Privatreligionen vinder hastigt frem i Danmark

"Gruopvækkende" var det ord, som Kristeligt Dagblad brugte på lederplads for nylig for at karakterisere det billede, som den Zapera-undersøgelse, avisen selv havde bestilt, gav af kristendommens stilling i danskernes bevidsthed. Østen udfordrer kirken, lød lederens overskrift med baggrund i nogle tal, der sagde, at kun 15 procent tror på Jesu kødelige opstandelse, 17 procent tror på reinkarnation, mens 18 procent af folkekirkemedlemmerne mener, at kirken skal anerkende reinkarnationstroen.

Efterfølgende har også flere bispekandidater til det københavnske bispevalg udtrykt stor bekymring for danskernes store interesse for buddhismen, symboliseret ved den massive dækning af Dalai Lamas nylige besøg i Danmark.

Religionsforskere inklusive mig selv har tolket den udvikling i danskernes religiøsitet, som undersøgelsen var og er et udtryk for, som noget, der hænger tæt sammen med den voksende individualisme i samfundet.

Vi har oplevet en vending mod selvet, som også sætter sig igennem på det religiøse område. Religionen er ikke forsvundet - den er blevet individualiseret. De institutioner, for eksempel folkekirken, der plejede at varetage det religiøse behov, kan opleve det som et problem, for nu sammensætter folk deres egen religion. Den hastigst voksende religion i Danmark er dermed privatreligionen, ikke buddhismen i snæver forstand.

Det er baggrunden for, at religionsforskerne i stigende grad, når de skal beskrive, hvad der foregår på den religiøse scene, tager deres tilflugt til begreber som "cross over", "blending", "creolisering", "bricolage", "synkretisme". Alt sammen begreber, der antyder, at her sætter folk selv deres egen trosopfattelse sammen af de vragstumper fra de store religiøse traditioner, som svømmer rundt i det troshav, hvori vi alle kæmper for at få overblik.