Christina Agger |
10. juni 2009
Etnisk baggrund betyder mere end troen når muslimer skal tage stilling til, om det er godt eller skidt, at religiøse ledere påvirker dansk politik
Danske muslimer udgør langt fra en samlet blok, når det gælder spørgsmålet om, hvor stor indflydelse, præster og religiøse ledere skal have på politik.
Mens halvdelen af alle pakistanske indvandrere og efterkommere ser positivt på, at religiøse ledere påvirker, hvordan folk stemmer ved valg og har indflydelse på regeringens beslutninger, så er efterkommere og især indvandrere fra Tyrkiet langt mere skeptiske over for den religiøse indblanding.
Det viser en undersøgelse, som professor i sociologi ved Københavns Universitet Peter Gundelach har offentliggjort i tidsskriftet Dansk Sociologi. Undersøgelsen er foretaget blandt næsten 2500 etniske danskere samt indvandrere og efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet.
- I Danmark er vi tilbøjelige til at generalisere og sige: "Sådan er muslimer, sådan er indvandrere". Men undersøgelsen viser, at den form for generalisering ikke giver nogen mening. For der er stor variation mellem de forskellige indvandrergrupper på, hvor sekulariserede de er - altså i hvor høj grad de anser religion og politik som to adskilte størrelser, forklarer Peter Gundelach.
17 procent af indvandrerne fra Tyrkiet og 30 procent af efterkommerne derfra ser ifølge undersøgelsen positivt på, at præster og religiøse ledere påvirker politik. Tyrkerne er altså mere sekulariserede end pakistanerne, om end de tyrkiske efterkommere mindre end deres forældre.
Men det er ikke overraskende, mener Martin Bak Jørgensen, som er integrationsforsker ved Aalborg Universitet og har forsket i tyrkiske indvandrere i Danmark.
Han påpeger, at de tyrkiske indvandrere er vokset op i et Tyrkiet, hvor der var stor fokus på, at den tyrkiske stat er sekulær. Efterkommernes større opbakning til sammenblandingen mellem stat og religion forklarer Martin Bak Jørgensen som et generationsoprør:
- Det oprør kan læses positivt som en frigørelsesproces fra forældrene eller mere negativt som et udtryk for, at de ikke er lige så sekulariserede som deres forældre.
Det er ikke kun blandt indvandrere og efterkommere, at flere går ind for religiøse lederes påvirkning af politik.
Næsten hver fjerde etniske dansker i undersøgelsen - 23 procent - er positiv over for en sådan påvirkning. Når den statistiske usikkerhed regnes med, så er der dog ikke signifikant forskel på de tyrkiske indvandrere og danskerne, understreger Peter Gundelach.
Danskernes synspunkt er dog heller ikke overraskende, mener religionssociolog Henrik Reintoft Christensen fra Aarhus Universitet. Dels fordi svaret kan dække over en holdning til ytringsfrihed - altså, at de, der svarer positivt, mener, at religiøse ledere skal have lov til at påvirke politiske beslutninger på lige fod med alle andre personer, interessegrupper og lobbygrupper. Og dels, påpeger Henrik Reintoft Christensen, kan svaret dække over, at svarpersonerne er kristne og mener, at kristendommen har noget positivt at bidrage med i det offentlige rum.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad