle dig medskyldig i irakernes skæbne, men jeg synes ikke at du kan kræve det af andre.
Husk på at det er vores børn og børnebørn som kommer til at betale regningen.



Jeg synes, at når du er med til at finansiere og understøtte beslutninger, samt støtter det demokratiske system, omend muligvis passivt, så er du socialt medansvarlig. I en familie føler forældre sig ansvarlig for deres børns handlinger (om ikke andet, så fordi loven siger det - men loven siger det, fordi det er en naturlig orden). I et samfund føler borgerne sig hhv. flove eller stolte, når landet, DANMARK gør noget skidt eller godt.

Uanset følelserne, så taler statsministeren på befolkningens vegne, altså også dine. Han sender soldater ud på Danmarks vegne, altså også dine. Han holder trårepersende taler for de faldne soldater, også på dine vegne. Han udtrykker fordømmelse eller anerkendelse også på dine vegne. Fordi uanset du bryder dig om det, så indgår du med din person og dine skatter til de udførte handlinger.

Nu har jeg godt nok på fornemmelsen, at du mere vil drille end diskutere, men jeg ser et typisk resultat af et kortsigtet politisk miljø i den udtrykte holdning, at du sådan set bare har som rolle i samfundet, at tage, hvad du vil have, og smide det ud, som generer dig selv. Men selvfølgelig, når du inddrager børn og børnebørn kunne det være tegn på et vist overblik - eller også noget polemisk med at fremhente nogle andre uskyldige end mine irakere

Statsministerens og hans avancerede politiske strateger kunne hverken have støttet eller gået med i krigene, hvis ikke der var et stort flertal af ligeglade "bare-jeg-får-hvad-jeg-vil-have-her-og-nu" typer. Prøv at sammenligne med Schweiz: Hvem i udlandet kender overhovedet de politiske lederes navne? Hvorfor deltager de ikke i nogen af disse højst tvivlsomme verdensforbedrende eventyr? For mig er det en traditionelt mere voksen og nøgtern kultur, mens vores er en ret emsig variant af "engageret bureaukratisk demokrati", som man lidt neutralt kunne betegne denne aktivistiske udgave af statsstyre.

Der er da flere ting, jeg er enig med dig i i dit seneste indlæg nielsen, men der er skam også ting, jeg er meget uenig med dig i. Lad mig nøjes med det, jeg er enig med dig i. Det er vist mest konstruktivt.

Du taler om at hjælpe ikaere, der er flygtet til Syrien og Jordan. God idé. Det bakker jeg op. Men det ene udelukker ikke det andet.

Di taler om, at "den bedste hjælp er hjælp til selvhjælp!" JA, jeg er meget enig med dig i det. Det er ord, jeg ofte har brugt om Danmarks u-landsbistand, der bør være en hjælp til selvhjælp.

Jeg er også enig i, at vi skal hjælpe de irakiske familier med børn, der er her med hjælp til selvhjælp via humanitær opholdstilladelse kan de få en hjælp til at etablere sig i Danmark, tjene penge, så de selv kan forsørge deres familier, betale skat, ja blive en integreret del af det danske samfund. Det er også en hjælp til selvhjælp.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik