Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen McDonald's-aktivisten, piraten og den rumænske Paris Hilton indtager Parlamentet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

McDonald’s-aktivisten, piraten og den rumænske Paris Hilton indtager Parlamentet

Elena Basescu, datter af den rumænske præsident Traian Basescu, er ny i Europa-Parlamentet. --

- Scanpix.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Også ved dette valg til Europa-Parlamentet har en række kulørte personligheder fået adgangsbillet til EU-land

Vanen tro er det ikke bare levebrødspolitikerne, som EU's befolkninger sender til Europa-Parlamentet, men også folk med helt andre baggrunde.

Elena Basescu er lokalt kendt som Rumæniens svar på partypigen Paris Hilton, men hun er også datteren af landets præsident, Traian Basescu, og nu på vej til Europa-Parlamentet som uafhængig kandidat. Den 29-årige skønhed kommer til at sidde sammen med blandt andre den franske landmand José Bové, der er mest kendt for at have raseret en McDonald?s-restaurant i et angreb på globaliseringens store aktører. Han er valgt ind for de franske grønne i Europe Ecologie, hvor også en anden personlighed er kommet på tinge.

Den norsk fødte, men fransk gifte undersøgelsesdommer Eva Joly, der er kendt for at have ledt store anti- korruptionssager mod nogle af fransk erhvervslivs største virksomheder, er også blevet valgt. Hvilket betyder, at hun skal til at skynde sig at blive færdig med den kortlægning af økonomisk kriminalitet i forbindelse med sammenbruddet i den islandske bank- sektor, som hun er hyret til af Islands regering lige nu.

Annonce
Fra Sverige har Piratpartiet, der som sin eneste mærkesag har at sikre fri fil-deling på internettet, fået en mand på tinge. Og hos naboerne i Finland har landets mest kendte ortodokse præst, Mitro Repo, også fået billet til Strasbourg og Bruxelles. Fader Mitro, som han kaldes i folkemunde, skabte stor røre blandt biskopperne i den finske ortodokse kirke, fordi han førte valgkamp i sin præstekjole, hvilket de fandt uforeneligt med hans embede. Han blev tvunget til at holde sig fra præstegerningen, så længe han er politisk aktiv, og med et mandat hos de finske socialdemokrater må han nu til at vælge mellem prædikestolen og parlamentssædet.

I Letland er en forhenværende "kupmager" kommet på tinge for det pro-russiske parti Harmoni Centrum. Det er Alfreds Rubiks, der som tidligere formand for Letlands Kommunistparti har siddet i fængsel for at konspirere for at bibeholde Letland som en del af Sovjetunionen.

Italienerne tæller stadig deres mandater, men der er en god chance for, at Emanuele Filiberto af Savoie, der er barnebarn af den sidste italienske konge Umberto II, bliver valgt ind.

Den italienske kongefamilie blev for længe siden udstødt af republikken, og Emanuele Filiberto har derfor levet det meste af sit liv i jetset-eksil sammen med andre royale. Men han har for nylig deltaget i den italienske udgave af tv-showet Vild med dans og har vundet italienernes hjerte. Selv mener han, at han er godt kvalificeret til at komme til magten i EU.

- Jeg kender halvdelen af alle Europas statsoverhoveder, og jeg er i familie med den anden halvdel, har prinsen sagt for at motivere sin plads på de bonede gulve i EU-land.

Men det er altså endnu ikke afgjort, om han bare var stjerne for en aften.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

McDonald's-aktivisten, piraten og den rumænske Paris Hilton indtager Parlamentet

snedsted, publiceret d.09/06 11:29 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: McDonald's-aktivisten, piraten og den rumænske Paris Hilton indtager Parlamentet
Det er jo en ganske fornøjelig artikel, albrechtsen her har begavet os med.

Er jeg overdrevet sensibel, eller sporer jeg en slet skjult forargelse hos artiklens forfatter?

Skulle det virkelig være tilfældet, må jeg minde Albrechtsen om, at vælgerne i demokratiske lande har de politikere, de fortjener.

Også i Europaparlamentet!

Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​