Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Skov-Jakobsen står nu stærkt i bispevalget til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skov-Jakobsen står nu stærkt i bispevalget

Formand for valgbestyrelsen ved bispevalget i Københavns Stift Arthur T. Mønsted (tv.) ringer afstemningen i gang. Ved sin side har han stiftskontorchef Asger Gewecke fra Fyens Stift, som er hidkaldt efter to forgæves forsøg på at få gyldige stemmesedler ud til vælgerne. -

- Esben Nielsen.

Fakta

Bispevalg i København

Resultat af 1. afstemning, hvor stemmeprocenten var 85,7 procent.

Generalsekretær i...

Læs mere

HVAD SKER DER NU?

Stemmematerialet til sidste valgrunde udsendes den 18. juni, hvorefter de 1149 stemmeberettigede...
Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Sognepræst Peter Skov-Jakobsen har gode chancer for at slå generalsekretær Kaj Bollmann ved bispevalget i København, som afgøres endeligt den 16. juli

København får en ny biskop den 16. juli. Og han hedder enten Kaj Bollmann eller Peter Skov-Jakobsen. Så meget er sikkert, inden sidste runde af bispevalget afgøres endeligt.

Men i hvert fald to af de kandidater, som ikke går videre, vil nu anbefale deres stillere at stemme på Peter Skov-Jakobsen.

I KFUM og KFUK's lokaler i hjertet af København var der i går flere optællere end nysgerrige journalister, præster og menighedsrådsmedlemmer, som ventede på afgørelsen af, om en enkelt kandidat fik mere end 50 procent af stemmerne eller - mere sandsynligt - hvilke to af bispekandidaterne, der skulle videre i anden runde.

"Vi venter på den hvide røg", hviskede en af generalsekretær Tine Lindhardts stillere med en henvisning til, hvordan katolikker gøres opmærksomme på, at nu er der valgt en pave. Da var klokken 15, og tilskuerne kappedes om den beskedne plads bag en grøn tørresnor, som valgbestyrelsen havde sat op som afgrænsning, så de otte optællere havde fred til arbejdet.

Annonce
Og denne gang lykkedes det at afholde valghandlingen efter alle kunstens regler.

Generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmann var den eneste af de seks kandidater, som var til stede, da resultatet blev offentliggjort.

- Jeg tror, det bliver et rimeligt klart valg, og det er jeg glad for, sagde han og fortsatte:

- Peter Skov-Jakobsen ligger længst fra mig i tilgangen til det kirkelige. Han er mere traditionel og langt mindre bred i forhold til stiftet som helhed.

Og selvom det fik et par stillere for kandidater, der ikke gik videre, til at overveje, hvor klogt det er at udtale sig om modkandidatens meritter, så føler Peter Skov-Jakobsen fra Holmens Kirke i hjertet af København sig ikke specielt pikeret.

- Det kan godt være, at jeg er præst i en city-kirke, men det er en city-kirke, som trækker folk fra hele stiftet. Jeg cykler byen rundt til præstesamtaler om bryllupper, og dertil er jeg også feltpræst og sømandspræst, så jeg kender stiftet i hele dets bredde, siger han.

Og han har måske også grund til optimisme frem til den 16. juli.

Generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Tine Lindhardt siger til de præster og menighedsrådsmedlemmer, der har givet hende 192 stemmer, at hun synes, Peter Skov-Jakobsen har de faglige, personlige og ledelsesmæssige kompetencer og ikke mindst det menneskelige format, der skal til for at blive en god biskop. Og mere ønsker hun ikke at sige.

Også sognepræst i Frihavns Kirke Andreas Christensen vil anbefale de 72, der har stemt på ham, at sætte kryds ved Peter Skov-Jakobsen.

- Og jeg tror, at Peter Skov-Jakobsen i endnu højere grad end Kaj Bollmann vil rumme den kirkelige højrefløj. Jeg synes, at Peter virker helt utrolig rummelig, siger han.

Leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende Birgitte Stoklund Larsen mener også, at der kan være en sandhed i de røster på vandrørene, som mener, at Kaj Bollmann ville gå videre, men ikke vinde bispevalget på grund af sin alliance med den kirkelige højrefløj, som tidligt i valgkampen erklærede ham sin støtte.

- Til gengæld synes jeg ikke, at de bekymrede røster, der har efterlyst en bedre metode at vælge biskop på, har fået ret. Det er det solide bagland for de to kandidater, der har gjort en forskel, siger hun.

Adspurgt om forskellen mellem de to kandidater siger hun, at Kaj Bollmann har sin baggrund i den institutionelle kirkelighed i København. Og at han tænker mere i kirke end i teologi.

Om Peter Skov-Jakobsen siger hun, at han ikke er en typisk københavnerbiskop.

- Men omvendt betyder hans arbejde i Folkekirkens Infocenter, at han er meget opmærksom på de moderne vilkår, som folkekirken skal være kirke på. Han er en meget intellektuel teolog, og der er ingen tvivl om, at præsterne, hvis det bliver ham, vil få en biskop, de kan tale med. Men han har ikke Kaj Bollmanns aktivisme og lavkirkelighed, siger hun.

Lektor Hans Raun Iversen, Københavns Universitet, mener ikke, at der er den helt store forskel på de to kandidater. Ud over måske en lidt forskellig grad af udfarenhed og temperament.

Han er mere bekymret for den lave valgdeltagelse på 85,7 procent, som han mener kan risikere at blive endnu lavere, når der som nu skal stemmes om sommeren. I Roskilde Stift var valgprocenten ved bispevalget sidste år 91,4 i første runde.

- Jeg mener ikke, at menighedsrådsmedlemmerne har forvaltet deres stemmeret. De stemmer jo ikke på egne vegne, men på vegne af folkekirkemedlemmerne i det sogn, de repræsenterer. I det mindste kunne de da have stemt blankt. Det er ikke særlig heldigt, siger Hans Raun Iversen.

I København er 65 procent af befolkningen medlemmer af folkekirken.

Arthur T. Mønsted, der er leder af valgbestyrelsen, var en glad mand, da han forlod bygningen. Der var ingen tvivl om resultatet, og han havde ikke fået brug for den høje hat, der skulle have været trukket lod fra ved stemmelighed.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Læs portrætter af vinderne, se video fra optællingen og hør flere kommentarer til valgets udfald på

kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Skov-Jakobsen står nu stærkt i bispevalget

Peter la Cour, publiceret d.10/06 23:42 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skov-Jakobsen står nu stærkt i bispevalget
Hvis det havde været et klart bispevalg med to tydelige vindere kunne det være det rene juristeri at forlange at valget skulle gå om. Det er imidlertid ikke tilfældet. Ganske få stemmer (faktisk 8 stemmer) kan afgøre om vi får den ene eller den anden bisp, 22 stemmer kan afgøre om vi får den tredje. I al anstændigheds navn skal det naturligvis stå til troende, når der i valgmaterialet stod, at man skulle beregne 2 postdage til postgangen. Hvis det viser sig, at man i virkeligheden skulle beregne fx 5 eller 6 postdage er sagen en anden. Hvem i alverden er det forkludrede valgsekretariat, der ikke en gang tjekkede kalenderen og fandt ud af, at der var grundlovsdag, weekend mv og i stedet skrev, hvornår stemmesedlen skulle være afsendt og dernæst satte en passende dato for at optælle stemmerne? Hvordan kan man overlade til ade stemmeberettigede at kende arbejdsgangene hos Postdanmark på grundlovsdag? Har de halv fridag der? Sorterer de så post eller gør de ikke? Hvem ved det? Valgbestyrelsen burde vide det. Det er amatørforvaltning på værste niveau, og det må ganske enkelt ikke være det, der afgør, hvem der bliver den næste bisp i København. Så kunne man lige så godt have trukket lod fra start. Valget gik een gang om p.gr.a. en fejl i valgmaterialet, der helt åbenlyst var forkert. Alle stemmeberettigede har naturligvis stemt mange gange i deres liv og kender udmærket godt reglerne, at man ikke kan sætte krydser flere steder. Denne her sidste fejl omkring postgangen er meget, meget mere graverende. Selvfølgelig skal valget gå om!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​