Ny svensk biskop er mellemkirkeligt sprængstof

Som den blot anden kirke i hele verden har den svenske kirke valgt en biskop, der lever i registreret partnerskab, og det kan udløse et moderne skisma mellem de europæiske kirker som i oldkirken

Eva Brunne. -- Arkivfoto.
Eva Brunne. -- Arkivfoto.

Det kolde vinterklima mellem de europæiske kirker trækker op til en istid. Valget af den svenske biskop Eva Brunne, som lever i registreret partnerskab og har et barn, kan udvikle sig til et moderne skisma mellem Europas protestantiske, katolske og ortodokse kirker, som ikke er set siden oldkirken, vurderer mellemkirkelige eksperter.

Eva Brunne er valgt som verdens blot anden åbent homoseksuelle biskop. Og hvis der er noget, som splitter verdens kirker, er det spørgsmålet om kvindelige præster og kirkens forhold til homoseksualitet. I 2003, da den anglikanske kirke i USA valgte verdens første biskop i registreret partnerskab, Gene Robinson, kastede det kirken ud i et internt opgør, som truede med akut splittelse.

I den svenske befolkning vil valget af Eva Brunne nærmest blive hilst velkomment, fordi det svenske sammed støtte fra kirken i øjeblikket er i færd med at indføre en kønsneutral ægteskabslov. Men i forhold til de mange konservative kirker i Europa og i resten af verden kan bispevalget vise sig at være mellemkirkeligt sprængstof.

- Valget af en homoseksuel biskop kan udløse en moderne form for skisma mellem Europas konservative og liberale kirker, vurderer cand.theol. og ph.d Marie Vejrup Nielsen. Hun er medlem af den europæiske arbejdsgruppe i Det Mellemkirkelige Råd og sidder i en kommission i den store kirkelige samarbejdsorganisation Konferencen for Europæiske Kirker (KEK).

I KEK skal protestantiske, anglikanske og ortodokse forsøge at finde frem til et samarbejde til gavn for alle. Men netop nu har den magtfulde russisk-ortodokse kirke sat sit medlemskab på standby - grunden er stærk utilfredshed med de protestantiske kirker.

- Derfor bliver det uhyre interessant at følge den teologiske og kirkepolitiske reaktion fra ortodoks side på det svenske bispevalg. Men i stedet for at have bekymringer for Europas kirkelige enhed, så kunne man også fra protestantisk side vælge at sige, at de nordiske folkekirker har lov at være, hvad de vil, og forsvare deres kirkepolitiske standpunkter. Spørgsmålet er, om de ortodokse kirker i det hele taget er villige til at gå ind på de protestantiske kirkers positive syn på kvindelige præster og homoseksualitet. Så kunne valget af en kvindelig, homoseksuel og protestantisk biskop være anledning til, at det spørgsmål måtte briste eller bære efter års tovtrækkeri, siger Marie Vejrup Nielsen.

Lektor, afdelingsleder Peter Lodberg fra Aarhus Universitet har fulgt og været engageret i den økumeniske bevægelse siden midten af 1980'erne.

- Sagen kan vise sig at forværre klimaet mellem protestantiske og ortodokse kirker, som ikke er godt for tiden. I øjeblikket er den økumeniske sag ikke båret af, hvad der gavner fællesskabet. Kirkerne i Norden afspejler en liberal samfundsudvikling, mens den russisk-ortodokse kirke er med til at aftegne et konservativt samfund, siger Peter Lodberg.

Det danske medlem af Det Lutherske Verdensforbunds øverste ledelse, professor Niels Henrik Gregersen, vurderer, at den svenske kirkes liberale holdninger til ægteskab og seksualitet er velkendt blandt de lutherske kirker.

- Men dette valg af biskop vil gøre den svenske kirke ugleset hos store dele af de lutherske kirker i Den Tredje Verden, netop dem, som svenskerne ellers vil være gode venner med, siger han.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Eva Brunne. – Arkivfoto.
Eva Brunne. – Arkivfoto.