Lange køer til muslimske friskoler

Manglende faglighed og ringe socialt ansvar.

Kritikken af landets muslimske friskoler har været benhård i mange år. Alligevel vokser køen af kommende elever. Det viser en rundringning, som gratisavisen Urban har foretaget til knap halvdelen af de godt 20 private skoler, der hviler på et islamisk fundament.

Udviklingen bekræftes af Københavns Kommune. Lederen af Pædagogisk Integration, der er en afdeling i Børne- og Ungdomsforvaltningen, kalder det "en falliterklæring for folkeskolen".

– Det er et billede, vi genkender. Det er specielt de skoler, der henvender sig til folk med arabisk baggrund, der blomstrer, siger Søren Hegnby.

En af de friskoler, der oplever en kraftig stigning i antallet af henvendelser, er DIA Privatskole i København. Her mener lederen, at gode afgangsresultater og modersmålsundervisning er grunden til, at mange muslimske forældre er klar til at vente i over fire år på at få en af de eftertragtede pladser.

– Vi har 700 børn på venteliste og har været nødt til at indføre en regel om, at man først må skrive sit barn op, når det er fyldt tre år, fordi vi blev opsøgt af gravide kvinder, som ville have deres ufødte børn på listen, siger Mohammed Khatib, leder af DIA Privatskole i København.

Ifølge landsformanden for Dansk Friskoleforening er det netop respekten for den enkelte, der spiller en central rolle, når muslimske forældre dropper den lokale folkeskole.

– På indvandrerskolerne tager man i høj grad udgangspunkt i det enkelte barn. Møder det, hvor det er, og inddrager forældrene, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen.