Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Dørslag og dørtræk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dørslag og dørtræk

Kommenter Hold mig opdateret

Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller sammenhæng. institutleder Johannes Nørregaard Frandsen følger sproget i stort og småt hver fredag i Kristeligt Dagblad

Når salaten eller den nykogte spaghetti skal dryppe af over vasken, kan vi bruge et dørslag, der som bekendt er et køkkenredskab formet enten som en si med håndtag eller som en skål med håndgreb og huller i bunden. Det er et dramatisk navn. Dørslag! Hvad i alverden har det med en dør at gøre - og hvem slår?

Svaret er såmænd, at dørslag er et låneord fra tysk, Durchschlag. Durch er en præposition, der betyder igennem, og dette lille ord har levet længe i en fordansket udgave som durk, men her i køkkenredskabet er det altså blevet forvansket til dør. Ordet slag kan faktisk betyde mange ting og henviser ikke kun til knytnæver og den slags. Slag kan for eksempel henvise til dette at flytte en bestemt masse fra et sted til et andet, det, der også kan hedde at hælde eller øse. Man kan således slå vand i et fad, slå mælk i en spand, og så betyder det at hælde.

Et dørslag, Durchschlag, henviser til det at hælde noget igennem. Det giver straks mere mening end at slå med en dør. Forresten kunne dørslag tidligere også være noget andet, nemlig et såkaldt stempel, også kaldet en dorn eller en kørner, til enten at slå huller igennem metal eller til at drive nagler ud med. Endelig har et dørslag faktisk også engang i fordums tid kunnet være en jernnål, der var formet og beregnet til at rense fænghullet i en kanon med.

Annonce
Jo, der er da gang i dørslaget, når betydningerne således drypper af. Men først og fremmest er ordet et sjovt eksempel på en forvanskning - eller fordanskning - af et låneord, i dette tilfælde fra tysk.

I det netop udkomne Nyt fra Sprognævnet, der rummer rigdomme af ordhistorier, gennemgår Jørgen Nørby Jensen et andet "dør"-ords fordansknings- eller forvanskningshistorie. Det er ordet dørtræk, der såmænd også er et af mine drengedages fede ord, når vi drønede af sted på cyklerne, siden knallerter, eller når vi havde set fed speedway på Korskrobanen.

Dørtræk betyder at køre råddent, frækt, overskridende. Ordet bruges ofte i medierne om unge, der nu igen har kørt vanvittigt med brændte dæk og livsfare som resultater. Hvad har så det med en dør at gøre? Ingenting, ikke engang døren til Helvede, selvom der køres som om, når der dørtrækkes.

Dørtræk er en undersættelse eller altså fordanskning af det engelske dirt track, der direkte oversat betyder snavs-bane eller mudder-spor. På engelsk bruges det om en slaggebane, hvor der køres motorløb, og hvor det mudrer og støver slemt. Et motorløb på sådan en bane hedder på engelsk dirttrack racing.

Så mine drengedages dørtræk på en udboret knallert repræsenterede altså et stykke engelsk sprogimport, der var erobret og fordøjet til et kernedansk udtryk. Hold da op, hvor vi kunne få Puch-knallerten til at skride ud med baghjulet! Vi kastede grus og sand langt væk, men vidste ikke, at vi samtidig importerede engelske låneord og gjorde dem danske. Dirt blev til dør og track til træk. Fedt nok!

Således kan både det tyske durch og det engelske dirt blive til gode danske døre. Sådan svinger sproget så spændende på sine velsmurte hængsler.

sprog@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​