I et interview i Kristeligt Dagblad den 18. maj 2009 slår prodekan på Det Teologiske Fakultet i Århus, Troels Nørager, til lyd for, at vi skal tage afsked med den gammeltestamentlige Abraham- figur. Troels Nørager nævner, at mange har taget livtag med fortællingen, men at alle stort set ender med at forsvare Abraham.

Teologen og filosoffen Søren Kierkegaard har i sit værk "Frygt og Bæven" taget livtag med Abraham-figuren. Kierkegaard har fire gendigtninger, der hver især gennemspiller forskellige scenarier: Abraham mister troen, Abraham ældes, fordunkles og mister den glæde, der karakteriserer troen, Abraham kan ikke finde fred med det sammenstød af pligter, som Guds påbud afstedkommer, Abraham ryster på hånden og Isak taber troen. I en journaloptegnelse fra 1853 (Journalen NB 28:41) findes endvidere en gendigtning, hvor Abraham rent faktisk drager kniven og myrder Isak!

Etisk set er det en uforsvarlig handling. Hvis der ikke gives en teleologisk suspensation af det etiske, er Abraham en gemen morder. Og det er dette etiske dilemma, Søren Kierkegaard skriver om gennem pseudonymet Johannes de Silentio. Vores egen opfattelse af, hvad der er etisk korrekt, rækker ikke til. Ud fra en etik som det almene er Abrahams handling forkert. Men hvis vi ikke kan rumme dette etiske dilemma, må der ifølge Kierkegaard en anden etik til. Nemlig en etik, der tager udgangspunkt i synden. Derfor gennemspilles i de fire genfortællinger Abrahams tvivl, resignation og fortvivlelse. Vi kan ikke med vores egen etiske opfattelse forstå Abrahams tro. Den er et paradoks. Men hvis vi skal kunne rumme og forstå Abrahams tro og ikke gå til grunde i synden, må der ifølge Kierkegaard en anden etik til, nemlig en etik, der tager synden alvorligt, men som også samtidig rummer tilgivelsen, for uden tilgivelsen går mennesket til grunde i synden, og kun i kraft af troen på en tilgivelse sættes vi som mennesker fri af angeren, så det bliver muligt at vende tilbage til et konkret forhold, hvor man forstår sig selv og forholdet til det andet menneske. Min pointe er derfor: Vi skal fastholde fortællingen om Abrahams næsten-ofring af Isak, fordi den giver os mulighed for at finde ind til det egentlige etiske, nemlig en etik, der går ud over det almene.

Preben Vive, Teologisk master i Søren Kierkegaard-studier, Saksen D 3,
Taastrup