I de senere år har flere og flere danskere valgt at springe kirken over, når vigtige begivenheder i livet skal markeres.

Eksempelvis er andelen af døbte faldet fra 80,6 procent i 1990 til 73,3 procent i 2007. Og andelen af konfirmerede er faldet fra 80 procent i 1996 til 71 procent i 2008. Flere danskere vælger også kirken fra, når de skal giftes og begraves. Det skriver Berlingske Tidende.

Brud med tradition
Biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, mener, der er tale om en udvikling gennem mange år.

- Med 68-generationens opgør og brud med traditionerne og historien og kravet om personlig bevidstgørelse ophørte folkekirkens selvfølgelighed i det danske samfund. Det har vi selvfølgelig kunnet mærke i form af dalende tilslutninger til de kirkelige handlinger, siger han til Berlingske Tidende.

Særlige ønsker
Danskernes interesse i ceremonier uden for kirken har medført, at der nu er kommet flere ikke-religiøse aktører på markedet. En af dem er firmaet LivsCeremonier, der tilbyder alt fra navngivning til begravelse.

- Folkekirken leverer forudsigelighed og nogle stærke ritualer, men en ceremoni i folkekirken afspejler ikke nødvendigvis det menneske, som skal giftes eller begraves. Det er afgørende, at det er det enkelte menneskes livssyn, der bruges som udgangspunkt, siger firmaets stifter, tidligere sognepræst Liselotte Hornemann Krag.

Offentlig servicestation
Michael Hviid Jacobsen, der er sociolog ved Aalborg Universitet, ser den dalende interesse for kirkelige ceremonier som et tegn på, at danskerne har ændret syn på folkekirken.

- Der er sket et holdningsskifte i samfundet i forhold til folkekirken og dens rolle. Kirken har ændret status fra at være et samlingssted for folket til at være en offentlig servicestation, siger han og fortsætter:

- I dag forventer vi, at folkekirken tilpasser sig os og de behov, vi har. Alternativt finder vi andre steder at få gennemført vores rituelle behov. Blandt andet derfor vinder borgerlige vielser og humanistiske selskaber frem.