EU-valget blev rødt og hvidt

I sig selv kan svækkelsen af den organiserede modstand pege i retning af en "normalisering" af Europadebatten på længere sigt. Den udvikling har for eksempel Socialdemokraterne markeret i deres valgkamp, og partiet undgik - som det så ud ved deadline i aftes - den helt store katastrofe, som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens farvel til parlamentet kunne have resulteret i. Procentuelt blev partiets tilbagegang forholdsvis stor, men takket være valgforbundet med De Radikale blev den mandatmæssige tilbagegang beskeden.

Valget åbner en mulighed for, at Europa-Parlamentet med tiden betragtes som en demokratisk, politisk arena på linje med lokale råd og Folketinget. Formelt er det, hvad mange politikere og kandidater håber på, i hvert fald så længe der er valgkamp. De peger ofte på det faktum, at EU bestemmer op til 70 procent af lovgivningen, hvad der i sig selv burde øge befolkningens interesse for valgene til Europa-Parlamentet.

I praksis er der stadig meget lang vej. Sålænge halvdelen af vælgerne holder sig væk, kan Europa-Parlamentsvalgene aldrig få samme demokratiske tyngde som kommunalbestyrelsesvalg og folketingsvalg. Tilmed tydede det i går på, at valgdeltagelsen gik tilbage i mange andre EU-lande, hvor den er i forvejen lav, mange steder væsentligt lavere end herhjemme.

Det bliver den helt store udfordring for både danske og udenlandske politikere at bringe den europapolitiske dagsorden ind i dagligstuerne, ikke kun i valgkampe men også mellem valgene. Gør de ikke det, er der en oplagt risiko for, at valgdeltagelsen igen daler i 2014. Hvor man ikke har en rød-hvid, kongelig afstemning at øge vælgerinteressen med.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk