mødet mellem gruppen af muslimske indvandrere og det historisk kristne danske samfund har givet anledning til en ofte ophedet debat om forskelle i værdier og synet på religionens indflydelse i det offentlige rum.
- Wikipedia Commons
Christina Agger |
10. juni 2009
Muslimske minoriteter fra Tyrkiet og Pakistan og kristne danskere opfatter forholdet mellem religion og andre livsområder som politik og familieværdier forskelligt
Årtiers indvandring, Muhammed-krisen og dagligdagens konkrete oplevelser har for alvor sat religions- og kulturmødet på dagsordenen i Danmark.
Især mødet mellem gruppen af muslimske indvandrere og det historisk kristne danske samfund har givet anledning til en ofte ophedet debat om forskelle i værdier og synet på religionens indflydelse i det offentlige rum. Det giver dog ingen mening at tale om, at muslimer har en ensartet og generel opfattelse, som står i kontrast til danskernes holdninger.
Det viser et forskningsprojekt, som sociologiprofessor Peter Gundelach fra Københavns Universitet netop har offentliggjort i tidsskriftet Dansk Sociologi.
I en interview-undersøgelse blandt 2500 danskere samt indvandrere og efterkommere fra både Tyrkiet og Pakistan har han forsøgt at afdække de forskellige etniske gruppers holdning til tre ting:
- Om det er i orden, at præster og andre religiøse ledere påvirker valg og regeringsbeslutninger i Danmark.
- Om det er en fordel at politiske ledere og embedsmænd er stærkt religiøse.
- Og sidst, men ikke mindst, om grupperne accepterer homoseksualitet, abort og skilsmisse.
Helt overordnet slår undersøgelsen fast, at religiøsitet spiller en rolle for, hvordan spørgsmålene besvares.
- Jo mere troende folk er, jo mere tilslutter de sig den opfattelse, at troen skal have indflydelse på de andre områder, forklarer Peter Gundelach.
Han understreger, at det gælder for religiøse kristne danskere såvel som for indvandrere og efterkommere fra de to muslimske lande, om end tendensen er mere udtalt for sidstnævnte.
Men modsat hvad den offentlige debat nogle gange giver indtryk af, så er det ikke trosretningen, der afgør, hvor positive svarpersonerne er over for sammenblandingen af religion og politik, eller hvor negative de er over for abort, skilsmisse og homoseksualitet.
Undersøgelsen dokumenterer nemlig, at muslimer fra Tyrkiet og Pakistan ser ganske forskelligt på, hvor stor en rolle religiøse ledere skal have i politik.
Mens halvdelen af både de pakistanske indvandrere og efterkommere er positive over for denne sammenblanding, så gælder det samme blot 17 procent af de tyrkiske indvandrere og - i øvrigt - 23 procent af de etniske danskere.
Samtidig viser undersøgelsen, at det heller ikke er tilhørsforholdet til en bestemt etnisk gruppe, der afgør holdningen til spørgsmålet. For tyrkiske efterkommere er mere positive over for religiøse lederes påvirkning af politik, end deres forældre er.
Indvandrere og efterkommere fra begge de muslimske lande har dog et mere ensartet syn på et andet spørgsmål, nemlig på hvorvidt det er en fordel, at politiske ledere og embedsmænd er stærkt religiøse.
Det mener over halvdelen af indvandrerne og efterkommerne fra både Tyrkiet og Pakistan, mens det samme gælder hver fjerde af de etniske danskere.
På dette punkt giver det derfor mening at tale om, at danske muslimer generelt set er mindre sekulariserede end etniske danskere, konkluderer Peter Gundelach. Det samme gælder i synet på abort, skilsmisse og homoseksualitet.
Ingen danskere svarer i undersøgelsen, at de er imod alle de tre ting. Men det gør 30 procent af både de pakistanske og tyrkiske indvandrere og 12-13 procent af efterkommerne fra de to lande. Her er der altså ikke bare en forskel på, om svarpersonerne er muslimer eller kristne danskere, der er også blandt muslimerne en tydelig generationsforskel.
Det er dog ikke overraskende, mener Henrik Reintoft Christensen, religionssociolog ved Aarhus Universitet.
- Forældrene kommer fra et andet land og er opdraget med andre kulturelle normer. Efterkommerne er derimod opdraget i en blandingskultur, hvor de både er påvirket af forældrenes og det omgivende samfunds syn på disse spørgsmål. Så derfor er det ikke overraskende, at færre efterkommere har en mere traditionel familiemoral, siger han.
At generationseffekten ikke på samme måde slår igennem i efterkommernes syn på sammenblandingen mellem religion og politik, er heller ikke overraskende, mener Henrik Reintoft Christensen.
- Faktisk hænger de to ting nøje sammen. Alle undersøgelser viser, at efterkommere er mere religiøse end forældrene og tit og ofte også i opposition til forældrene. De finder ikke rodfæste i forældrenes kulturelle identitet og skruer derfor ned for forældrenes traditionelle familiemoral og op for en anden form for religiøsitet, som de opfatter som en renere form for islam, forklarer han.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad