Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Anbringelse af handicappede børn skal ses efter i sømmene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anbringelse af handicappede børn skal ses efter i sømmene

Forældrene fratages ikke bare forsørgelsepligten og ansvaret for barnet, men mister ofte også de hjælpemidler, der tidligere gjorde det muligt for barnet at være sammen med familien i hjemmet. -

- colourbox.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Politikere fra begge sider af det politiske spektrum vil se på anbringelsesregler, der umyndiggør forældre til handicappede børn

Det er ikke i orden, når handicappede børn anbringes efter de samme regler som børn, der tvangsfjernes fra hjemmet på grund af omsorgsvigt. Sådan lyder beskeden fra et bredt flertal i Folketinget, der vil have reglerne for anbringelser af handicappede børn taget op til revision.

Kristeligt Dagblad skrev i sidste uge, hvordan forældre til handicappede børn, der ikke længere kan bo hjemme, men må flytte på institution, føler sig voldsomt krænkede og ydmygede, fordi deres sag behandles efter samme regler som tvangsfjernelsessager.

Forældrene fratages ikke bare forsørgelsepligten og ansvaret for barnet, men mister ofte også de hjælpemidler, der tidligere gjorde det muligt for barnet at være sammen med familien i hjemmet. For eksempel særlige indretninger i badeværelser og soveværelser eller en handicapbil.

- Når et handicappet barn kommer på institution, skyldes det jo ikke forældrenes forældreevne, men barnets handicap. Derfor er det helt urimeligt, at denne gruppe behandles efter samme regler som forældre, der af sociale årsager ikke evner at have deres børn boende hjemme, siger De Konservatives socialordfører, Vivi Kier.

Annonce
Hun vil, når forhandlingerne om Barnets Reform genoptages efter sommerferien, arbejde for en revision af anbringelsesområdet, så reglerne fremover tager særligt højde for forældre til handicappede børn.

Samme melding kommer fra Socialdemokraterne, der allerede har skrevet problemstillingen ind i partiets oplæg til efterårets reformforhandlinger.

- Det her handler ikke kun om den symbolske værdi, der ligger i at blive stemplet som dårlige forældre, men også om de ydelser og hjælpemidler, familierne samtidig mister. Der er det vores pligt som samfund at understøtte, at børn kan være sammen med deres familie i deres eget hjem i videst mulig omfang, siger socialordfører Mette Frederiksen (S).

I SF og Dansk Folkeparti er politikerne ligeledes positivt indstillede over for at se anbringelsesreglerne grundigt efter i sømmene.

- Vi vil rejse det her for ministeren og bede hende forklare, hvordan det hænger sammen. Det kan jo være, at der er gode grunde til, at reglerne ser ud, som de gør. Grunde, som vi har overset. Men umiddelbart lyder det urimeligt, at forældre, der er aldrig har forsømt eller vanrøgtet deres børn, på den måde bliver umyndiggjort, så det skal der selvfølgelig gøres noget ved, siger Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Anbringelse af handicappede børn skal ses efter i sømmene

else sommer, publiceret d.09/06 11:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Anbringelse af handicappede børn skal ses efter i sømmene
Lad mig så stilfærdigt som muligt gøre opmærksom på, at lagt de fleste forældre til anbragte børn aldrig har så meget som drømt om at misrøgte eller mishandle noget barn.
Det gælder også for størstedelen af de tvangsfjernede.
Alligevel nægtes børnene at se deres familier, hvilket er en stor belastning for børnene.
Faktisk har undersøgelser vist, at det er værre for et barn at miste sine kære ved tvangsindgreb end ved dødsfald.
Ved dødsfald får man som regel sympati og lov at sørge.
Det anbragte barn stigmatiseres derimod og får at vide, det skal være taknemmeligt for at miste alt og blive kastebold mellem økonomiske interesser.
Der er i allerhøjeste grad brug for revision af hele anbringelsesområdet.
Først bør vi definere "barnets bedste".
Velfærdsministeriet under Karen Jespersen har over for mig defineret det som hvad, "en (tilfældig, mit indskud) sagsbehandler skønner"
Så kommer turen til "forældreevne" - Forældrenes eller slægtens?
Det nægter man blank at definere, da det er en skønssag.
De omtalte forældre har givetvis ikke tilstrækkelig forældreevne i forhold til det anbragte barn. Ellers var det blevet hjemme, og kommunen havde sparet den udgift.

Dernæst må vi se på det betimelige i, at kommunerne anbringer stakkels børn under langt værre forhold end de hjemlige og intet opsyn eller ansvar har, samtidig med at forældrene umyndiggøres.
Vi ved bedre!, er det bestandige svar.
Aktuelt bør man se på Morsø Kommune. Her har Anne Løngaa grasseret i mange år og bragt mange familier til fortvivlelse ovenpå, hvad hun bedrev i Farsø.
Mishandlingen af de mange børn og deres pårørende i projekt Villa Villekulla er blevet berømmet at Kommunernes Landsforening og skiftende ministre.
Nu er korthuset faldet sammen.De ansatte tilbydes psykologhjælp. Og børnene?
De har det pr. definition godt i formynderstatens vold.

Hvorvidt det omtalte barn kunne være hjemme med tilstrækkelig hjælp, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg ser ikke nogen grund til, at de børn, der beklageligvis må anbringes, ikke får det bedste fra begge verdner: Omsorg og pleje fra anbringelsesstedet. Kærlighed, kultur og identitet fra familien.
Det gælder for alle børn. Ikke kun de velbjergedes.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock