Christiane Vejlø, cand.mag. i medievidenskab, har forsket i unges online-fællesskaber, både på nettet og via mobiltelefonen. Også hun vurderer, at de unge kan skabe og fastholde sociale fællesskaber trods et mere omskifteligt liv.

– Online-generationen tolker bare begrebet venskaber på en måde, som deres forældre i offline-generationen kan have svært ved at forstå og acceptere. I stedet for at spørge, om de ikke skal ud at lege, når de unge sidder foran computeren, skal man forstå, at et internet-venskab kan have præcis samme værdi som andre former for venskaber, også selvom personerne aldrig har mødt hinanden, siger Christiane Vejlø og påpeger, at de nye netfællesskaber udvider de unges muligheder.

– Da jeg var ung, kunne jeg enten ringe til Tine Bryld eller skrive til Vi Unges brevkasse, hvis mine forældre skulle skilles. I dag kan de unge gå ind på nettet, skrive deres problem og straks have en dialog med andre unge, der har stået i samme situation. Også den gruppe af unge, man tidligere betragtede som nørder eller enspændere, kan dyrke venskaber via nettet. Har man en eller anden mærkelig interesse, er der formentligt ikke nogen i klassen at dele den med. Men via nettet kan man dele sin interesse med en i Nordjylland, selvom man bor i København, siger Christiane Vejlø.

Om de netbaserede venskaber kan holde ud over ungdommen, tør Christiane Vejlø ikke spå om. Men i det lange løb vil det formentlig betyde, at hele venskabsbegrebet får en bredere betydning, vurderer hun.

– Det er så let at blive irriteret, når de unge sms'er i bussen eller ved middagsbordet. Men man må også se på gevinsten ved, at de unge faktisk har en kontakt med hinanden. De vil formentlig få en meget større kontaktflade, fordi nettet giver så mange muligheder, men det betyder ikke, at fællesskaberne ikke har samme værdi som tidligere, siger Christiane Vejlø.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk