Send artiklen Karaktergivning gør ildsjæle til hyklere til din ven.
Karaktergivning gør ildsjæle til hyklere
Med inspiration fra blandt andet Søren Kierkegaards filosofi vil Jakob Skov gøre op med det menneskesyn i ledelse, der ser medarbejderen som et egoistisk væsen. Fællesskab og engagement i jobbet trives kun, hvis det er løsrevet fra kontrol og fyringstrussel, erklærer han. --
- Mette Frandsen.
I erhvervslivet praktiseres i disse år en præstationsorienteret "noget for noget"-ledelse, som tilskynder til psykopatisk adfærd og får medarbejdere til at brænde ud. Sådan lyder anklagen fra filosof og konsulent Jakob Skov, som med afsæt i Søren Kierkegaard vil indføre kærlighed i ledelse
Når Jakob Skov skal fotograferes, vil han helst have sin stilige sorte habitjakke på, men bøjer sig for fotografens ønske om skjorteærmer.
Han synes ellers, at fuld business-uniform passer sig for en yngre akademiker fra CBS, Handelshøjskolen i København, der arbejder som konsulent i erhvervslivet og netop har skrevet en lærd bog om ledelsesfilosofi.
Desuden kunne den medvirke til, at han ikke efterlader billedet af en naiv, langhåret og langskægget hippie, som vil erstatte virksomhedernes benhårde evalueringer med frihed, tillid og anerkendelse - ja ligefrem kærlighed.
Men selvom Jakob Skov betoner, at hans budskab intet har med hippier eller socialisme at gøre, er hans bog, "Det brændende engagement", et skarpt opgør med en af kapitalismens moderne afskygninger.
Annonce
Under betegnelsen "performancemålinger" er det blevet udbredt at lade videnmedarbejdere få stor frihed i tilrettelæggelsen af deres arbejde, men til gengæld underkaste dem en evig kontrol og karaktergivning af resultatet. Denne måde at lede på er ifølge Jakob Skov ikke alene skadelig for medarbejdernes trivsel, men også for virksomhedens økonomi. Årsagen er, at den ægte iderigdom og ildsjæl-mentalitet bliver værdsat mindre end en hyklet iderigdom til ære for chefen.
- Det er blevet udbredt, at virksomheder tilbyder sig som fællesskab og forsøger at motivere medarbejderne til at engagere sig og give endog store dele af sig selv. Dette kan også sagtens lade sig gøre, men hvis de samtidig indfører systematisk mistillid i form af præstationsmålinger, pirker det til menneskets angst for ikke at være god nok, og så opnår man det modsatte.
Han synes ellers, at fuld business-uniform passer sig for en yngre akademiker fra CBS, Handelshøjskolen i København, der arbejder som konsulent i erhvervslivet og netop har skrevet en lærd bog om ledelsesfilosofi.
Desuden kunne den medvirke til, at han ikke efterlader billedet af en naiv, langhåret og langskægget hippie, som vil erstatte virksomhedernes benhårde evalueringer med frihed, tillid og anerkendelse - ja ligefrem kærlighed.
Men selvom Jakob Skov betoner, at hans budskab intet har med hippier eller socialisme at gøre, er hans bog, "Det brændende engagement", et skarpt opgør med en af kapitalismens moderne afskygninger.
- Det er blevet udbredt, at virksomheder tilbyder sig som fællesskab og forsøger at motivere medarbejderne til at engagere sig og give endog store dele af sig selv. Dette kan også sagtens lade sig gøre, men hvis de samtidig indfører systematisk mistillid i form af præstationsmålinger, pirker det til menneskets angst for ikke at være god nok, og så opnår man det modsatte.
Men hvis den ledelse, som bygger på personlige evalueringer, karaktergivning og belønninger, er så skadelig også for omsætningen, hvorfor anvendes den så af økonomisk bevidste virksomheder?
- Den enkelte virksomhed oplever ikke, at der er et alternativ. Den baserer sig på en toneangivende erhvervsøkonomisk teori, som formidles i en række mere eller mindre fladpandede management-bøger, om "homo oeconomicus". Det vil sige filosofien om, at det enkelte menneske hele tiden handler efter at kunne optimere nytten for sig selv. Men et sådant menneske vil i andre sammenhænge blive betragtet som psykopat. Man har altså indført et incitament-system, der tænker på medarbejderen som en hensynsløs, strategisk psykopat.
Hvor kommer den tankegang fra, og hvor længe har den været til stede i erhvervsledelse?
- Det er en tendens i tiden, som Anders Fogh Rasmussen har italesat med sin "noget for noget"-tale. Men den måde at tænke på mennesker på er meget udbredt og ikke ny. Konkurrence og "noget for noget" er en grundstruktur i kapitalismen. Virksomheder har altid skullet virke på markedspræmisser udadtil. Det nye er, at konkurrencen skærpes indadtil, fordi medarbejderen ikke bare skal give sin arbejdskraft i nogle timer for at skabe et produkt. I dag er det nemlig ikke produktet, men medarbejderen selv, der er nøglefaktor i konkurrencen.
Er det så ikke en nødvendighed, at man vurderer medarbejderne for at kunne holde fast i dem, der gavner virksomheden mest?
- Der er en logik i at ville belønne de flittige med bonus og forfremmelse og straffe de dovne og dumme med fyringer. Jeg mener også, det er legalt at evaluere, og jeg anerkender, at en leder kan blive nødt til at fyre medarbejdere. Men det er vigtigt at afkoble fyrings-truslen fra de daglige evalueringer. Og lederens opgave er ikke kun at hyre, fyre og kontrollere, men også at retlede og vejlede.
Er pointen dermed, at det ikke er den enkelte, men kollektivets præstation, der måles og eventuelt belønnes?
- Nej, den enkelte må gerne evalueres. Men jeg tager udgangspunkt i Søren Kierkegaard, som siger, at man kan se mennesket på to måder: med kærlighedens blik og med mistroiskhedens blik. Vælger man det sidste, ser man alt det, der mangler i at være perfekt. Man ser hinanden mindre. Vælger man det første, ser man alle mulighederne. Man ser hinanden større. Gode evalueringer dømmer ikke bagud, men anerkender det, som er godt, og fokuserer på udvikling fremad.
Retter performance-målingerne sig mod andre end højt betalte videnmedarbejdere med akademiske uddannelser og stort personligt ansvar? Er der ikke mange lønmodtagere, der blot giver chefen 37 timer og så går hjem og holder fri?
- Det er mest markant blandt den gruppe. Men for eksempel blandt omsorgsmedarbejdere, pædagoger og lærere er der jo et udtalt krav om, at man som medarbejder ikke bare er til stede, men skaber udvikling i den ønskede retning. Der tror jeg, at kollegerne altid har fungeret som sikkerhed for, at der blev gjort et stykke arbejde. Derfor har det ikke tidligere været nødvendigt at indføre de dokumentationskrav, der opfattes som mistillid, og som nu præger mange offentlige arbejdspladser.
Hvorfor er det slemt at give voksne lønmodtagere personlige karakterer, når det er en anerkendt metode til at vurdere skoleelever, gymnasieelever og studerende på videregående uddannelser?
- Principielt ser jeg også den karaktergivning som et problem. Hvis elever får dårlige karakterer i bestemte fag, vil de synes mindre om de fag og lægge mindre energi i dem. Dermed opnår man det stik modsatte af de ønskede forbedringer. Hvis vi vil gøre op med den sociale arv, bør vi også i skolesammenhæng overveje, om vi kan indføre nogle evalueringer, som er mere anerkendende og udviklingsorienterede. Forskellen til vidensvirksomheden er dog, at man som folkeskoleelev ikke risikerer at blive fyret. Den dårlige karakter i skolen er ikke ensbetydende med den organisationelle død. Det er den i virksomheden.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Kirke & Tro
Liv&Sjæl
Familieliv
Opskrifter
- 30. jul Pisk dit daglige brød
- 23. jul Solgul sauce til store drenge
- 16. jul Sejlermad for nord
Seneste blog-indlæg
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul
Seneste Liv&Sjæl
- 31. jul Her må folk helst ikke arbejde over
- 30. jul Ritual for voksendåb efterlyses
- 30. jul Smil smitter
- 30. jul Ugens citater
- 30. jul Kærlighed og tilgivelse
- 30. jul Løb for penge til gode formål
- 30. jul Jeg ville bekende kulør
- 30. jul Voksendåb i vækst
- 30. jul Pisk dit daglige brød
- 30. jul Omkring et ord med to betydninger
Tror du, at religion er sundt for helbredet?
Kristendom.dk
- 30. jul Kristendommen begynder med kærlighed
- 23. jul Desmond Tutu trækker sig fra rampelyset
- 23. jul En Gud i kroppen-oplevelse
- 14. jul Kristendom er en befriende indånding
- 14. jul Danmarks kristne margueritrute
