Ny strid om gravfred i metro-sag

Ifølge gravstedsreglerne kan et gravsted, der er omfattet af den 20-årige fredningstid, kun flyttes efter ansøgning fra de pårørende og godkendelse fra stiftets biskop. Og myndighederne var klar over, at "der kan ikke dispenseres fra reglerne", fremgår det af et referat fra et møde i efteråret 2008, hvori den embedsmand fra Center for Kirkegårde, der havde taget kontakt til den pårørende, deltog sammen med blandt andre Metroselskabet, Kirkeministeriet og Københavns Stift.

Af samme mødereferat fremgår det også, at Center for Kirkegårde på mødet selv understregede, at "nøglen til hele processen er frivillighed".

Men det er ikke den fornemmelse, som den pårørende til det omstridte gravsted sidder tilbage med i dag.

- At sige, at nøglen til det her er frivillighed, harmonerer meget dårligt med, at både jeg og mine søskende blev orienteret om, at det var afgjort, at gravstedet skulle flyttes, siger den pårørende, der ikke lægger skjul på, at han føler sig bedraget af myndighederne.

- Jeg er skuffet, fordi jeg er blevet fejlinformeret af myndighederne. Og jeg er sidenhen blevet vred, fordi jeg nu har fundet ud af, at den samme embedsmand fra Center for Kirkegårde, der senere oplyser min familie og mig om, at sagen om gravstedet var afgjort, på det møde selv er med til at fastslå, at beslutningen om gravstedets fremtid alene er vores, og at alt skal foregå frivilligt, siger den pårørende.

At sagen i sidste ende sluttede med, at den pårørende trak ansøgningen tilbage, så metrobyggeriet nu må grave uden om gravstedet, skyldes en tilfældighed.

Center for Kirkegårde sendte nemlig sidenhen endnu et brev til den pårørende, hvori der stod, at han "risikerer at blive kontaktet" af pressen, ligesom det fremgik af brevet, at de ansatte selv havde fået mundkurv på. Brevet fik den pårørende til at kontakte Københavns Stift, der kunne oplyse, at stiftet betragtede ansøgningen som reel. Herefter trak den pårørende ansøgningen tilbage.

Torben Gleesborg, centerchef for Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, er nu den eneste i kommunen, der må udtale sig om flytning af gravene på Assistens Kirkegård. Han oplyser, at myndighederne ikke kan genkende den pårørendes fremlægning af sagen.

- Men vi er kede af, at borgeren har fået den opfattelse, at han ikke er blevet rådgivet ordentligt. Og derfor tager vi sagen til efterretning fremadrettet, så vi kan sikre, at en lignende sag ikke opstår igen, siger han.

Kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk mener, at hele forløbet af sagen er "betænkeligt."

- I en sag som denne, hvor der er tale om en helt særlig situation, burde myndighederne have givet mere detaljerede oplysninger om, at beslutningen om at tillade metrobyggeriet kolliderede med fredningsbestemmelserne for gravsteder. Og det virker heller ikke, som om man har oplyst de pårørende om, hvor man havde mulighed for at klage. Det plejer ellers at være god forvaltningsskik, siger Jørgen Stenbæk.

Han er bekymret for, at sagen skal få konsekvenser for retningslinjerne og sikkerheden for gravsteders fredningstid i fremtiden.

- Det her er noget, der sker så sjældent, at vi har brug for en afklaring af, hvad der egentlig er gældende. Og hvis det virkelig skaber præcedens, kan jeg godt være bekymret for gravfreden og fredningstiden i lignende sager andre steder i landet, siger han.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk