Tomas Revsbech |
8. juni 2009
Prodekanen på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, Troels Nørager, vækker voldsom debat med sin opfordring til at tage afsked med fortællingerne om Abraham af hensyn til demokratiet
Kan man tage afstand fra centrale fortællinger i Bibelen, fordi de ikke harmonerer med demokratiet?
Det spørgsmål vækker nu voldsom debat blandt præster og teologer i Danmark, efter at Troels Nørager, prodekan og teologisk forsker ved Aarhus Universitet, for nylig opfordrede folkekirken og kristne i almindelighed til at tage afstand fra den centrale bibelske fortælling om Abraham og Isak.
Fortællingen er ifølge Nørager "dybt skadelig", både etisk og moralsk. Blandt andet fordi den i yderste instans kan misbruges af fundamentalister til at retfærdiggøre terror og andre forfærdelige handlinger i Guds navn. Og ydermere lægger den op til et fundamentalistisk gudssyn, der ikke hører hjemme i et demokrati, konkluderer han i sin nye bog, "Taking Leave of Abraham" (At tage afsked med Abraham).
Nøragers kritikere mener, at det er umuligt at lægge afstand på den måde til Bibelens tekster. Også selvom de både kan virke forfærdelige og som yderste konsekvens blive misbrugt.
Det mener blandt andre Nicolai Winther-Nielsen, der er lektor i Gammel Testamente på Dansk Bibel-Institut og ekstern lektor i multimedier og religion ved Aalborg Universitet.
- Min tilgang er i stedet at fastholde Bibelen som en norm, vi ikke bare kan forkaste, fordi den er besværlig. Den kristne kirke har brug for alle de kanoniske tekster. Hvis vi ikke har dem, kommer vi for alvor på gyngende grund. For hvis man følger Nøragers eksempel, så ryger det samlede gudssyn og hele elementet af gudsfrygtighed i kristendommen, siger Nicolai Winther-Nielsen.
Han er dog enig med Troels Nørager i, at fortællingen om Abraham, der af Gud får besked på at ofre sin søn Isak, er "en stor udfordring at begribe".
- Men Nørager går alt for langt i sin tolkning, når han kræver et decideret opgør. I stedet for at kassere teksten skulle vi hellere gå dybere ned i den og finde ind til dens kernebudskab, så vi kan finde ud af, hvordan vi kan bruge den positivt i stedet for at forkaste den, siger han.
Heller ikke hos teologer, der tilhører andre dele af folkekirken end den, som Dansk Bibel-Institut og den kirkelige højrefløj repræsenterer, er der opbakning til at tage et opgør med Abraham og Isak.
Ifølge Troels Nøragers kollega på Aarhus Universitet Pernille Carstens, der er leder af forskningsprojektet "Gammel Testamente som kulturel erindring", minder Nøragers forhold til de bibelske tekster om en sekulær teologi, der forandrer sig alt efter tidsånden, vi lever i.
- Det er, som om vi ikke må høre om, hvor voldsom og forfærdelig Gud også kan være. Derfor laver vi en gudsforståelse, der passer til et humanistisk billede af, hvad kristendommen bør bestå af. Det er at skabe en teologi, så den passer til det menneskesyn, der er fremtrædende i samfundet, siger Pernille Carstens.
Hun mener heller ikke, at der er risiko for, at fundamentalister kan blive ansporet til terror, hvis man ikke fjerner bibelske tekster.
- Man kan ikke fjerne truslen om vold og terror ved at fjerne problematiske tekster fra Bibelen. I stedet bør man udfordre teksterne og sætte dem ind i deres rette sammenhæng. Ikke lægge afstand til dem, siger Pernille Carstens.
Det er leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Niels Jørgen Cappelørn, enig i.
Han mener, at man bør skelne mellem forskellige former for religiøse fundamentalister. De, der er klar til at tage konsekvensen af deres gudstro på deres egen krop og de, der i Guds navn vil skade andre end sig selv.
- Vi ville ikke have haft de kristne martyrer, der i romertiden blev forfulgt og gik i døden for deres tro, hvis de ikke stod fast på deres tro og sandheden til det sidste. De blev dræbt, fordi de ikke ville opgive deres tro på, hvad der for dem var absolut sandt, siger Niels Jørgen Cappelørn.
Troels Nørager holder dog fast i sin kritik. Han mener, at man må skelne mellem de bibelske tekster, der lægger op til en blind gudstro, der er fundamentalismens arnested, og så de tekster, der lægger vægt på en barmhjertig og kærlig Gud.
- Spørgsmålet er, om man kan forene den primitive ørkengud, vi har i dele af Det Gamle Testamente, og så den Gud, som Jesus kalder sin himmelske far, der er kærlig og barmhjertig. I kraft af Jesu forkyndelse har gudsbilledet ændret sig så meget, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Gud har udviklet sig til noget andet i dag end i Det Gamle Testamente, siger Troels Nørager.
revsbech@kristeligt-dagblad.dkTroels Nørager: Taking Leave of Abraham – An Essay on Religion and Democracy (At tage afsked med Abraham – et essay om religion og demokrati), Aarhus Universitetsforlag.
Bogen udkom i december 2008. Kristeligt Dagblad bragte den 18. maj i år et interview med Troels Nørager om bogen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad