Kriseramte mænd er dårlige til at søge hjælp

Mænd reagerer hurtigere og voldsommere, når de rammes af kriser og selvmordstanker. Nyt tiltag skal nu få mændene til at sluges deres stolthed og søge hjælp, inden det går galt

Mænd har sjældent mulighed for at fortryde selvmordsforsøg, da de ofte vælger så drastiske metoder og samtidig reagerer meget hurtigt, når de føler sig presset, siger psykolog Bente Hjorth Madsen. -
Mænd har sjældent mulighed for at fortryde selvmordsforsøg, da de ofte vælger så drastiske metoder og samtidig reagerer meget hurtigt, når de føler sig presset, siger psykolog Bente Hjorth Madsen. -. Foto: colourbox.

"Jeg stod på et stillads og så mig selv springe ned fra 4. sals højde, og jeg begyndte at planlægge forskellige andre metoder, skære mig med knive osv. Jeg truede også min kæreste med, at jeg ville tage livet af mig".

Ordene kommer fra 48-årige Erik, der sammen med 11 andre mænd nu har valgt at fortælle om sine kriser, sine selvmordsforsøg og om, hvordan man rent faktisk godt kan komme videre, selv når verden ramler sammen og man ikke tror, at man nogensinde kan blive glad igen.

De 12 mænds personlige historier findes på hjemmesiden forebygselvmord.dk og er bare et af flere elementer i et nyt tiltag, der skal gøre op med en af de kedeligste kendsgerninger i den danske indsats mod selvmord.

Bag hjemmesiden står Center for Selvmordsforebyggelse i Århus, som håber, at man nu kan få sat mere fokus på mulighederne for hjælp til mænd i krise.

For selvom det samlede antal af selvmord er halveret siden 1980'erne, er der stadig nogle grupper, der er kendetegnet ved markant flere selvmord. Og en af disse grupper er netop de danske mænd i alderen 30-70 år, som står for 7 ud af 10 fuldbyrdede selvmordsforsøg.

At mænd dominerer selvmordsstatistikkerne er ikke ny viden. Men netop derfor er det ekstra frustrerende, at man endnu ikke har formået at få bedre kontakt til mændene, forklarer psykolog Bente Hjorth Madsen, der er primus motor på det nye oplysningstiltag.

- Problemet er, at mænd ofte reagerer meget impulsivt, når de rammes af selvmordstanker, og derfor når de slet ikke at overveje, at der findes forskellige former for hjælp. Og da mænds selvmordsmetoder samtidig er meget voldsommere, ender de oftere galt, siger Bente Hjorth Madsen og forklarer, hvordan kvinder ofte forsøger selvmord med piller, mens mænd hænger sig, skærer sig eller skyder sig.

- Når kvinder forsøger selvmord, lykkedes det meget oftere at redde dem. Og bagefter viser det sig jo, at mange gerne vil leve, men bare ikke har evnet at se hvordan, da krisen ramte dem. Men med mændene er der, for at sige det ligeud, sjældent mulighed for at fortryde, da de ofte vælger så drastiske metoder og samtidig reagerer meget hurtigt, når de føler sig presset, siger Bente Hjorth Madsen.

Samme erfaring har selvmordsforsker Elene Fleischer gjort sig. Hun er tilknyttet Region Nordjyllands Center for Selvmordsforebyggelse, hvor hun arbejder med forebyggelse af ældres selvmordsadfærd og har desuden arbejdet specifikt med mænds selvmord.

- Vi er ganske enkelt oppe imod biologien. Mænds tes-tosteron får dem til at reagere på en helt anden måde end kvinderne, når de rammes af en personlig krise. Kvinder giver sig selv lov til at føle efter, til at vurdere og ofte også at søge hjælp, inden de forsøger selvmord. Men mænd er grundlæggende mere fokuserede på resultater og løsninger, og derfor er de slet ikke gennem den samme proces som kvinder, før de forsøger selvmord. Det går hurtigere og er meget mere voldsomt, og dermed er det også mere uigenkaldeligt, siger Elene Fleischer.

"Og hvad angår mine selvmordsfantasier, så tænkte jeg overhovedet ikke tanken, at jeg kunne søge hjælp. Når jeg gik på internettet, var det for at læse om metoderne og prøve at finde en metode, som indebar færrest smerter og størst mulighed sikkerhed. Jeg søgte fx aldrig på ordet "selvmordsforebyggelse", jeg troede i lang tid, at selvmord ville være den rigtige løsning for både mig selv og min familie, og jeg var helt fokuseret på at finde en rationel brugbar løsning i selve valget af metode."

Sådan lyder det fra 54-årige Oskar, som med sin historie sætter fingeren på endnu et ømt punkt i kampen mod mænds kedelige selvmordsrekord.

Mænd er nemlig dårlige til at bede om hjælp, lyder det fra psykolog Bente Hjorth Madsen.

- Det skyldes igen mænds tilbøjelighed til at reagere hurtigt og løsningsorienteret. Hvis der er et problem, skal det ordnes, og for mænd indebærer det meget sjældent, at man gennem længere tid skal bearbejde og tale problemerne igennem med en psykolog. Jeg oplever selv, hvordan mænd nærmest spørger "Nå, hvad kan du så gøre for mig?", når de møder op til en samtale. Og det er vel at mærke dem, der faktisk møder op i modsætning til alle dem, der aldrig søger hjælp, siger Bente Hjorth Madsen og tilføjer, at mænd ofte er kendetegnet ved en skepsis over for psykologer og andre former for hjælp.

- Alle kan blive ramt af selvmordstanker, og det skal man ikke tro, at man kan forhindre. Men opgaven er så at hjælpe især mændene til at træde et skridt tilbage og tænke sig om, når det sker. Men mange mænd føler, at det er vanskeligt at erkende og fortælle til en psykolog, at de er bange og ensomme, da det ikke harmonerer med deres egen selvopfattelse. Derfor håber vi, at vi nu kan sætte fokus på problemet og vise mændene, blandt andet via andre mænds erfaringer, at deres skepsis er ubegrundet og at de faktisk ofte kan finde en løsning, hvis de vælger at bruge den nødvendige tid, siger Bente Hjorth Madsen.

"Jeg var altid i langt bedre humør, når jeg gik fra de samtaler og synes ikke, at tingene var så håbløse, som da jeg kom. Han har reddet mit liv".

71-årige Hans, der også har fortalt sin historie til den nye hjemmeside, er på mange måder den lykkelige undtagelse fra reglen. I modsætning til mange andre mænd i samme alder valgte han nemlig at få hjælp, så han i dag er kommet nogenlunde videre efter en skilsmisse og et fejlslagent selvmordsforsøg.

Og blandt mænd er det især de ældre generationer, der ofte vælger selvmordet som udvej, når verden lukker sig sammen om dem.

Næsten hver tredje selvmord i Danmark begås af mænd over 60 år, ofte i forbindelse med dramatiske begivenheder såsom skilsmisser, ægtefællens død eller en flytning til plejehjem. Og her er det bekymrende, at man faktisk ofte møder en forståelse for mændenes selvmord, lyder det fra selvmordsforsker Elene Fleischer.

- Jeg har flere gange oplevet folk, der siger "at det var næsten også det bedste for ham", når en ældre mand har begået selvmord. Men dermed er man med til at legitimere selvmord som en løsning uden blik for, at der faktisk findes mange muligheder for hjælp. Vi skal vise forståelse for de ældre mænds problemer, men vi skal ikke stiltiende acceptere, at nogle så vælger at begå selvmord for at komme ud af problemerne, siger Elene Fleischer, der dog betragter det som op ad bakke, når man skal forebygge selvmord blandt mænd.

- Mange mænd har svært ved at spørge om vej i bilen. Forestil dig, hvor svært det så er at få dem til at erkende, at de har et problem, og hvor meget sværere det er at få dem til at søge hjælp. Det handler om både biologi og kultur, om testosteron og kønsroller, så det kræver meget store forandringer i hele vores kønssyn, hvis det her problem skal løses, siger Elene Fleischer.

indland@kristeligt-dagblad.dk