Er kristendommen en grundsten i EU? -
- Colourbox
Julie Jo Boding |
4. juni 2009
Selvom de fleste politikere anerkender kristendommen som en vigtig værdi, ønsker næsten ingen, at kristendommen bliver skrevet ind i EU's grundlag
Kristendommen er vigtig. Men ikke så vigtig, at den skal nævnes direkte i grundlaget for EU - hverken i en forfatning eller en traktat.
Sådan lyder budskabbet fra de fleste kandidater til søndagens valg til Europa-Parlamentet. Næsten ingen af kandidaterne mener, at kristendom skal nævnes direkte i EU's forfatning eller i en traktat.
Det viser en
rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad.
Grundlæggende værdi
Tove Videbæk er kandidat for Det Konservative Folkeparti. Hun er en af de syv kandidater, som har svaret, at kristendom er så grundlæggende en værdi, at den bør nævnes i forfatningen.
Hun ærgrer sig over, at det endte med, at kristendom ikke bliver direkte nævnt i EU-forfatningen.
- Jeg mener principielt, at det er en mangel, fordi man springer over den lange periode, som har været i Europas historie, hvor vi har bygget på kristendommen. Men det, jeg kan være tilfreds med, er, at mange af de principper, som stammer fra kristendommen, alligevel er skrevet ind i forfatningen uden, at det bliver nævnt, at de er kristne, siger
Tove Videbæk.
Selvom den konservative kandidat ønsker kristendom skrevet ind i EU's grundlag, understreger hun, at det ikke handler om at diskriminere muslimer eller om at oprette en kristen klub.
- Det bliver kun en kristen klub, hvis man siger, at kun kristne må blive medlem af EU. Det ønsker jeg ikke. For at blive medlem skal man opfylde en lang række krav, uanset om man er kristne eller ateister, siger hun.
Politisk samarbejde
Kandidat for SF,
Emilie Turunen, er imod, at kristendom bliver skrevet ind i grundlaget for EU.
- Det er for snævert at basere unionen på kristendommen. Det er rigtigt, at det er en del af vores kulturarv, men det hører ikke hjemme i en politisk traktat. EU bygger på nogle værdier, der rækker ud over kristendommen og også bliver anerkendt af andre religioner, siger Emilie Turunen.
Hun ønsker ikke, at religion skal blandes sammen med det politiske grundlag for EU.
- Det er et politisk samarbejde, og så skal religion ikke være et kriterium. Det ville også være et kraftigt signal om, at et land som Tyrkiet ikke kan komme med i fællesskabet, siger Emilie Turunen, som mener, at Tyrkiet skal optages med fuldt medlemskab, når landet en dag opfylder kriterierne.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad