Dørslag og dørtræk

Når salaten eller den nykogte spaghetti skal dryppe af over vasken, kan vi bruge et dørslag, der som bekendt er et køkkenredskab formet enten som en si med håndtag eller som en skål med håndgreb og huller i bunden. Det er et dramatisk navn. Dørslag! Hvad i alverden har det med en dør at gøre - og hvem slår?

Svaret er såmænd, at dørslag er et låneord fra tysk, Durchschlag. Durch er en præposition, der betyder igennem, og dette lille ord har levet længe i en fordansket udgave som durk, men her i køkkenredskabet er det altså blevet forvansket til dør. Ordet slag kan faktisk betyde mange ting og henviser ikke kun til knytnæver og den slags. Slag kan for eksempel henvise til dette at flytte en bestemt masse fra et sted til et andet, det, der også kan hedde at hælde eller øse. Man kan således slå vand i et fad, slå mælk i en spand, og så betyder det at hælde.

Et dørslag, Durchschlag, henviser til det at hælde noget igennem. Det giver straks mere mening end at slå med en dør. Forresten kunne dørslag tidligere også være noget andet, nemlig et såkaldt stempel, også kaldet en dorn eller en kørner, til enten at slå huller igennem metal eller til at drive nagler ud med. Endelig har et dørslag faktisk også engang i fordums tid kunnet være en jernnål, der var formet og beregnet til at rense fænghullet i en kanon med.

Jo, der er da gang i dørslaget, når betydningerne således drypper af. Men først og fremmest er ordet et sjovt eksempel på en forvanskning - eller fordanskning - af et låneord, i dette tilfælde fra tysk.